Psychedelia.dk

da jeg fik badtrip og nedtur i mit liv (nok ikke så slemt som dig) der havde jeg en dejlig lærer jeg kunne snakke med, da jeg på dette tidspunkt gik i folkeskolen (nu er det godt nok sommerferie) men hun fortalte mig at vi skulle bare kontakte min sagsbehandler, og så kom sagsbehandleren hjem til mine forældre sammen med en anden dame, og de sendte mig til psykolog med alt betalt af ámtet!

men okay hvis du ikke vil have blandet dine forældre ind i sagen kan jeg godt forstå dig... men mine forældre ved til dags dato heller ikke at det var blandt andet pga. stoffer at jeg havde det psykisk dårlig og var underlig i hovedet engang imellem... [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]


held og lykke [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

@Tina

Hmm det var måske noget at tænke over... Dog har jeg ingen voksen jeg synes at kunne gå til som en ven... Men hvis det var ville jeg direkte sige til min mor jeg gerne ville til psykolog ( igen )

Jeg har nemlig gået til det for nogle år siden da min far døde, samtidig med min mor var/er syg for livet, altså fysisk... De mente derfor at jeg skulle til psykolog og det hjalp, og det var også betalt fra kommunens side... Sååå hvis det var ville jeg bare kontakte min mor først, men lad os nu se det går jo bedre for tiden... Heldigvis [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

hej Alco [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Det lyder meget som en slags angstanfald du oplever. Har selv prøvet det, det er ej sjovt! Nu skrev du, at din far er død og din mor alvorligt syg - den slags kan også være med til at "trigge" angst. Hvis det hjælper dig at snakke med en psykolog, ville det nok være en god idé at gøre det igen, indtil du føler dig mere stabil.

Det er flot at du har holdt dig fra stofferne, i det hele taget synes jeg du har tacklet hele den ubehagelige oplevelse fint [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Held og lykke med det.

Hej Alco

Det er en slem pine du er kommet i, men bare rolig, den slags løser ofte sig selv. Det vigitgste er, at du skaber dig vished om det er en forbigående tilstand. Da jeg selv var en ung knægt som dig, fik jeg også lignende anfald. Det er møgubehageligt, men mange unge oplever den slags, det er tæt forbundet med opvæksten, nogle taler ligefrem om overgangstilstande fra barn til voksen. Ens underbevidsthed kommer ofte til overfladen, særligt i drømme, som bliver meget voldsomme. Amf har en notorisk evne til at forvrænge ting og bringe dem ud af proportion, effekten kan godt være længerevarende. Så det er ikke usandsynelig, at det bare er en naturlig og sund proces, dog stofinduceret. Ro på, om et måneder er du som forvandlet. stoffer er som du selv siger ikke så smart lige nu. Benzoer kan ødelægge processen, så hold dig fra skidtet. Held og lykke med det!

Og vent nu til du er voksen! - inden du fortsætter med at ødelægge dig selv... [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

som en klog mand engang sagde: alle ting har sin tid.

Jeg er overbevist om at det hele vil gå over en dag - det hele drejer sig bare om at behandle sig selv godt, og OVERforkæle sig selv i noget tid - det var det jeg gjorde.

Jeg havde også en meget ubehagelig oplevelse, og der gik to måneder før jeg kom helt af med det - hver gang jeg fortalte andre folk om mit trip, begyndte jeg at ryste og få koldsved. Nu har jeg det sådan, at det egentlig bare er noget der er sket.

Det er vigtigt - SELVOM det er svært - at "acceptere" sit badtrip. Chancen er vel 50/50 for badtrip når man indtager stoffer, så man kaster sig selv ud i det. Jeg har lært at tage et badtrip som en oplevelse: Hvorfor se så negativt på det, når man på den anden side kan få de positive ting frem? Hvis man er helt og aldeles negativ under badtrip, så varer det længere tid før man kommer over det - hvis man bare accepterer det, og lader tingene flyde ud (og forresten gøre sig selv opmærksom på, at man før eller siden vil vende tilbage til verden), så tror jeg man vil lære en hel del af sit badtrip... mere end et godt trip, tror jeg. Og så vil tiden for at komme over det være mindre.

Det tog mig 2 måneder at komme over mit badtrip, og jeg blev ved med at sige til mig selv, at det trip ikke var negativt. Jeg kunne li det jeg så (sådan da - men indbildelse), men samtidig måtte jeg betale en hvis pris for det. Idag har jeg aldrig haft det bedre, og mit liv er glimrende... så jeg ved ikke hvad spændende ved stoffer ville være for mig, hvis der ikke var en markant chance for badtrip.

