Psychedelia.dk

Det er vel ingen hemmelighed at de fleste herinde er utilfredse med den nuværende narkotikapolitik, i og med de fleste her er brugere af forskelligt narko, og dermed bliver kriminaliseret.
Men jeg kunne forestille mig at der er mange forskellige bud på hvordan en anderledes narkotika politik skulle formuleres. Skal det være stats-ordineret narko eller skal det på det frie marked. Er det alle typer narko der skal legaliseres, eller er det nok med en legalisering af cannabis (hvilket er det eneste der reelt er det mindste på den politiske dagsorden pt.)? Etc.

Kom med jeres bud på en anderledes narkotikapolitik (og gerne fra et samfundsmæssigt perspektiv, fremfor et personligt ).

(Der tages forbehold for at der muligvis findes en lignende tråd, men jeg har desværre ikke kunne finde denne)

Hvis man legalisere nogen som helst former for narkotika, så får man et "bagdørs" politisk problem. Fordi hvem skal producere stofferne? Udelukkende danske virksomheder? Det er lidt svært at forestille sig. Med andre ord er der en stor sandsynlighed for at organiseret kriminelle ville få mulighed for at sælge deres produkter til danske distributører, og en del af stofferne ville altså komme ind ad "bagdøren", ligesom man kender det fra Holland. Derfor ville en legalisering være problematisk, fordi man vil på den ene side have organiseret kriminelle som vil sælge stoffer, og på den anden side et legalt distributions netværk i landet. Det er i hvert fald det sandsynlige. Derudover, så tror jeg FN vil se særlig strengt på en fuldstændig legalisering, bare det at give heroin til de hårdeste narkomaner, har længe været diskuteret i folketinget pga. Danmarks tilslutning til FN's narkotika politik. I mange år har tidligere sundhedsministerer argumenteret for at det stred mod de bestemmelser man har underskrevet i FN.

Hvis man endelig skal tænke på hvilke store ændringerne der ville være sandsynlige ift. narkotikapolitikken, så kunne et bud være en analog-lovgivning som man kender det fra Sverige, det vil sige mere forbudspolitik.

Du blander tingene sammen. De problemer du nævner er konsekvenser af dekriminalisering, ikke legalisering. Jeg synes ikke det er svært at forestille sig at danske virksomheder skulle producere stofferne (formentlig under licens) ved en legalisering. Faktisk må det være det mest nærliggende scenarie. Og dette vil netop medføre en fuldstændig udradering af kriminelle aktører fra markedet, fordi der ikke længere vil være nogen roller de kan udfylde, hverken mht. produktion, distribution eller salg.

Problemer med fordømmelse fra resten af verdens lande og narkoturisme må være de væsentligste issues ved en legalisering.

Jeg synes at en legalisering bør finde sted, men har ikke nogen færdig løsning. Jeg tror den bedste tilgang vil være en gradvis opblødning der starter med cannabis og stille og roligt bygger videre derfra, hvor man hele tiden evaluerer og arbejder frem mod de mest pragmatiske løsninger på en kontrolleret, ikke-moraliserende og rationel måde.

Hvis du ønsker et seriøst og gennemarbejdet bud på hvordan en konkret narkotikapolitik med legal adgang til stoffer kan tage sig ud, er der ingen vej uden om TRANSFORMs rapport After the War on Drugs: Blueprint for Regulation. Utrolig spændende læsning.

Drupe: Måske lidt hårdt at påstå at han blander tingene sammen, i folkemund betyder de to ting jo det samme, da det for de fleste tages som en selvfølgelighed at stoffer er ulovlige.
Et andet problem ved en dekriminalisering må også være at vi får en stor bunke kriminelle som ikke længere kan være kriminelle inden for deres "fag". Det vil sandsynligvis føre til mere kriminalitet, hvilket de personer som er mod en hypotetisk dekriminalisering vil kunne bruge som argument for at det var en ringe ide med en dekriminalisering.

