Ud af de forskellige rusmidler jeg har prøvet må jeg dog sige at det var Hashen for mig der ikke kun ødelagde min ungdom, men som også var skyld i mit angstanfald, som nu stadig 3½ år efter er noget jeg har problemer med, hashen har jeg været stoppet med lige siden har ikke røget en eneste gang efter og har på ingen måder lyst til at opleve det samme som jeg gjorde dengang.
Røgen gjorde mig i starten meget indelukket og fra da jeg var 16-19 år lavede jeg ikke andet end at sidde med den samme vennegruppe og ryge ufatteligt store mængder, da jeg ramte de 18-19 år begyndte andre substandser at træde ind i billedet, jeg havde en gang før prøvet en meget lille dosis af E på en festival da jeg var 16, men jeg havde fået en meget lille rus i forhold til hvad jeg skulle til at opleve. Vi startede ud weekenden før skolestart med at købe en bunke E og gik ellers amok den fredag og lørdag, det fortsatte så det næste 1½ års tidog her blev der indblandet Speed, kokain, Dexofan, Ren MDMA, Methadrone noget ADHD medicin osv, samt bunker af hash.
Men da det endelig skulle gå galt var det en weekend uden nogen "hårde" stoffer, kun en enkelt joint en helt almindelig aften og så blev jeg indlagt med panik/angst, jeg gelmmer aldrig den dag og følelsen af at tro nu var det slut. Jeg siger ikke at de andre ting ikke har haft nogen påvirkning op til det, men det var hash der fik mig ud i det miljø der bragte mig videre til stoffer, og det var hashen der fuckede mit hovedet op på alle punkter.
Hvis jeg skulle fortryde noget ville det være hash jeg er ikke et sekundt i tvivl, og så selvfølgelig smøgerne

Jeg har fundet mindst lige så meget glæde i at drikke alkohol, jeg kan have den samme gode føelse i kroppen, jeg kan tage i byen uden mit ansigt smelter og jeg har nøjer på over folk kan se jeg er blæst, og generelt snakker jeg meget bedre med folk(Tømmermændende er jo noget vi alle kan undvære, men det må man jo tage med sig).