Hej Psy
Jeg sad og hyggelæste forskellige tråde omkring unge der røg, eller var blevet busted i deres rygning. Et gennemgående tema her på PSY lader til at være alderen på forbrugeren/misbrugeren. De fleste råd plejer at gå på, at man bør vente med at ryge periodisk/ofte indtil man er blevet voksen. Jeg kunne godt tænke mig at stille mig kritisk overfor denne tanke, og høre jeres holdning.
Det lader til at den gængse holdning er at man bør vente med rygning til man har udviklet sig mentalt, da det sløver den naturlige udvikling. Det kan jeg 100% være med på! Problemet er blot at den udvikling jo aldrig stopper. Så hvornår kan man tillade sig at sige, at et individ er "klar" til at ryge (uanset omfanget)?. Helt objektivt ændrer rygning jo på selve tidsfordelingen - om du er gymnasieeleve eller direktør, så vil din generelle tidsplan afvige fra det normale når du gør noget "unormalt". Hvis man altså ryger mere eller mindre (eller påbegynder), end man plejer, så er det nok til at der sker en ændring i ens daglige liv. Man kan vel ikke på noget tidspunkt sige at NU har vedkommende "styr" på sit liv, og kan udnytte sit fulde potentiale og derved "acceptere/affinde" sig med et forbrug/misbrug.
Jeg prøver ikke at male fanden på væggen, og er bestemt ikke modstander af cannabis, men jeg synes det er bullshit-logik at det er mere acceptabelt at forbruge og/eller misbruge som voksen, end hvis man gør det som ung? Er det ikke bare at bygge videre på den yderst sørgelige tanke (som desværre gør sig gældende for mange) om at de fleste voksne mennesker i vores moderne samfund på det ene eller andet tidspunkt vælger at "nøjes" med en placering, og "acceptere" deres niveau eller grænser for hvad de kan opnå? Jeg mener at hvis man holder sig "ung" og håbefuld, og kreativ og nysgerrig rent mentalt, så vil man altid være i sådan en udvikling at cannabis uundgåeligt vil sløve processen, og/eller give problemer - ung som gammel, det jo ikke fordi vi kun udvikler os i teenage-årene?
sagt på en kompakt og kynisk måde: jeg kan ikke forestille mig et voksent individ med et fast forbrug/misbrug, hvis liv ikke er lige så sørgelig (set udefra) som en ung mand med nøjagtig samme kritierier. Lad os sige at de to personer har fuldstændig samme omgangskreds, sociale udfordringer, arbejde, uddannelse, ting at passe osv.
eller: de kræfter som går til vedligeholdelse af enhver form for rygning, kunne have været brugt som ressourcer til mere fornuftige ting - den påstand synes jeg ikke er aldersbetinget, hvad synes i?
Jeg er bange for at ovenstående let kan misforstås, men jeg er bare lidt træt af de undskyldninger som ofte dukker op, når unge søger vejledning omkring deres rygning. Hvorfor har man bedre styr på sit forbrug/misbrug som voksen? Er det ikke bare en idiotisk undskyldning for at man er blevet "moden" nok til at kunne manipulere sin egen logik så voldsomt at man i skjul retfærdiggøre det? Vidst nok har man skole, personlig udvikling(opdragelse), venner, kærester, dramatik osv. i sit liv som ung - men som voksen har du arbejde, økonomi, bolig, børn, parforhold og meget andet. Hvorfor er det nemmere at ryge som voksen end som ung? Min påstand er at det ingen forskel gør, uanset hvad vil cannabis lukke nogle døre, og åbne nogle andre, derfor er det DIN afgørelse, om du kan risikere hvad det kræver, for at leve efter den standard du selv definerer.
Min personlige holdning er at det i bund og grund mere handler om din personlige karakteristik, din personlighed, og din måde at leve dit liv på, der afgører hvorvidt rygning er noget for dig eller ej. Fordi ligesom tobak eller cannabis jo ikke ligefrem sundt - hvorvidt alle andre myter omkring cannabis er sande eller ej, kan vi vel blive enige om at det ikke er sundt for hverken psyken eller kroppen (hvis vi antager at naturlig-biologi = sundt). Så ud fra et nytte-maksimerende princip kan det aldrig betale sig at starte med at ryge, med mindre det går op i en højere enhed som ikke kan måles materielt.
Jeg håber på en god og intelligent debat!

Slutter lige af med to citater fra en af de tråde jeg har været igennem:
"Det kan da komme ud på et om han ryge eller drikker, når han ikke er ældre"
"jeg har intet positivt at sige til dit hverdagsforbrug.. det er alt for voksenagtigt, og du har hverken erfaringerne eller modenheden med dig endnu"