Psychedelia.dk

Jeg ved godt dette ikke er en brevkasse, men har brug for noget hjælp, angående en ven.
Jeg er den eneste ven, han har tilbage der gider hjælpe ham, fordi han tidligere har været ude i et heroin misbrug, derfor har han mistet mange venner pga det. Jeg har nok kendt ham i 3 - 4 mdr ca. Og jeg er den eneste han føler sig fortrolig med.

Jeg har så spurgt ham, om han stadig tager heo, men han siger nej, kun engang imellem. Men engang imellem tager han nogle morfin piller. Og jeg har hele tiden sagt, at han skal være 100 % ærlig overfor mig, og sige sandheden som den er, så jeg har bedre til at hjælpe ham. Selvom det er hårdt at sige sandheden, er det bedre at sige tingene som de er, ligegodt, hvor slemme de er!

MEN! Her kommer mit lille problem så, han påstår jo, han ikke tager herion dagligt, men jeg har flere gange (når han har været på besøg her, og overnattet her, fordi han ikke har noget sted at bo), hørt ham stå ude på toilettet og rasle med noget sølvpapir og en en lighter. Det var hver morgen og aften han gør det. Jeg har også lagt mærke til, at hans pupiller altid er helt bitte små, ligemeget hvor mørkt der er.
Jeg konfronterede ham så for lidt under en uge siden, med at jeg godt vidste hvad han stod og lavede ude på mit toilet, og hvis han endelig skulle gøre det, så kunne han gøre det foran mig, istedet for at skjule det. Men han benægtede totalt, og hidsede sig fuldstændig op. Sådan noget kunne han ikke finde på at gøre i mit hjem, og hvad jeg selv troede osv?! Jeg gik s¨ud på toilettet bagefter, og lod som om jeg skulle på toilettet, og rodede det hele igennem, og fandt en lille "boks", der begyndte jeg bare at ryste helt ekstremt, og blev virkelig så ked af det, og gik fuldstændig i panik. Åbnede den så, og så der lå noget fint sælvpapir og brunt pulver.. Jeg turde ikke tage det med ind, men havde mest af alt bare lyst til at kaste det hele i hovedet på ham, men var bange for hans reaktion, så turde ikke! Gik bare ind, og sagde jeg vidste han løg, rystede over hele kroppen! Sagde at jeg havde set det, hvorfor han så blev ved med at benøgte.. Men det gjorde han, det resuæterede i, at vi begge to gik fra min lejlighed, jeg tog op og snakkede med en kammerat om det hele, for jeg var virkelig så rystet. Forstår ikke, hvordan man kan lyve sådan, når jeg har gjort alt, hvad der står i min magt for at hjælpe. Ville hjælpe ham med at gå i behandling, ny lejlighed osv. Alt simpelthen, og så lyver han..

Han forsvandt også fra byen uden nogenvidste hvor han var taget hen i flere dage, pga. han blev så såret over hele situationen. Men stadig benægtede det.. Jeg ved slet ikke, hvad jjeg skal gøre her,han betyder jo meget, og vil gerne hjælpe. Men? Er detr værd at bruge sin tid på, når han ikke lader mig hjælpe ellers?

Havde altså bare brug for at komme ud med det her, og håbe på, der var nogen der ved, hvad man skal gøre for at hjælpe en heroin/morfin misbruger (der selv har et ønske om at komme ud af det, men ikke kan uden nogen støtte, og det er jo så¨her jeg træder ind i billedet).

Jeg har ikke selv noget kendskab til heroin eller morfin, eller haft til folk der tager det. SÅ håber lidt at finde lidt hjælp herinde, på forhånd tak.

Rigtig beundringsværdigt at du gør det her for ham!

Men jeg tvivler ærlig talt på du alene kan hjælpe ham ud af misbruget. Som du selv siger har du ingen erfaring med det.
Det lyder måske lidt kynisk og hvis det støder dig må du undskylde, men i har kun kendt hinanden en tre-fire måneder: Er du sikker på han ikke bare udnytter din hjælpsomhed til lidt medynk og et sted at sove?

Anyway, jeg tror han skal have hjælp via et misbrugscenter og ikke af dig. Hvis du kan støtte ham ville det være super godt og sejt af dig, men du alene kan ikke redde ham.
Er han i behandling nogen steder?

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!

Ja, det er storhjertet af dig min ven, en hverdagens helt synes jeg næsten

Jeg ville også blive meget ked af det, hvis jeg opdagede, at min ven løj overfor mig. Det kender vi sikkert alle, og har alle oplevet det på et tidspunkt.
JEG synes, at du skal stille ham et ultimatum... enten må han gå i behandling, eller så vil du hverken have ham ind i dit hjem, eller bare have noget med ham at gøre i det hele taget. Måske er du bange for at han så vælger heroinen frem for dig, men ved du hvad, hvis han gør det, så er det bestemt ikke dig der er idioten - så er det ham!

_________________
"Men hvorfor er det du så absolut vil spise MDMA på en nutellamad?"

Helt enig med Homo Superior!

Kæft hvor er det stort gjort af dig at du vil hjælpe ham på den måde.
At han er så meget en regnorm til ikke engang at kunne indrømme at han gør det på dit toilet viser bare at du ikke alene kan hjælpe ham. Selvom du gør alt i din magt vil han stadig "misbruge" dig, fordi du giver ham muligheden for det.

I mine ører lyder han slet ikke som en ven! Men som en udnytter! For det er helt galla mathias det han har gang i.
Hvis du gerne vil hjælpe ham, må du desværre være lidt hård i din tone, og forklare ham, at hvis han virkelig vil have hjælp, så er vejen frem ikke at jagte dragen på dit toilet. Men et sted der har specialister til hans slags tilfælde.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg er enig med de andre. Det er utrolig stærkt gjort af dig. Derudover synes jeg at du skal passe på dig selv. Hvis man omgåes misbrugere der er langt ude, kan man risikere at man selv kommer til at "betale" for bekendskabet.
Der skal helt klart professionel hjælp på.

