Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 01 nov 2024 01:41

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 17 sep 2012 15:05 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
Citat:
Kampen mod narkotika har slået fejl. Trods alle forsøg på at bekæmpe salg af ulovlige rusmidler i Danmark må man konstatere, at det er mere og mere udbredt og tilgængeligt i vores land. Det er der en simpel grund til: nemlig efterspørgsel! Så længe der er en efterspørgsel, er der et marked, lovligt eller ulovligt. Nu har man forsøgt i mange år at dæmme op for salget og forbruget af euforiserende stoffer, men det er ikke lykkedes. Det er på tide at erkende, at så længe befolkningen vil have stoffer, vil der være stoffer at få.

Vi bruger mange millioner årligt på politi- og efterforskningsarbejde, samt afsoningsstraffe, som ikke reelt gør en forskel. Så snart en pusher bliver sat bag lås og slå, vil der være en ny til at tage hans plads. Så snart en bagmand bliver afsløret vil der være en anden til at overtage hans markedsandel. Hvorfor? Fordi der er en efterspørgsel! Det nytter ikke noget at bekæmpe befolkningens ønsker med lovgivning.

Meget af den kriminalitet, såsom røverier og indbrud, der følger med narkomisbrug, skyldes de høje priser, som gør, at der skal skaffes store summer for at opretholde et dagligt forbrug. De høje narkopriser er en direkte følge af, at stofferne er forbudte. På grund af den store risiko forbundet med smugling, distribution osv., kan hvert led i kæden tjene en kæmpe avance, hvilket gør stofferne enormt dyre. Hvis stofferne var legale, kunne de købes langt billigere, hvilket fuldstændig ville fjerne de organiserede banders indtjeningsmuligheder.

En anden negativ virkning af forbuddet er, at stofferne bliver "cuttet", dvs. blandet op med andre, ofte skadelige og giftige, stoffer for at maksimere profitten. Mange af de sundhedsmæssige problemer i forbindelse med stofmisbrug skyldes stoffernes ringe kvalitet og varierende styrke. En legalisering vil gøre det muligt at sælge renere stoffer med mere forudsigelig virkning og dermed forhindre dødsfald og sygdomme.

Erfaringer fra Portugal, hvor man har haft afkriminaliseret brugen af narko siden 2001, viser at der ikke er sket en stigning i antallet af stofmisbrugere, tværtimod er stofbruget blandt unge faldet. Desuden er følgekriminaliteten, samt antallet af HIV- og AIDS-tilfælde blandt stofbrugere faldet væsentligt. Man kunne forestille sig, at Portugal ville være oversvømmet af narkoturister, men dette har ikke været tilfældet.

Alt i alt er fordelene ved legalisering langt større end ulemperne.

Vi i Frihedskæmperne mener ikke, at narkotikamisbrug bør fremmes, og netop derfor er vi tilhængere af legalisering. Det vil fjerne stofmarkedet fra de organiserede kriminelle og gøre stofbrug til et spørgsmål om personligt ansvar. Det er langt bedre med frihed under ansvar end forbud, som snarere pirrer nysgerrigheden og fører unge mennesker ind i en kriminel underverden.


http://frihedskaemperne.dk/blog/2012/09/15/narko-skidt-derfor-legaliseres

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 sep 2012 15:12 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
IMO den absolut bedste narkotikapolitik i dansk politik til dato og sresten af deres program er også ret godt.
Jeg kan dog tage mig til hovedet over at være enig med ruth'en :(

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 sep 2012 15:45 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 12 mar 2008 12:31
Indlæg: 2055
og sresten af deres program er også ret godt.


JA! Den her er ret god: http://frihedskaemperne.dk/politik/abort :roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 sep 2012 15:52 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
og sresten af deres program er også ret godt.


JA! Den her er ret god: http://frihedskaemperne.dk/politik/abort :roll:


Hvad med resten af programmet?

F.eks.
Citat:
Stat og kirke

Vi har religionsfrihed i Danmark. Man har altså frihed til at dyrke sin egen religion på hvilken som helst måde, blot det ikke strider mod lovgivningen. Dette forudsætter et personligt engagement — statslig indblanding er unødvendig.
Kirken skal drives på frivillig basis

Selv om kristendommen i Danmark har en historisk forankring i den evangelisk-lutherske kirke, bør alle trosretninger være lige for loven. Frihedskæmperne mener således, at folkekirken skal løsrives fra staten, og på lige fod med andre trossamfund forvalte forpligtelser og livsudfoldelser på frivillighedens basis. Herved bliver kirkeministeriet overflødiggjort.
Bland ikke stat og religion

Et trossamfunds indre liv skal ene og alene bestemmes af medlemmerne selv uden indblanding fra statsmagten. Enhver form for sammenblanding af religion og stat er uhensigtsmæssig og medfører interessekonflikter, da stat og religion formodes at have forskellig målsætning.
Kirkebygninger

Vi forestiller os, at nogle kirker vil blive brugt som historiske monumenter, mens andre sælges eller lejes ud til kirkelige formål, med den klausul, at de bevares i deres stil og udformning af hensyn til den historiske arv. Ejerforholdet staten og folkekirken imellem skal udredes.
Civilregistrering

Folkekirkens hidtidige forpligtelser omkring civilregistrering m.m. bør overgå til de kommunale myndigheder.