Du har ret i at jeg kom til at blande tingene sammen, dog er det produktion og leverance jeg blander sammen, i teorien kan der jo være forskellige aktører der henholdsvis enten producere eller levere produktet. Min pointe er taget fra den problematik de oplever i Holland som sagt. At jeg blander legalisering og dekriminalisering sammen er ikke helt sandt. Det modsatte af legalisering, er naturligvis ikke-legalisering, dvs. at stoffet er illegalt, når stoffet er illegalt, kan man blive genstand for evt. retsforfølgelse i det juridiske system, og opfattes (hvis man bliver taget og dømt af systemet) som værende kriminel.

Jeg finder det dog svært usandsynligt, at det politiske system skulle afholde sig fra at se en evt. legalisering ud fra et normativt synspunkt. For det første fordi det politiske system indtil i stor grad har behandlet store dele af narkotikapolitikken ud fra værdigmæssige holdninger, og ikke i lige så stor grad rationelle kalkuler. For det andet, fordi spørgsmålet i det politiske system nødvendigvis må lyde, vil en legalisering af stoffer skabe et gode? Er det et ønskværdigt mål? Det rationelle spørgsmål kunne være, hvilke negative og positive konsekvenser ville en legalisering evt. have?

Umiddelbart ser jeg ikke et ubetinget gode i legalisering af stoffer, tilgængelighed er kendte faktorer for at folk eksperimentere med stoffer, men omvendt ser jeg heller ikke et ubetinget gode i den forbudspolitik som vi har i dag. Forbudspolitikken har en række negative konsekvenser, der ved en opblødning kunne medfører et større fokus på harm reduction, hvilket vi iøvrigt ser nu på heroin området for de hårdest belastede narkomaner. Dog spiller fest-stoffer en stor rolle for mange af brugerne herinde, og der kunne være et større fokus på dem for at reducere evt. skader.

Jeg vil tro at indtægterne fra indbrud og røverier slet ikke kan måle sig med indtægterne fra handel med stoffer, i forhold til risiko.
Og derfor tror jeg mange af de nu kriminelle istedet søge andre "legale" græsgange.

Til OP.

Jeg mener der er mange stoffer der bør legaliseres.
Størstedelen af disse bør så sælges kontrolleret, på apotek eller lign. sted, f.eks. med en slags kvotesystem, max. X gr YYYY om måneden.
For udlevering af hårde stoffer kræves recept.
Jeg kunne godt tænke mig at se store oplysningskampagner om stofferne.
Pushing af nuværende illegale stoffer skal fortsat være ulovligt.

Bliver stofferne betragtet som lægemidler(nogle af dem muligvis levnedsmidler), er vi desuden uden om problematikken om at disse bliver produceret/importeret af kriminelle.

Problemet med et kvotesystem ville jo være, at nogle mennesker ikke ville bruge de stoffer, som er dem tilladte ifølge kvoterne, og kan derfor indsamle sig et lager med henblik på videresalg/ pusherforretning. Så vil du se en opdeling i folk som bruger, og dem som kan lade være, men pusherne har du stadig. De vil i dette tilfælde bare være clean-pushers. Tror ikke, at man kan få nogen regering med på en kvotepolitik, som stadig gør det muligt for folk at blive narkoman af et stof. En smart løsning ellers, men det ville ikke kunne styres.

Hvis du mener, at pushing af nuværende illegale stoffer forsat burde være ulovligt, så er du jo imod en legalisering? Hehe

Hvis nogle stoffer bliver godkendt til medicinsk brug, så er der i mine øjne ikke tale om en egentlig legalisering. Det er mig helt uforståeligt, hvorfor man ikke bruger nogle stoffer til medicin idag, bare fordi at de kan misbruges, når man ved at det virker. Gider ikke komme med nogle eksempler, for der er så mange postet herinde. Det er mig endnu mere uforståeligt med meget af det medicin, som bliver kastet i hovedet på folk, der bliver misbrugere af lortet. Det er bare et tystys narkomaniproblem, fordi det er noget, som man får af sin læge. Så er det pludselig ikke så slemt at være afhængig af benzo'er? Hold kæft noget hykleri

