Det skal lige siges at jeg er stoppet med at tage stoffer nu, ikke pga. det her med hjertet men fordi jeg ikke gider lortet mere. Savner lidt klarhed i hovedet for en gangs skyld.

Jeg har oplevet trykken på brystkassen/smerter i hjertet. Desuden har jeg også oplevet at mit hjerte nogle gange laver en salto i forsøg på at hoppe ud af brystkassen eller at jeg pludselig føler jeg er tæt på at besvime (nogle gange med blackout for øjne og tinnitus).
Da jeg ikke gider igennem det store show med min private læge tænkte jeg at jeg lige kunne starte med at tage et smut forbi sygehuset og donere blod, for det kunne jo være at der var sket ændringer i blodtryk og sådan.
Blodtrykket lå på 104 over 72, hvilket er lidt lavere end sidst på trods af at jeg er på p-piller, ryger 20 cigaretter om dagen, ikke dyrker motion og spiser hvad jeg vil (har dog ikke taget på grundet stofmisbruget).
Pulsen var på 79, men havde lige sat mig efter at have cyklet de 10km til sygehuset og var ret angst for målingen.
Hæmoglobintallet var 8,7 hvilket for mig er rigtig godt, så den med at føle jeg er ved at dejse om nogle gange er ikke pga. blodmangel.
Jeg kan selvfølgelig ikke konkludere at mit hjerte har det godt på baggrund af disse målinger, men virker det ikke usansynligt at den er helt gal når målingerne er som de plejer at være, og endda lidt bedre? Jeg er pissebange for læger så er virkelig ikke meget for at starte det helt store show. Nogen der ved noget om det her?