Maddoc skrev:
Jeg må indrømme jeg har ikke læst meget mere end overskriften af topic, men eftersom jeg tror min mening er lidt radikal i forhold til mange herinde synes jeg, at jeg vil dele den:
Jeg tror ikke på at en narkolovgivning, der var videre udstrejkning var væsentligt mere lempelig ville føre noget godt med sig. FORDI mange stoffer kræver væsentlig indsigt i bl.a. farmakologi for ikke at udgøre en fare for den almindelige dansker. Rent utopisk kan jeg godt forestille mig et land, hvor lovginingen omkring stoffer var mere liberal med succes for alle parter, men jeg tror ikke på Danmark er noget der ligner tæt på.
Lad mig første lige starte med at sige, at jeg ikke mener at et lovligt, reguleret marked for alle rusmidler vil være perfekt og fjerne alle problemer med stoffer. Når det så er sagt, så er opgaven for så vidt at vi sammenligner den nuværende politiske løsning og alle dens fordele og ulemper med ditto under et lovligt, reguleret marked. Jeg støtter ud fra en nettobetragtning lovlige, regulerede markeder, hvor dem, der vil, kan købe lovligt (myndige og/eller 15/16-årige alt efter stof).
Der blev for et par år siden lavet en opinionsundersøgelse af Zogby, og her sagde kun sølle 1% af de ville prøve de "hårdere stoffer", hvis de blev legaliseret. Zogby undersøgelsen lagde de to mest positive svarmuligheder sammen som var hhv. 0,4% og 0,6%.. Ikke et tal der afviger væsentligt fra den nuværende brugerskare. Kort sagt ville folk ikke i lemminge-stil flokkes til salgsstederne og kaste stoffer ukritisk ind i hovedet.
Der er også noget andet du glemmer i din meget bastante udmelding. Nemlig at langt de fleste narko-skader skyldes stoffer af ukendt og/eller dårlig, forurenet kvalitet. Det er og bliver følgen, når man lader kriminelle stå for al kvalitetskontrol.
En meget stor anden kilde til uheldige brugsmønstre og skadelig adfærd kommer fra de forhold, som megen narkotika bliver indtaget under, og disse skyldes i høj grad lovgivningens "utilsigtede" effekter:
- da man ikke bare kan indtage sin narko uden risiko for autoriteter af forskellig art bliver de ofte indtaget sjusket og sommetider i store doser for at undgå pågribelse på gaden eller spillestedet. Der er stiknarkomaner, der bruger vand fra vandpytter og sågar urin som væske. Da vi i starten af 90'erne begyndte at "stresse narkomanerne" steg danske narkorelaterede dødsfald med 275% i løbet af få år.
- folk ender i lettere usunde sub-kulturer, som er stof-centrerede i stedet for sømfrit at omgås deres venner, familie, medstuderende og kollegaer.
- informationen om stoffer under forbuddet er simpelthen skrækkelig, så glem alt om din højtflyvende visioner om "væsentlig indsigt i ... farmakologi". Psy-brugerne er en undtagelse. Flertallet indtager narko med venner og pusheres information som eneste kilde og har altid gjort det under forbuddet. På INGEN måde får du en veluddannet brugerskare med væsentlig farmakologisk indsigt under et forbud, men det kan ske når stofferne er lovlige, og der kommer også en slags "herd immunity", når flere og flere lærer at genkende symptomerne på overdosis og andre uheldige effekter af stoffer.
- mange dør af overdosis og allergiske reaktioner, fordi folk ikke tidsnok ringer efter Falck, eller fordi brugeren selv "tager chancen" og ikke søger hjælp det øjeblik han mærker noget er galt (Minimal herinde fra røg delvist på denne konto da han doserede 18 mg. af et stof, der var puttet forkert etikette på og var aktivt i 1-3 mg. klassen).
- væsentlig farmakologisk viden, herunder interaktioner med andre stoffer eller medicin, ville man kunne påføre pakningen til stoffet; som eksempel er Ayahuasca's MAOi inhibitors absolut no-go sammen med en lang række fødevarer, stoffer og medicin. I dag får folk følgende information på salgsstedet: "ikke til menneskelig konsum". Kemiske firmaer og medicinalfirmaer har benhårde protokoller og kvalitetssikringer, som ville fjerne væsentlige risici.