Alt fra naturen burde være lovligt imo, men der burde være noget reel info/ HR tilgængeligt, så folk kan tage et valg, men det er nok utopi. Hårde stimulanser såsom speed, coke og downers såsom hero og benzo'er, er i mine øjne det, som ødelægger folk fysisk, skaber mest afhængighed, er mest ubrugeligt (hvem fanden har i virkeligheden brug for at sniffe coke og speed? Det sker da, at jeg selv kommer til engang imellem, men for helvede hvor er det også bare meningsløst hver gang) og giver folk en grund til at hade narko. Ja, det er nok de stoffer, som jeg vil betegne som narkotika. Det er bare et emne, med ekstremt mange gråzoner. Synes sgu, at det er svært :/


Men skål. I det mindste kan man jo altid skaffe sig det drug, som man nu engang vil ha', og det får de i hvert fald aldrig lavet om på, med den narkotikapolitik som de fører nu.

Jeg må indrømme jeg har ikke læst meget mere end overskriften af topic, men eftersom jeg tror min mening er lidt radikal i forhold til mange herinde synes jeg, at jeg vil dele den:

Jeg tror ikke på at en narkolovgivning, der var videre udstrejkning var væsentligt mere lempelig ville føre noget godt med sig. FORDI mange stoffer kræver væsentlig indsigt i bl.a. farmakologi for ikke at udgøre en fare for den almindelige dansker. Rent utopisk kan jeg godt forestille mig et land, hvor lovginingen omkring stoffer var mere liberal med succes for alle parter, men jeg tror ikke på Danmark er noget der ligner tæt på.

Point taken.

Du har helt klart ret i, at mange stoffer kræver en indsigt i farmakologiens verden og forbereder sig, men igen så har jeg det bare sådan, at man også burde være i stand til at tage lidt ansvar for sig selv. Ligemeget hvad så kan vi ikke undgå, at folk fucker op med stoffer, men vi kan vel alle blive enige om, at en fordrejning af fakta kan være direkte skadeligt og ikke gavner nogle ellers. Derfor er HR vejen frem. Synes endda, at HR er mere "vigtigt" at få indført/ gjort folk opmærksomme på end f.eks. fri hash. Jeg er bare træt af, at folk generelt i samfundet ser ned på en, fordi at man godt kan lide at ryge en joint. Det er direkte ignorant.

Come on folkens.. Synes det her er et interessant topic. Der må være nogle flere med nogle holdninger

True, man har brug for et bredere syn end det almene på en del mekanismer.
Men det er da også kun godt hvis det generelle vidensniveau blev styrket. Jeg oplever at mange mennesker har en trang til at dele ting op i 2 katagorier. Godt/dårligt. Sundt/usundt.
Det er vi vel nogenlunde enige om er en ret upraktisk og unuanceret opdeling?
Jeg tror at en legalisering af stoffer, muligvis kunne være med til at åbne nogle øjne for det "ulogiske" i kun at se ting som enten et, eller andet.
Jeg er rent personligt ikke tilhænger af hverken straf, eller forbud, men er da stækt kritisk overfor en del ting alligevel, men stofferne er ikke en af dem!
Frigiv hele baduljen tak!

Jeg ville have svært ved at udtrykke mig kortfattet om legalisering af stoffer i flertal, da jeg mener at der skal laves forskellige modeller for de forskellige stoffer, men som udgangspunkt er jeg af den overbevisning at en legalisering af alle de mest gængse stoffer burde finde sted og ville (om håndteret korrekt) føre overordentlig mange gode ting med sig rent samfundsmæssigt. Dette går selvfølgelig hånd i hånd med en styrket indsats på oplysningsfronten og en fuldstændig omvæltning af det nuværende behandlingssystem og tankerne bag dette. Vores alkoholkultur som er vores primære ruskultur kunne også trænge til at blive genovervejet, debatteret og undersøgt til grunds med tværfaglig åbenhed som den røde tråd, for som jeg ser det er den fundamentalt syg og ikke én jeg så folk med succes kunne tage med som fundament for en ny kultur med flere forskellige rusmidler.

