Godt at høre du har fået det bedre, jeg citere lige mig selv fra en anden tråd.
Citat:
jeg har ca været røgfri i 50 dages tid nu (eller mere - har ikke helt holdt styr på det) - da jeg må erkende at cannabisen har fremprovokeret så meget angst i mig at jeg er det man nu kan kalde invalid pga den, har fået en masse hjælp (uden medicin) og er ved at få det bedre så småt, kan lige så langsomt begynde på daligdagens ræs igen, men ting som arbejde, skole, eller andet i den dur vil pt være fuldkommen umuligt for mig, har overvejet at tage mit eget liv mange gange i de dage jeg havde det værst pga kvæningsfornemmelser os.v der til sidst blev for meget, blev desperat - har mistet min bedste ven også inde for den her tid som jeg 100 aldrig får tilbage igen, en masse lort er sket og det her er mit livs hårdeste tid.
jeg har røget meget få gange de sidste 50 dage (2-3 gange i meget små doser) - men har vær gang fået det dårligt af det mere eller mindre, har ikke kunne nyde rusen og har frygtet angsten - og derfor har jeg måtte erkende at det er slut nu.
cannabis er langt fra harmløst, jeg vil mene at alle stoffer når de misbruges og overdrives er farlige.
jeg tror ikke på nogen "medicinsk" løsning, at proppe et nyt stof i hovedet lyder for nemt (imo) og for billigt sluppet, nogle gange må man erkende at det var "fremmed" stoffer der gjorde en syg og at man ikke behøver at proppe flere i sig, hvordan tør man dog også det hvis man har været nede og skrabe bunden grundet et så "harmløst" stof som cannabis.
jeg vil ikke se min værste fjende havne hvor jeg har været den sidste tid så jeg beder alle herinde om at passe på sig selv og ryge med omtanke, jeg vil aldrig "forbande" cannabis - jeg elsker stadig stoffet (selv om jeg ikke tager det mere) og har haft nogle helt igennem vidunderlige oplelveser på det, vil altid dyrke planten da det er for mig meget spændende.
men at rende rundt i en konstant tåge uden at være i ordenlig kontakt med sin krop og sit sind ser jeg ingen grund til - eller nogen fed ide i - jeg har mistet så mange fantastiske mennesker i mit liv pga den plante og gået glip af SÅ MEGET, jeg vil nu endelig igang med at leve mit liv som det skal leves men selv det har jeg svært ved da HPPD og mange andre ting forstyre mig til dagligt og gør mig ked af det - jeg kan ikke forstå mennesket og dets måde at handle på, eller i det hele taget den her verden, jeg grubler over alt for mange ting i hverdagen og stiller ofte mig selv spørgsmålet om jeg er sindsyg, har svært ved at finde glæde i noget mere, smagen af god mad, nærheden af en sød pige, at putte sig under dynen til en film, jeg tænker stadig alt for meget på alt muligt, meget om universet og hvorfor vi er her os.v (er langt fra religiøs) jeg prøver at give slip og flyde med og acceptere at det jeg ser og oplever er min virkelighed og at der ikke er noget at gøre ved det, andet end at "flyde med" - men det er svært, jeg ved ikke hvem jeg er, og kun få mennesker kan faktisk lide at være sammen med mig fordi jeg tror de kan mærke min "grublen/ lidelse".
jeg ved at jeg lyder små psykotisk, men det er jeg måske også blevet af alt det her.
nå jeg endelig finder glæde ved noget skal det smadres af noget andet hurtigt efter, at blive afvist eller set ned på kan jeg gakke helt ud over, jeg håber at jeg får det bedre meget snart - motion og en sundere kost har hjulpet mig meget - men stadig er det som om jeg ikke helt lever i nuet eller i virkeligheden, selvmordstanker har jeg heldigvis ikke mere det var også forfærdeligt.
du er en af de få tilfælde hvor jeg har hørt at anti depressiv hjælper, mange af mine venner og bla min søster er på det og det er kommet tilbage for at sparke dem bagi før eller siden, jeg vil ikke mene at det første valg skal være medicin, jeg har selv troet jeg var psykotisk og som i dit tilfælde og i mange andre skyldes det angst, jeg kontaktede læge endda psykiatisk skadestue da jeg var helt nede og de alle sammen ville give mig SSRI - lyrica mm - jeg takkede nej til alt sammen hvilke jeg er LYKKELIG for at jeg gjorde den dag idag, jeg er som sagt så småt ved at få det bedre ved hjælp af en sundere kost og motion og det vil jeg mene at alle der har disse problemer skulle forsøge sig med først, at stoppe piller i hovedet vil ikke virke for alle, jeg har set og hørt om mange tilfæølde hvor det går den anden vej og så hellere forsøge sig med motion, og sund kost, det er godt og vigtigt at komme ud i lyset også og ikke ligge og sove hele dagen væk.
det farlige ved at få at vide at man har en depression er at man ofte begynder at opføre sig som man forstiller sig en depressiv person vil opføre sig - når man har fået stillet diagnosen, dvs ligge derhjemme under dynen og sove hele dagen os.v, det samme gør folk ofte der bliver bekræftet i at de har angst, de begynder at tage mere afstand til folk og bliver enespændere, eller hvad man nu har af forstilling om angste personer vil opføre sig som om (det er ikke tilfældet for alle) derfor er det vigtigt at bryde osteklokken, komme ud, os.v.
jeg siger ikke dit valg var det forkerte, at tage medicin, det er godt det har virket for dig og det er jeg glad for at høre, men til alle andre vil jeg ikke mene de skal fare op og stoppe ssri og lyrica i hovedet og slet ikke nervepiller til angst anffaldende (som jeg var på en kort tid i starten da det var værst) efter jeg havde taget pillerne i 3-4 dage kom min angst tilbage med dobbelt styrke (sådan føles det) jeg har taget imod en masse alternativ behandling men hvad jeg føler der har hjulpet mig mest har været motionen, og den sunde kost, fisk, grønt, frugt os.v
medicinen bør være den sidste udvej (imo) og i det hele taget en pause væk fra
ALT narko
folk tror desværre ofte at løsningen på deres problemer er flere stoffer, imens løsningen ligger inde i dem selv og bliver for omtåget til at kunne opfattes tydeligt grundet indtag af stoffer.
det eneste problem jeg personligt har nu som kan gøre mig lidt gak er at min døgnrytme er vendt op og ned og den skifter lidt hele tiden, men det er jo ikke noget man ikke kan gøre noget ved på egen hånd.
derfor jeg måske skriver en anelse sløret nu - da det er ved at være min sengetid

god vind til alle derude med disse problemer, jeg håber at folk der sidder og ryger den fede hver dag læser med, og tager det seriøst - jeg ser det ske for flere og flere i min omgangskræds og imens jeg røg hver dag selv tænkte jeg bare (jaja det sker ikke for mig).