Håber du kommer over det en dag! Og husk: badtrips er ikke det værste i verden - badtrips kan være meget lærerige. Udnyt det!

Tænkte lige det var tid til at skrive noget nyt, selvom der ikke er så meget at skrive!

Det går som det plejer for tiden, jeg kan styre min "underlige perioder" nu [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Jeg har heller ikke taget stoffer i over 6 uger nu, men damn hvor pillerne trækker nogle gange hehe [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Noget underligt er at jeg tænker meget mere over vores eksistens, som mennesker her på kloden... Nogle gange kan jeg næsten tro verden er et Sims spil, eller Truman Show ( filmen)

For hvorfor ikke? Det lyder latterligt men det kunne jo være hehe...

Noget andet er at jeg ikke kan "forholde" mig til højder... Hvis jeg står på en altan på 2 sal, kan jeg ikke rigtig finde ud af hvor langt jeg er væk fra tingene [img]images/smiles/icon_confused.gif[/img]

Men det er helt klart positive tanker herfra [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Alcoholic, jeg gentager mig selv, jeg kender det alt for godt. Jeg har også prøvet adskillige gange at dåseølskasser har forvirret mig, fordi de var meget mindre end de plejede at være, det bildte jeg mig i hvert fald ind.

haha, og jeg tror I er langt mere fucked end jeg er [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Som i måske kan se har jeg ændret mit nick til det gamle igen [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Ja, fordi jeg mener sq ikke mere at der er grund til at holde sig lidt væk herfra... Jeg kan sagtens styre mine anfald, og jeg kan godt overholde ikke at tage stoffer.

Jeg vil gerne lige høre om noget fra jer andre som har været igennem det samme... Nu er det jo sommerferie, og jeg har ikke haft normal skolegang mens det her har stået på... Det skete jo sidste skoledag det første [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img] Nå men jeg tænkte på det ikke gik hurtigere frem for jer da i havde nogle faste ting at gøre hver dag... Synes nemlig ikke jeg har gjort fremskridt de sidste par uger...

Måske pga. det er ferie, man har for meget fritid! Dont know, men hvad mener i?

Well, jeg kan stadig mærke mine panikanfald hvis jeg fx kommer til et nyt sted hvor der er mange mennesker jeg ikke kender. Så kommer denne der fornemmelse over mig, men så plejer jeg at sætte mig ned og slappe lidt af. Ellers mærker jeg ikke noget til det længere. Tror at det vil gå over når du starter i skolen, så har du nemlig ikke så meget tid til at bekymre dig over det i.

Her i lørdags tog jeg svampe for første gang siden den ubehagelige oplevelse jeg havde med det, og det var rigtig rart, mest fordi at jeg fik bekræftet at jeg stadig godt kunne trippe uden at det gik galt.

Du skal i hvert fald blive ved med at besøge din mor så ofte, som du overhovedet kan.

Det betyder uden tvivl utroligt meget for hende!

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Psyko:
Alcoholic > Hvad er det præcis din mor fejler?

-Psyko<HR></BLOCKQUOTE>

For næsten 15 år siden, da jeg var 1-2 år, fik min mor en utrolig, utrolig sjælden nyresygdom... Det gjorde at hendes nyre ikke fungerer, og at hun skal køre noget som hedder dialyse... Det er en maskine man kobler til en slange i maven om natten, som fungerer som nyre... Hun har så også fået en ny nyre 3 gange, men den er stået af alle gange... Pga dialysen har hun så fået problemer med hjertet, så hun har fået en by-pass opereration...

Nå problemet nu her er at hun har fået en bakterie med ind igennem slangen så hun har fået bug hule betændelse... Idag har de så fundet ud af hun også har fået et hul i tarmen ( ingen smarte kommentarer ), så hun skal opereres...

Det er pænt nederen da hun i forvejen er svag, og hun taber sig ALT for meget...

@Godkilla

Ja det ved jeg godt, men det er svært.. Skal nok først op til hende fredag da hun er ved at blive opereret pt, og det ikke er rart at se på lige efter.

Jeg synes ikke stofferne trækker, jo lidt mere end normalt men ikke så jeg ikke kan styre det... Jeg har bare lyst til at drikke mig mega lam, og så glemme det hele, bare lidt.

Alco> [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Bare rolig, jeg tror ikke at folk kunne finde på at komme med "smarte kommentarer" til dit indlæg.
Jeg forstår alt for godt at du har lyst til at drikke dig stiv for at slippe bekymringerne bare lidt, men jeg har for tit set folk som prøver at drikke deres problemer væk havne i ekstrem depression. Jeg tror næsten at alkohol er lige så utilrådeligt som andre substanser når man lider af ustabilt sind, hvad enten det er på grund af indre eller ydre påvirkninger.
Jeg er glad for at du kan holde dig fra stofferne, og ønsker alt held til både dig og din mor.

Tror sgu ærlig talt ikke at alkohol, eller for den sags skyld stoffer, vil give dig et pusterum. Jeg kan selvfølgelig (kender dig jo ikke) ikke vide hvordan dine branderte er, men véd, at havde jeg været i din situation og drukket mig stiv, ville jeg enten bryde sammen eller gå amok og være (selv)destruktiv, men sådan er jeg.
Holder også på at du skal holde dig langt væk fra stofferne, også selvom din mor får det godt igen. De badtrips du har haft lyder VIRKELIG skumle, og vi ved vel alle herinde hvad det kan ende med

Ang. det med hvor ofte du skal besøge din mor, vil jeg lige pointere et par ting. Du skal besøge hende så ofte som muligt, for det gør hende da uden tvivl glad, en mors kærlighed overskygger ALT. Men samtidig må du også værne om dig selv, passe på dig selv, for det nytter ikke noget at du køre dig selv psykisk ned på det her. Man skal have for at give.

Håber dig alt held fremover og god bedring med din mor....

[ 29 Juli 2003: Besked ændret af: Kalle Kanin a.k.a. Neglen ]

Ja følte lige jeg havde lidt mere at skrive... Her for tiden er det ligesom gået lidt "bagud". Jeg synes tit jeg får de der "anfald" med at tingene er store og underlige. Det kommer dog tit efter jeg har været på sygehuset, og besøge min mor... Jeg tror det er hendes øjne som minder mig om det, da hun er helt doped igennem flere dage. De ser sådan helt " i en anden verden " ud.

Nu skal jeg, heldigvis, snart starte i skole, men jeg kan virkelig mærke det med min mor går mig på, og jeg føler ikke jeg kan besøge hende så meget jeg vil, da det er utrolig ubehageligt...

Men jeg må bide tænderne sammen, og få det bedste ud af det...

Alcoholic > Hvad er det præcis din mor fejler?

Det er selvfølgelig kedeligt at det går lidt bagud, men det er stadig vigtigt at holde fast i at stofferne ikke er nogen løsning. I den givne situation kan de kun forvære tingene.

-Psyko

Synes lige jeg havde et par ord at skrive...

Nå det går heldigvis bedre med min mor, og hun har ikke de der junkie øjne nu, så har besøgt hende en del mere...

Nå til sagen... Det er sq dejligt at starte i skole igen og har ike mærket noget synderligt til det i skolen... Men kan dog godt mærke jeg jeg skal have et "pusterum" en gang efter skole...

Men, her i fredags da vi skulle i byen, skulle vi være hos en veninde som har huset for sig selv de næste par måneder ( lækkert [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] )

Nå vi aftalte så at grille inden, og vi skulle til at spise der ved en 9 tiden, hvor det er begyndt at blive en smule mørkere... Og den slags lys som er der er SKUMMEL... Andre som har den sådan? So

Noget andet er at nu er tingene tit blevet små, altså nye steder jeg ikke har været før mens jeg har haft alt det her... Eller er det tingene som er blevet "normale" og det skal hjernen lige vænne sig til?

Men f.eks. en bygning som er næsten ude foran vores vindue kan stadig blive MEGET stor når jeg går tæt på den? Det er lidt skummelt...

Men det går vel som det plejer, dog lidt bedre...

Nå håber at høre fra jer [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Alcoholic > Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener...Er det helt nye steder der virker små, eller er det steder hvor du har været før engang for længe siden? Det er nemlig ret normalt at steder der virkede store da man var barn, virker små senere i livet.

Mvh. Psyko

Hej Alco, der var noget som lige faldt mig ind :
Det lyder lidt som om at du går og lægger meget mærke til om alting nu er "normalt" igen. Alene det at du gør det, kan gøre at du pludselig synes at meget er "anderledes". Det som kan gøre sig gældende er en mekanisme som går ud på at når du giver noget ekstra opmærksomhed, vil oplevelsen af det forandre sig, fordi man oplever det på dybere/andre planer også, og dermed kan man godt opleve at det ikke er helt "normalt".

Jeg ved ikke om det er sådan det hænger sammen i dit tilfælde, men jeg synes lige jeg ville sige det. Prøv i en periode at indtage den holdning, at du bare er i situationen som den nu er, uanset om det føles normalt eller ej, da det ikke er vigtigt. Hvis det gør det værre, så stop igen, men hvis det gør det bedre, så er det jo fint [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

-Child