Man skal også kraftigt overveje hvordan man håndterer frelste eksmisbrugere, knuste familiemedlemmer til afdøde misbrugere og hardcore behandlere, for disse vil helt sikkert have nogle kritikpunkter og være meget svære at stille tilfredse i et scenarie hvor man begyndte at diskuttere mulige løsninger.. F.eks er jeg stødt på en eksmisbruger der var total imod legalisering af hash fordi han så mente at han ville lide under at skulle gå og føle sig fristet af coffeeshop hver 300 meter på gaden. Jeg foreslog så at indføre et system hvor man lod sit sygesikring scanne for overhovedet at kunne komme ind i en coffeshop, således at eksmisbrugere, psykisk syge, børn og andre uheldige eksistenser kunne blive nægtet adgang, både dem hvor staten/en læge havde bestemt det men også med den mulighed at man selv kunne skrive under på blive forment adgang til sådan et sted. Jeg tror den havde faldet i god jord i en anden kontekst end den jeg var i. Sådan nogle scenarier skal man kunne forestille sig, ellers bliver man bare skudt i skoene at man er dybt usympatisk af både dem som mener det godt, men også af dem der bare sidder på deres høje hest og skæver grimt til andre rusmidler end deres foretrukne legale - Og så er der alle dem der bare frygter for at frygte, de skal kunne føle sig sikre ved den model man foreslår.

Lad mig første lige starte med at sige, at jeg ikke mener at et lovligt, reguleret marked for alle rusmidler vil være perfekt og fjerne alle problemer med stoffer. Når det så er sagt, så er opgaven for så vidt at vi sammenligner den nuværende politiske løsning og alle dens fordele og ulemper med ditto under et lovligt, reguleret marked. Jeg støtter ud fra en nettobetragtning lovlige, regulerede markeder, hvor dem, der vil, kan købe lovligt (myndige og/eller 15/16-årige alt efter stof).

Der blev for et par år siden lavet en opinionsundersøgelse af Zogby, og her sagde kun sølle 1% af de ville prøve de "hårdere stoffer", hvis de blev legaliseret. Zogby undersøgelsen lagde de to mest positive svarmuligheder sammen som var hhv. 0,4% og 0,6%.. Ikke et tal der afviger væsentligt fra den nuværende brugerskare. Kort sagt ville folk ikke i lemminge-stil flokkes til salgsstederne og kaste stoffer ukritisk ind i hovedet.

Der er også noget andet du glemmer i din meget bastante udmelding. Nemlig at langt de fleste narko-skader skyldes stoffer af ukendt og/eller dårlig, forurenet kvalitet. Det er og bliver følgen, når man lader kriminelle stå for al kvalitetskontrol.

En meget stor anden kilde til uheldige brugsmønstre og skadelig adfærd kommer fra de forhold, som megen narkotika bliver indtaget under, og disse skyldes i høj grad lovgivningens "utilsigtede" effekter:

- da man ikke bare kan indtage sin narko uden risiko for autoriteter af forskellig art bliver de ofte indtaget sjusket og sommetider i store doser for at undgå pågribelse på gaden eller spillestedet. Der er stiknarkomaner, der bruger vand fra vandpytter og sågar urin som væske. Da vi i starten af 90'erne begyndte at "stresse narkomanerne" steg danske narkorelaterede dødsfald med 275% i løbet af få år.

- folk ender i lettere usunde sub-kulturer, som er stof-centrerede i stedet for sømfrit at omgås deres venner, familie, medstuderende og kollegaer.

- informationen om stoffer under forbuddet er simpelthen skrækkelig, så glem alt om din højtflyvende visioner om "væsentlig indsigt i ... farmakologi". Psy-brugerne er en undtagelse. Flertallet indtager narko med venner og pusheres information som eneste kilde og har altid gjort det under forbuddet. På INGEN måde får du en veluddannet brugerskare med væsentlig farmakologisk indsigt under et forbud, men det kan ske når stofferne er lovlige, og der kommer også en slags "herd immunity", når flere og flere lærer at genkende symptomerne på overdosis og andre uheldige effekter af stoffer.

- mange dør af overdosis og allergiske reaktioner, fordi folk ikke tidsnok ringer efter Falck, eller fordi brugeren selv "tager chancen" og ikke søger hjælp det øjeblik han mærker noget er galt (Minimal herinde fra røg delvist på denne konto da han doserede 18 mg. af et stof, der var puttet forkert etikette på og var aktivt i 1-3 mg. klassen).