Citat:
EU

EU er et politikerskabt embedsmandsvælde uden grobund i befolkningerne, som når de er blevet hørt, ofte har stemt nej. EU er således en kolos på lerfødder — et elitært projekt, som kun kan fastholdes ved at undertrykke de naturlige kulturelle og politiske forskelle nationerne imellem.
Overtagelse af Danmarks suverænitet

Frihedskæmperne er i stærk opposition mod EU's systematiske overtagelse af medlemslandenes lovgivning og suverænitet. Endvidere er EU-medlemskabet en kæmpe udgift for Danmark. I 2010 kostede det således Danmark godt 6 milliarder kroner netto at deltage.
En stadig snævrere sammenslutning

Siden indgåelsen af Rom-traktaten i 1957 har medlemsstaterne forpligtet sig til at arbejde for "en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”. Det har altså været en politisk dagsorden fra starten at arbejde hen imod et økonomisk og politisk total-integreret Europa, et de facto Europas Forenede Stater. Selvom Danmark har været en del af denne stadig tættere integration siden 1973, er dette ikke blevet kommunikeret klart til den danske befolkning.
Ingen tillid til euroen

Frihedskæmperne har ingen tillid til euroens overlevelse i sin nuværende form og mener, at projektet fra starten har været et urealistisk eksperiment, hvor vidt forskellige økonomiske virkeligheder og traditioner er forsøgt sammenkoblet politisk.
Helt ud af EU

Danmark har afgivet en væsentlig del af sin suverænitet til EU. Det er nu, vi skal trække os ud, før det er for sent. Hvis vi vil bevare Danmarks selvstændighed, skal vi helt ud af EU så hurtigt som muligt!

Frihedskæmperne mener,

at Danmark hurtigst muligt skal helt ud af EU
at EU er et elitært og udemokratisk projekt
at EU er et kæmpemæssigt organiseret spild af tid og ressourcer
at Danmark vil drage økonomisk fordel af at stå uden for EU
at Danmark i øvrigt skal samarbejde og samhandle med alle vores naboer



og

Citat:
Globalisering

Globaliseringen af verdensøkonomien har stillet Danmark i nye konkurrencemæssige udfordringer. Den teknologiske udvikling har muliggjort umiddelbar udveksling af information på tværs af kontinenterne og har gjort danske virksomheder i stand til at outsource store dele af deres produktion til lavtlønsområder.
Sårbar økonomi

Denne udvikling kan være gavnlig for omsætningen, men rummer samtidig store risici, idet Danmark, som et lille land med en åben økonomi, har gjort sig meget sårbar over for internationale økonomiske kriser, prisstigninger og fremmede regeringers politiske indgreb i markederne.
Et konsulentland

De senere år har det fremherskende budskab været, at danskerne i fremtiden skal leve af vores viden og knowhow. Derved bliver vi et konsulentland; med konsulentydelser der på kort sigt er meget indbringende, men som på langt sigt vil blive sværere og sværere at sælge, i takt med at udviklingslandenes egne befolkninger opnår samme vidensniveau som os.
Mistede værdier

Reelt har Danmark flyttet store værdier og mange arbejdspladser ud af landet — oven i købet i høj grad til lande som ligger geografisk og politisk langt fra os. Vi har brug for at få produktion af fysiske varer tilbage, så vi ikke står efterladt med teoretisk viden uden den praktiske erfaring, der følger af egen produktion.
Konkurrenceevnen

Vi bør imødegå denne udvikling ved at sikre et erhvervsklima i Danmark, som tiltrækker kapital og skaber arbejdspladser. Dette kan ikke gøres uden en gennemgribende reform af samfundsøkonomien. Prisen på dansk arbejdskraft er alt for høj, hvilket gør vores varer alt for dyre at producere. Derfor skal skattetrykket sænkes markant, så lønningerne kan sænkes uden forringelse af købekraften.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Senest rettet af Khazim 17 sep 2012 15:56, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 sep 2012 16:05 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 12 mar 2008 12:31
Indlæg: 2055
Jeg kan ikke se noget program, kun 6 mærkesager. Ganske vidst er narkopolitikken lige i skabet, men når det kommer fra den psykopat, så gider jeg ikke engang så meget som overveje.

I øvrigt så modsiger de jo sigselv fuldstændigt. "Så længe der er en efterspørgsel, er der et marked, lovligt eller ulovligt." Det siger de om Narko, men det kan lige så godt passe på abort.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 sep 2012 16:33 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 08 sep 2005 12:07
Indlæg: 270
Jeg tvivler meget stærkt på, at Evensen reelt bekymrer sig om andet end at forbyde fri abort. Det var netop derfor hun stiftede partiet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 sep 2012 19:22 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
I øvrigt så modsiger de jo sigselv fuldstændigt. "Så længe der er en efterspørgsel, er der et marked, lovligt eller ulovligt." Det siger de om Narko, men det kan lige så godt passe på abort.


Kommer jo an på hvor du trækker grænsen for hvornår fosteret er et foster og en del af kvinden og hvornår det bliver til et individ, men jeg kan godt følge dig... ;)

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 sep 2012 00:32 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2004 11:26
Indlæg: 2208
Jeg stod 200% af ved at de ikke gik ind for fri abort.

Nej tak.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 sep 2012 12:14 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 10 maj 2012 16:14
Indlæg: 65
Geografisk sted: Min sækkestol
Noget af det lyder spænende, men jeg tror de er lige så fyldt med flæsk og helium som alle andre politikere.
Det er da bare rart at se, at flere og flere mennesker ser anderledes på tilgangen til Danmarks narko-politik...

_________________
Hvis du ikke er åben over for dem... Hvorfor skulle de så være det overfor dig?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 sep 2012 23:30 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2008 21:50
Indlæg: 1307
Geografisk sted: Blå stue afdeling 2A
Jeg stod 200% af ved at de ikke gik ind for fri abort.

Nej tak.


Enig - hold kæft en skam!

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem. :)

Mvh.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team