- der er stort set ingen meningsfyldt dialog mellem voksne og deres børn, og ofte heller ikke mellem venner og bekendte, og dermed får mange brugere ikke det spark bagi, som kan være så dejligt sundt
- de offentlige informationskampagner mangler troværdighed og strander nutidens stofbrugerne i et usikkert minefelt, hvor især de uden høje uddannelser og andet bliver ladt mest i stikken trods alle ved at rusmidler er langt mere udbredte i de lag end hos de velbjergede.
- adgangen til andre stoffer (især cannabis, khat, koka-blade, Red Bull Opium, Cocaine Cola, GHBajeren, osv.), ville ikke blot i sig selv give adgang til sikrere rusmidler end alkohol, men det ville også give en verden, hvor folk var TVUNGET til at tage stilling. Det skaber reflektion. I dag har alkoholkulturen ingen reflektion med deraf følgende "skid helvede i det hele"-druk.
- stoffer ville kunne differentieres på en sund måde: det er klart at oral indtagelse af stoffer generelt er at foretrække frem for rygning, snifning og injektion. Disse kunne gives økonomiske eller aldersmæssige fortrin, og lidt ekstra restriktioner kunne lægges på pulver og rygbare varianter, som har vist sig at være problematisk. Hash, som har ulemper oralt, ville naturligvis stadig være primært tilgængeligt i rygbar form.
- produktudvikling ville ske ud fra andre perspektiver end "hvor småt og hvor stærkt kan vi lave det?" Flere modgifter kunne udvikles og gøres tilgængelige. For folk med et erkendt misbrug kunne der udvikles hjerte-monitors, der gav alarm ved livstruende niveauer af puls, respiration og blodtryk. For mange tager opioider i dag, lægger sig til at sove og vågner aldrig op.
- herudover er der alle de "politiske" fordele som: intet sort marked af betydning, bedre prioritering af statsmagtens ressourcer, unge udstødes ikke af jobmarkedet og har en fremtid, mindre social eksklusion, færre tilfælde af psykisk sygdom pga. opslidende afhøringer, retssager og fængsel.
Der er også en anden politisk negativ effekt af hele måden det kører på i dag. Alt det der "medicin godt, alkohol godt" ... "stoffer skidt". Sådan er det, når man overgiver omløbet i sit eget hovede til en formynderisk Nanny State, der som en kvælende forælder dikterer godt og ondt.
Husker engang en britisk trafikforsker, som i sjov foreslog at man midt på rattet burde monterer en stor kniv med spidsen pegende ud mod brystet af chaufføren i stedet for airbag ... for det ville sgu opfordre til forsigtig kørsel. I mildere form er der rundkørsler, der har samme effekt: ingen dum lyskurve, som dikterer adfærden og som opfordrer til alskens snyd med "taxa grønt", men blot en meget simpel opstilling af incitamenter, hvor den kloge derfor vælger at køre pænt. Af hensyn til ham selv mest af alt.
Min pendant må være min drøm om at de offentlige kampagner kørte på med budskaber som: "Rusmidler har risici. Vi håber du slår din uansvarlige, hjernedøde røv ihjel ved at omgås dem uansvarligt. Så slipper vi nemlig for regningen. Tag alt det du vil. For vi er så pisseligeglade med dig liv, din overlevelse og om du kommer til at henslæbe resten af livet med alvorlige følgevirkninger. HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA!"
Lur mig om det ikke opfordrer alle til et personligt ansvar og den fine farmakologiske viden, som du mener folk bør besidde før de kan klare at tage stoffer (*)

(*) Jeg skal være helt ærlig og indrømme, at jeg synes det er en arrogant holdning, så derfor stikpillerne. Sagen er nok den, som Cubensis også skriver, at forskellige stoffer vil blive reguleret på forskellige måder. Stoffer, der interagerer med andre stoffer negativt, ville få langt en ekstra ring af sikkerhed omkring sig, og erhvervslivet ville givetvis bestemme sig for at sælge et bestemt udvalgt af stoffer og stof-berigede drinks/piller i baren.