- væsentlig farmakologisk viden, herunder interaktioner med andre stoffer eller medicin, ville man kunne påføre pakningen til stoffet; som eksempel er Ayahuasca's MAOi inhibitors absolut no-go sammen med en lang række fødevarer, stoffer og medicin. I dag får folk følgende information på salgsstedet: "ikke til menneskelig konsum". Kemiske firmaer og medicinalfirmaer har benhårde protokoller og kvalitetssikringer, som ville fjerne væsentlige risici.

- der er stort set ingen meningsfyldt dialog mellem voksne og deres børn, og ofte heller ikke mellem venner og bekendte, og dermed får mange brugere ikke det spark bagi, som kan være så dejligt sundt

- de offentlige informationskampagner mangler troværdighed og strander nutidens stofbrugerne i et usikkert minefelt, hvor især de uden høje uddannelser og andet bliver ladt mest i stikken trods alle ved at rusmidler er langt mere udbredte i de lag end hos de velbjergede.

- adgangen til andre stoffer (især cannabis, khat, koka-blade, Red Bull Opium, Cocaine Cola, GHBajeren, osv.), ville ikke blot i sig selv give adgang til sikrere rusmidler end alkohol, men det ville også give en verden, hvor folk var TVUNGET til at tage stilling. Det skaber reflektion. I dag har alkoholkulturen ingen reflektion med deraf følgende "skid helvede i det hele"-druk.

- stoffer ville kunne differentieres på en sund måde: det er klart at oral indtagelse af stoffer generelt er at foretrække frem for rygning, snifning og injektion. Disse kunne gives økonomiske eller aldersmæssige fortrin, og lidt ekstra restriktioner kunne lægges på pulver og rygbare varianter, som har vist sig at være problematisk. Hash, som har ulemper oralt, ville naturligvis stadig være primært tilgængeligt i rygbar form.

- produktudvikling ville ske ud fra andre perspektiver end "hvor småt og hvor stærkt kan vi lave det?" Flere modgifter kunne udvikles og gøres tilgængelige. For folk med et erkendt misbrug kunne der udvikles hjerte-monitors, der gav alarm ved livstruende niveauer af puls, respiration og blodtryk. For mange tager opioider i dag, lægger sig til at sove og vågner aldrig op.

- herudover er der alle de "politiske" fordele som: intet sort marked af betydning, bedre prioritering af statsmagtens ressourcer, unge udstødes ikke af jobmarkedet og har en fremtid, mindre social eksklusion, færre tilfælde af psykisk sygdom pga. opslidende afhøringer, retssager og fængsel.

Der er også en anden politisk negativ effekt af hele måden det kører på i dag. Alt det der "medicin godt, alkohol godt" ... "stoffer skidt". Sådan er det, når man overgiver omløbet i sit eget hovede til en formynderisk Nanny State, der som en kvælende forælder dikterer godt og ondt.

Husker engang en britisk trafikforsker, som i sjov foreslog at man midt på rattet burde monterer en stor kniv med spidsen pegende ud mod brystet af chaufføren i stedet for airbag ... for det ville sgu opfordre til forsigtig kørsel. I mildere form er der rundkørsler, der har samme effekt: ingen dum lyskurve, som dikterer adfærden og som opfordrer til alskens snyd med "taxa grønt", men blot en meget simpel opstilling af incitamenter, hvor den kloge derfor vælger at køre pænt. Af hensyn til ham selv mest af alt.

Min pendant må være min drøm om at de offentlige kampagner kørte på med budskaber som: "Rusmidler har risici. Vi håber du slår din uansvarlige, hjernedøde røv ihjel ved at omgås dem uansvarligt. Så slipper vi nemlig for regningen. Tag alt det du vil. For vi er så pisseligeglade med dig liv, din overlevelse og om du kommer til at henslæbe resten af livet med alvorlige følgevirkninger. HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA!"

Lur mig om det ikke opfordrer alle til et personligt ansvar og den fine farmakologiske viden, som du mener folk bør besidde før de kan klare at tage stoffer (*)

(*) Jeg skal være helt ærlig og indrømme, at jeg synes det er en arrogant holdning, så derfor stikpillerne. Sagen er nok den, som Cubensis også skriver, at forskellige stoffer vil blive reguleret på forskellige måder. Stoffer, der interagerer med andre stoffer negativt, ville få langt en ekstra ring af sikkerhed omkring sig, og erhvervslivet ville givetvis bestemme sig for at sælge et bestemt udvalgt af stoffer og stof-berigede drinks/piller i baren.

WOW! Tak skal du have, det var sgu en fryd at læse. Jeg har længe haft denne debat kørende, både med undertegnede og med venner og familie, og du har helt sikkert givet mig noget velovervejet materiale at arbejde med.

Jeg kan erklære mig enig i mange synspunkter i tråden, men har ikke valgt side endnu. Selvfølgelig kan man ikke bare legalisere hele skidtet, smide tingene fra sig og overlade det til de drøvtyggende lønslaver at passe ordentligt på sig selv, men på den anden side gør det mig så edderspændt når uvidende fjolser med en halvautoritær titel skal straffe oplyste mennesker, når de udsætter egen krop for noget, der egentlig forbindes med nydelse - det er vel definitionen af hul i hovedet og en dystopi, der allerede er gået i opyfyldelse, men desværre manes kraftigt i jorden.

Men hvad ved jeg - jeg er jo ikke engang politiker.

_________________
Smoke to forget, but never forget to smoke.

Der er sådan en teoretisk-filosofisk forgrening, når man taler om narkotikapolitik.

Forbudssiden er sådan generelt indrettet i hovedet, at de lovgiver - eller støtter lovgivning - i det domæne, som juraprofessor Peter Høilund kalder "Frygtens Ret". Det drejer sig i sidste instans om, at de kraftigt føler at "stoffer er noget forfærdeligt noget", og herefter er der ikke den store tanke i omløb.

Man kan sige at frygten for visse rusmidler - men asymmetrisk nok ikke alkohol, som de ikke frygter - beskærer det mest af udforskningen af harm reduction. De KAN ikke bringe sig til at acceptere, at brug af visse rusmidler er uomgængelig grundet den menneskelige natur. De VIL bare have at det er anderledes uanste hvor urealistisk. Vi nævner som bedste eksempel den idiotiske målsætning i FN fra 1998: "A drug free world - we can do it".

Effekter heraf er at de simpelthen har svært ved at tænke i konsekvenser af den førte politik. De føler det er så forkert og at vi er i så krigslignende en tilstand af sikkerhedspanik, at "noget må gøres". Dermed ender det med at være signalpolitik.

Skammeligt nok har jeg ofte set masser af illegale stofbrugere både acceptere centrale dele af forbudsretorikken, men også lægge sig offervilligt til rette i det kalkomrids, som allerede er tegnet på fortovet til alle ofrene. Det er ikke mere tydeligt end hos de ensidige fortalere for cannabis, som ALTID ender med at ævle løs om hvor "relativt ufarligt hash er i forhold til heroin, Ecstasy, kokain og meth".

Dermed sidder man filosofisk fast i en blindgyde, hvor det hele synes at dreje sig om stoffet, stoffet og stoffet.

Det absolut sværeste - og nu når vi den den forgrening jeg befinder mig på filosofisk - er at få dem til at tælle omkostningerne ved forbudspolitikken, og herunder også holde sig til at vurdere de konkurrerende politiske løsningsmodeller.

Når man tænker på den måde, og blot vil vurdere, hvorvidt den ene politik er bedre end den anden, så forsvinder stort set al snak om "farlighed". Det er dybest set irrelevant - for politikken - om et stof er farligt. Ja, det er i det hele taget en tåbelig holdning at styre efter, da alt er farligt i store nok mængder eller hvis det bruges uansvarligt eller under dårlige forhold.