-Tramper

Thumbs up til din venlige sjæl.... Desværre synes jeg også det lyder til at han udnytter....

P.L.U.R

Tjo, lidt brevkasse er der da over sitet. Vi har hvertfald en del folk igennem feks Medaljens Bagside, der stiller lignende spørgsmål, og de er ganske velkomne

(Så jeg flytter den lige til Medaljens Bagside...)

Stofmisbrugere er sjældent kendt for at reagere rationelt. En af mine bedste venner - der i øvrigt nu er død af en overdosis - havde til tider også meget svært ved at gå til bekendelse omkring sit heroinmisbrug.

Til tider kunne vi snakke om det, men ofte blev han indigneret og såret hvis jeg spurgte ind til det - også selvom jeg kunne se at han var tydeligt påvirket.

Jeg synes det er prisværdigt af dig, at du ønsker at hjælpe ham, og jeg vil opfordre dig til at prøve at holde fast i ham - selvom det gør ondt at han lyver over for dig. I forhold til hans misbrug er I ikke ligeværdige samtalepartnere - han skammer sig nok så meget over det, at han ikke kan få sig selv til at erkende det overfor dig, og jo mere du presser citronen, jo mere går han i baglås.

Det kan godt være at du ikke kan få ham til at indrømme sine handlinger lige nu, men på sigt kan du gøre meget for ham. Hvis du kan hjælpe og støtte ham til at få kontakt til et misbrugscenter eller anden rådgiver, har du allerede gjort meget.

Til syvende og sidst er det selvfølgelig ham, der skal ønske at komme ud af sit misbrug, og du skal passe på dig selv og dine følelser, men hvis du har noget livsenergi i overskud, lyder han virkelig som om, at han har brug for dig og din hjælp.

Jeg tror at et ultimatum vil være en rigtig skidt idé - i hvert fald på nuværende tidspunkt. Selvfølgelig må du du trække en streg i sandet hvis du gør op med dig selv, at du ikke kan håndtere at han er så tæt på dig lige nu, men det dér med at "hvis ikke du dropper heroinen vil jeg ikke have noget med dig at gøre" er født til at gå galt i mine ører.

Jeg ønsker dig held og lykke. Håber at du og din ven kommer igennem det her.

Tak for jeres svar. Havde aldrig tænkt over, at han bare udnyttede situationen. For det gør ondt på mig, at se en der er ude i sådan et forbrug, og så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe. Han har selv sagt, han gerne vil ud af sit misbrug, og har også sagt jeg gerne vil støtte ham igennem det, og hvis han skal på behandlingshjem, ville jeg også komme der og besøge ham. Og det står jeg 100 % inde for. Hvde også sagt til ham, at jeg ikke alene ville kunne gøre det. Men jeg nok skulle hjælpe med at tage kontakt til et sted. Men det var efter jeg havde sagt det, jeg tog ham i at ryge ude på mit toilet.
Men jeg skulle, som nogen af jer siger, nok aldrig sige noget i stil med, at hvis han gør det igen, så vil jeg ikke snakke med ham længere. For nu jeg tænker over det, han vil jo gerne have min hjælp for at komme ud, og det er klart han ikke bare sådan kan stoppe fra den ene dag til den anden. Skulle have tænkt mig mere om. Men er jo slet ikke inde i, hvordan herion og morfin misbrugere reagere og sådan. Har kendskab til (næsten) alle andre stoffer, men ikke det her, - af den årsag, ikke at ende der hvor han er nu. Jeg burde nok have sat mig lidt bedre ind i tingene, inden jeg begyndte at "beskylde" ham, og vide hvor sårbare disse misbrugere er. Men det ved jeg nu, tak!
Problemet nu er bare, jeg har ikke set ham siden, og han er meget svær at få fat på. Har sagt undskyld for min reaktion, men han vil stadig ikke indrømme det (desværre). Har sagt at jeg stadig gerne vil hjælpe pg støtte ham, men han virker så fjern. Jeg ved ikke engang, hvor han befinder sig henne. Hvordan skal jeg trænge ind til ham igen, så jeg igen får hans tillid så jeg kan hjælpe? (Han har stadig ønsket om at komme ud af det).
Men jeg vil bare hjælpe på allerbedste vis. Og jeg vil ikke give slip på ham, før jeg ved med garanti han er helt ude af det (og vil selvfølgelig heller ikke give slip derefter ). Om det så tager 1 måned - 1 år, er mig ligegodt. Sålænge jeg kan hjælpe, så han ikke ryger endnu længere ud, og det tilsidst ender helt galt.

Du satme en af de slags venner der er værd at samle på! Stor respekt for at du vil hjælpe en ven der virkelig er i nød.
Det svært at sige hvad du præcis kan gøre for at hjælpe ham, da stofmisbruger ofte er længe om at erkende at de rent faktisk har et misbrug.
Så længe han ikke vil åbne sig op for dig er der egentlig ikke meget du kan gøre, da det også kræver noget fra ham selv at ligge heroinen på hylden.
Men så længe han ved, at han har dig ved sin side til at hjælpe ham igennem den hårde tid han går i møde er jeg sikker på der er håb forude, nu er det jo
desværre bare sådan med opiater at de er så satans nemme at falde tilbage på, når først man er havnet i den onde cirkel Jeg håber virkelig det bedste for
ham og ligeså jeres venskab, det sgu en hård kamp at komme igennem både som misbruger og pårørende.

Ja gode mennesker findes skam stadig derude.

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?