Paul Muad Dib skrev:
Fanny, det kan godt være, at der overdiagnosticeres, men når nu trådstarteren siger, at han ikke kan følge med i samtaler, fordi hans opmærksomhed hele tiden flyder væk og indad, så er det jo faktisk tegn på, at han kan ligge et eller andet sted på autistspektret. Det, at han har et hashmisbrug, kan også tyde på det. Folk med ADHD er jo tilbøjelige til at misbruge af den ene eller den anden grund. Og hvis en diagnose kan hjælpe, så kan jeg ikke se, at det ville være så værst endda. Han behøver jo ikke frygte en diagnose som "en til mental lidelse". Jeg tænker, at der må være en grund til, at emnet her overhovedet blev skabt. Det er nok fordi han allerede oplever, at han har en lidelse. Det er altid godt at få nogle ude fra involveret. Selv, hvis det ikke diagnosticeres, kan det være rart, at der kommer et nyt perspektiv på. Går man med et lille problem, kan det hurtigt blive stort. Og nogle gange indser man (det har jeg selv oplevet), at et problem pludselig bliver forsvindende lille, når der kommer ord på. Nu lyder det som om, at jeg hakker på dig. Det er slet ikke meningen. Bare så du ikke misforstår mig.
At opsøge "hjælp" fra en psykiater bør være ens allersidste option. De er fucking vanvittige og vil gøre dig til narkoman(HER, PRØV AT SPIS DEN HER PILLE OG SE OM DET VIRKER, HVIS IKKE, SÅ HAR VI MAAAANNNGGGEEE ANDRE PILLER DU KAN PRØVE

). Prøv istedet med en kompetent psykolog. Spørg rundt, undersøg forskellige psykologer grundigt og vælg en du hører meget godt om. Kognitiv adfærds terapi er skam okay, men pille-dispensers bør man kræftedme holde sig fra. Jeg taler af erfaring.
EDIT: Da det for det meste er psykiaterer der uddeler diagnoser, antog jeg, at det var dem der blev snakket om. Hvis ikke, jah, så holder min pointe stadig, men den burde måske have været formuleret anderledes.