Psychedelia.dk

Hej Jack. Det er jeg glad for du syntes.

Lidt tanker om kærlighed
Har mødt en sød pige har godtnok kendt hende I noget tid. Efter at jeg er stoppet har hun dukket op I mine tanker oftere, så jeg overvandt angsten og kontaktede hende. Angsten for hvad? At blive afvist måske? Jeg fik den heldigvis trumfet med angsten for aldrig at tage chancen I livet. Så måtte det briste eller bære.
Vi har I et par uger nu, danset lidt om den “varme grød”. Efter en lang snak I nat er vi kommet frem til at vi er “lidt mere end gode venner”.
Det tog lang tid at komme frem til denne snak. Selvom jeg kan se nu at det har ligget i luften hele tiden.

Jeg fatter stadig ikke hvad hun ser i mig. Hun har studie, job, massere af tætte venner. Jeg kan kun drømme om de ting. Hun har fart på hele tiden, er altid oven på og i godt humør. Måske er det bare facade? Det håber jeg lidt. Alle mennesker lider vel, men på hver deres måde, og nogle mer end andre? Måske må jeg bare acceptere, at hun kan lide mig for den jeg er, og ikke har ”brug for mig” som sådan. At jeg kan være desserten i hendes liv og ikke hovedretten.

Har ikke lyst til endnu et typisk misbruger forhold. Vil ikke kun tage men også give. Hun er så empatisk og tålmodig at det er helt rørende. Hun har en naturlig charme der afvæbner folk hurtigt og effektivt, har set det på andre og følt det selv.

Vil prøve at tage den med ro. Prøve at tage intet for givet og bare være taknemmelig for alt hun kan give mig. Ikke savne hende for meget. Hun må ikke komme til at fylde hele min verden. Må have min selvtillid og mit selvværd op, så jeg kan supplere hende med nogle gode venskaber og nogle sunde interesser. Det kan være fandens kompliceret at elske!

”Attachment is not love”

Angsten for angsten

Angsten siger til mig, at det er helt normalt at være nervøs og genert.
Den siger til mig at jeg er en tøsedreng.
Den siger til mig at jeg er kedelig.
Den siger til mig at jeg bør tænke grundigt over hvad jeg siger, så folk ikke finder ud af hvor kedelig og grå jeg er indeni.
Den siger til mig at ingen vil forstå hvordan jeg har det.
Den siger til mig at jeg er syg og at folk ville blive forfærdede, skræmte og løbe skrigende bort, hvis de så hvordan jeg har det indeni.
Den siger til mig at jeg bør beskytte andre mod det monster jeg bærer rundt på.
Den siger til mig at folk kigger på mig.
Den siger til mig at nogen eller noget holder øje med mig.
Den siger til mig at hvis jeg tager hjem stopper sveden eller mine kuldegysninger.
Den siger til mig at kun jeg kan løse gåden, alene.

http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/socialfobi.htm

"Hvis man lider af alvorlig socialangst, kan det være hensigtsmæssigt at tage medicin i begyndelsen, og så efterhånden som psykoterapien virker at trappe ud af medicinen. Den medicin, man tager mod socialfobi, er antidepressiv medicin, f.eks. SSRI, dvs. "lykkepiller". Man kan også tage benzodiazepiner, dvs. nervemedicin. Det virker hurtigt og effektivt på angsten, men er vanedannende, hvis man tager det fast i mere end få uger."

Jeg vil ikke råde nogle til at selvmedicinere deres angst med benzoer. Ikke hvis andre alternativer er mulige, og det er der somregel! Det bliver en sovepude.

Angst forsvinder ikke af medicin. Den bliver bare sløvet. Angsten er der for at vi skal gå igennem den.
At æde sin angst, i stedet for at løbe fra den, giver mod og selvtillid.
At løbe fra angsten giver nederlag og skam.
Vi skal ikke tænke os ud af angst. Kun føle den igennem, til den er forvandlet og ikke længere ER.