Kan ikke engang begynde at sige hvor enige jeg er med mange af de ting der er blevet sagt og hvor eftertanke de her ting giver mig.
Jeg er i øjeblikket igang (selvom det har intersseret mig i mange år) med at skrive alle de ting jeg har læst og set i dokumentare og interviews osv omkring det her og alle de ting jeg selv har oplevet, men vil gerne ligge min udlægning ud her når jeg lige har rettet et par ting i det imorgen og så høre hvad i synes om det, men vil hoppe i seng da nu da kl er blevet 04.30 blev bare helt fanget af denne tråd, har ikke været herinde på denne hjemmeside siden jeg for et par år tilbage tog noget syre og ville finde nogen oplysninger og så idag kom jeg li hurtig til at finde et link til her som mindende mig om siden og så gik jeg bare i stå her fordi det her kan jeg slet ikke beskrive hvor meget intressere mig så ville bare lige sige FEDT! i har gjort min dag eller nat faktisk hahahaaHA

Jeg tror at forbuddet i virkeligheden blev sat i verden for beskytte den vestlige civilisations værdiger, fremfor at beskytte brugeren imod de helbredsmæssige konsekvenser et forbrug kan medføre. Selvom det er de eneste argumenter nejsigerne hiver op af hatten. Men nu Vi har eksperimenteret med forbuddet de sidste 40-50 år, og vi har ikke hjulpet nogen med forbuddet, tvært imod. Der flere brugere og misbrugere end nogen siden før, og flere og flere kommer til skade. Titusindevis af menesker dør hvert år i narkorelaterede bandekrige, millioner af mennesker lever i frygt pga. af selv samme. Så vi har kun gjort ondt værrer i min optik. Og jeg tvivler på at hvis stoffer var lovlige, ville alle vælte rundt på candy-flip. Alkohol er også lovligt, men alle er jo ikke alkoholikere, faktisk er alkohol forbrugte faldet de sidste 100-150 år dramatisk, mens at cannabis forbruget er steget dramatisk i sammen periode.

Alle stoffer burde være lovlige, det SKAL være helt op til den enkelte hvad man vil udsætte sig selv for. Lige som bjergbestigning og andet ekstremt sport også er lovligt. Tænk hvis det også var ulovligt? Det ville jo være komplet absurt.

_________________
Den røde knap → •

Jeg er for legalisering af det hele. Både stoffer, våben, lommeknive, diverse kemikalier og andre ting, der kan få kvindelige folkeskolelærere til at flippe ud.

Idag, hvor alt det interessante er forbudt, skal der som regel mange penge og kontakter i kriminelle miljøer til for at få fingrene i noget. Der er ingen kvalitetskontrol eller forbrugersikkerhed. Men det er sværrere at få fat i noget, så man har selvfølgelig et meget mindre problem i samfundet, ikke? Færre narkomaner at behandle, færre skyderier og knivstikkerier, helt klart (hmmm???), men hvordan går det med nationens "helbred" som helhed? Er der færre syge? Er antallet af døde voldsofre (uanset om de blev slået, stukket eller skudt) virkelig faldet?

Forbudspolitik føres af idioter, der simpelt hen mangler fantasi til at kunne forestille sig at nogen måske kan finde en ærbar anvendelse for noget, idioterne ikke lige selv har tænkt på. Forbudene går ofte ud over helt forkerte mennesker, ofte med urimelige omkostninger til følge (f.eks. restriktioner mht. opbevaring af visse ting, udgifter til kontrol, mm.).

Jeg mener ikke at der findes gode og dårlige stoffer. Der findes forskellige stoffer. Hvad der er skidt for mange, kan være enormt godt for nogle få. Jeg ser ingen grund til kun at legalisere de stoffer, som et flertal mener er gode. "Flertallet" er idiotens luder. En luder, der finder sig i alt.

Idag er det loven, der afgør om noget er godt eller skidt... men denne lov har, efter min mening, meget lidt med fornuft at gøre. Hvis det ikke er forbudt må det jo være OK? For alle de onde, stygge, frygtelige ting er jo forbudt, right? Hvad skal vi overhovedet med sund fornuft?

At noget er (eller kan være) farligt betyder ikke at det er skidt. Det betyder blot at det kræver viden og muligvis øvelse at bruge på en god måde. Viden og træning? Hvordan lærer man sine børn om noget, der er ulovligt? Hvor kan man gå til noget, der er forbudt?

-------------
Jeg er skæv og udmærket klar over (og ligeglad med) at ovenstående mangler en rød tråd...