Din opmærksomhed transformerer angst. Dette er nøglen.
Kig den i øjnene og RUM den, uden at falde for tricket at finde løsninger på dens tankespind. Dette er stadig blot en flugt.
Når du begynder at opsøge følelsen Angst, i stedet for at flygte fra den, vil du erfare, at den slet ikke er så slem at føle, og efter et stykke tid, vil grundlaget for angsten være udhulet (angsten bunder jo i mindreværd over at du flygter fra angsten, -dvs. den er selvrefererende, og kan derfor spinde sig selv op i uhyggelige dimensioner, når du bliver ved med at flygte).

Stil dig i stormens øje, og vedkend dig dit skaberværk. Således transformeres psyken.

Håber det giver mening for dig, hvad jeg skriver.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det giver bestemt mening Fanny, du er en inspiration!

Det har været meget lærerigt for mig at læse om dine erfaringer. Jeg tror at for mig var det stort bare at erkende min angst.

Det er jeg glad for

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Da jeg vågnede op I morges, spurgte jeg mig selv “Hvordan lever man et succesfuldt liv?”
Jeg fandt svaret lige der, I mit rum.

Ventilatoren sagde; Vær kølig.

Loftet sagde; Sigt højt.

Vinduet sagde; Se verden.

Uret sagde; Hver minut er dyrebart.

Spejlet sagde; Reflekter før du handler.

Kalenderen sagde; Hold dig opdateret.

Døren sagde; Skub hårdt mod dine mål.

Må man høre om du giver en update på hvordan det står til, har virkelig nyt at læse om dig det er super spændene ;D

Hey jake.
Jo tak, det går bedre og bedre. Holder stadig min sti ren Har røget med på et par pinde og nydt det. har drukket mig stiv et par gange, god optur, men har det med at falde ned i en stenet sump. Har stadig ikke lyst til at flygte ind i rusmidlerne, ikke det mindste.
Takket være en kvinde jeg var helt syg efter, hev mig lidt op. Jeg tænker hun var sku bare ude efter min krop, for jeg blev lidt dumpet igen. Er meget bevidst om at det ikke skal være en nedtur, er bare taknemmelig for alt hun har givet mig af snakke, god sex, indsigt.
Oprindeligt havde jeg afblæst julen for i år, men har inset at det ikke er vejen frem. Jeg må sku se de gamle i øjnene og svare på, hvorfor jeg ikke kunne klare mit studie, så godt jeg nu kan.
Så er jeg begyndt at bløde lidt op overfor nogle nye mennesker. Har knyttet to nye venskaber siden jeg sidst skrev herinde, og det har været ret let at åbne mig op for dem, og dem for mig. De to mennesker alene, har introduceret mig til nye bekendtskaber, givet mig lyst til at gå til concerter og arrangementer, og generelt fået mig til at være et mere aktivt menneske. Så jeg har tænkt mig at flyde med, og ride på den bølge. Knytte endnu flere konstruktive venskaber

Det er også vejen frem og du har også fået en ny ven på psy efter jeg læste den her tråd i går - rigtig fornuftig beslutning mht julen - jævnfør det Fanny skrev så gælder det om at konfrontere angsten for at komme forbi den.

Jeg glæder mig til jul i år for første gang i 20 år ca glæder mig til og se mine nevøer som jeg har set alt for lidt kva misbrug - glæder mig til maden og hyggen - glæder mig til alt det som jeg tidligere ikke har følt at jeg var en del af alligevel fordi jeg ikke havde accepteret mig selv og mine rødder.

God jul til jer alle kan jeg sige uden at mærke løgnens metalagtige smag i munden for jeg ved jeg i hvert fald vil få en god jul og gøre mit for at dem omkring mig vil få det samme.

Og så sænkede den velsignede Julefred sig over Psychedelia

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det må varme i en god "Medaljens bagside" moderator's hjerte. Hvis trætte rutinerede men venlige øjne, garanteret har tygget sig igennem lidt af hvert gennem tiden?

Cool at stifte bekendtskab med dig herinde "hehe" og Fanny ligeså!

Gud jul til alle de venlige sjæle på Psychedelia!

Den her tråd er fantastisk livsbekræftende. Fantastisk at du kan komme ud på den anden side. Tak fordi du deler din historie jeg tror mange kan bruge den til noget.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark