Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 05 maj 2025 12:14

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 21 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 24 feb 2013 16:47 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Hej psy!

Der er nogle spørgsmål jeg har gået og tumlet lidt med på det sidste og tænkte jeg ville dele med jer.
Jeg er som regel rimelig åben omkring min hobby (azzå at undersøge og afprøve forskellige stoffer), og både mine forældre og de fleste af mine venner ved at jeg interesserer mig for stoffer, og af og til bruger dem. Mine forældre ved det, fordi jeg har fortalt dem det frivilligt. De var bekymrede i starten, men jeg tror jeg har fået overbevist dem om at jeg har en rimelig ansvarlig tilgang til det og ikke gør det for at lamme mig selv.
Men når jeg møder nye mennesker, er det ikke det første jeg fortæller dem om når de spørger mig om, hvad mine interesser er. Jeg venter med at fortælle folk om det, til jeg har set dem lidt an. Men de fleste får det faktisk at vide på et eller andet, for det fylder jo noget i mit liv. Selvom jeg ikke tager stoffer specielt ofte (en gang om måneden, ungefær), bruger jeg tid på at klikke rundt her på siden, undersøger altid erowid når jeg hører om en substans, jeg ikke har hørt om før, osv..
Lige nu bor jeg i en meget lille by i polarhavet, hvor der bor 5000 mennesker og som man ikke kan komme fra uden at flyve eller sejle. Der er to mennesker i den her by som ved at jeg stadig bruger stoffer, og de selv moderat interesseret i rusmidler. Jeg tror vi kom ind på det fordi vi talte om hash, som jeg oplever har større social accept end nogen andre ulovlige rusmidler. Hvis det, her i byen, kom de forkerte mennesker for øre, ville hele byen hurtigt vide det, og det ville ikke være sjovt i så lille et samfund. Folk er ret konservative omkring stoffer og jeg er ret sikker på at der ikke ville være megen forståelse at hente. Så jeg holder tæt med det, selvom det er svært at lade være med at fortælle verden, hvor fantastisk det kan være at trippe svampe (mm) :)

Hvem fortæller I om jeres hobby? Hvordan reagerer folk (som ikke tager stoffer) på det?

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 17:26 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Jeg holder generelt også rimelig tæt omkring det, men jeg har da været medvirkende til at få et par venner interesseret og har også som følge af min interesse fået flere venner og bekendte i stofmiljøet. Folk reagerer meget forskelligt er min oplevelse, nogen kan næsten gå hen og blive sure på én, mens andre bare forholder sig lidt skeptisk i starten indtil de har fået forklaret ens motiver. Det handler i høj grad hvilken forbindelse folk i forvejen har til stofmiljøet, hvis de kun har fået mediernes version og set på stiknarkomanerne rundt omkring på gaderne er det jo klart at deres udsyn ikke er så nuanceret, har de derimod en onkel eller end bekendt som har fortalt vilde historier om syre- og svampetrips, så har de tendes til at være meget mere åbne omkring det. Den eneste i min familie der for alvor kender til omfanget af mine eksperimenter er min onkel som også selv har dyppet fingeren i stort set alt han har været i nærheden af og stadig til tider er rekreativ bruger. Min bror ved, at jeg har en interesse i den slags og har også selv taget svampe og drukket guldkakao, men kender heller ikke til omfanget, han synes ikke at være imponeret af den psykedeliske verden.
Du har fuldstændig ret i at det er svært at holde tæt med det, jeg har tilmed oplevet at det har været en hindring at skulle holde tæt med det. Jeg har oplevet at der nemt kan opstå en kynisme overfor den omkringværende verden, for "hvorfor vil de ikke lytte når jeg siger, at jeg har svaret på alle verdens spørgsmål her i denne svamp!!" haha, det er groft skåret men jeg tror folk kan kende problematikken :P

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 17:34 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 aug 2012 19:57
Indlæg: 269
Jeg undlader helt at fortælle mine forældre det, da jeg ikke kan forestille mig at der kommer noget positivt ud af det. Hvis de alligevel skulle opdage det, har jeg sat mig så godt ind i tingene og har det så meget under kontrol, at jeg næsten er sikker på at jeg kan få talt dem til ro igen, men indtil videre ser jeg det bedste i at lade vær.
De fleste af mine venner ved det, de reagere forskelligt på det alt efter hvilken holdning de har til det. Jo mere de selv gør det desto mere accepterer de at jeg gør det. Men der er også nogle der synes jeg gør det for meget, dem undlader jeg at fortælle det hele til. Det er oftes også dem som enten slet ikke tager stoffer noget eller dem som kun tager "gå i byen stoffer".
Hvis jeg møder nye folk, gør jeg som dig hvor jeg først ser dem an, hvorefter jeg så vurdere om jeg skal fortælle det eller ej. Før eller siden kommer emnet altid op og så og så tager jeg den bare derfra.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 17:42 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 okt 2009 13:41
Indlæg: 2369
Geografisk sted: Under hatten, over bordet.
Holder det efter erfaring helst for mig selv - udover de mange kammerater jeg har som godt kan lide en god stimulant ;) Men ingen af dem eksperimenterer med tryptaminer osv. har et par kammerater jeg har taget svampe med, og en som er også er med på at køre i de lidt høje doser - som jeg også er tryg med.
har gået med nogle tanker på det sidste om jeg burde lægge kortene på bordet angående min familie, så hvis jeg skulle gå hen og dø at de ikke ville finde nogle ting, bl.a den her hjemmeside uden at kunne få svar på deres spørgsmål.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 21:53 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2004 11:26
Indlæg: 2208
Jeg skjuler det også for en hel del mennesker. En del af mine venner ved det dog også, især mine nære venner. En del af dem eksperimenterer også med stoffer.

Det er lidt synd at så stor en del af ens liv (en stor del, for nogen af os) skal skjules så dybt, for uforstående mennesker.

Fortæller i det til jeres kæreste, selvom hun ikke er glad for stoffer, og kun har mediernes syn på det?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 22:07 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 okt 2010 20:21
Indlæg: 187
Geografisk sted: Kbh
Jeg deler det kun med folk jeg i forvejen ved har en åben indstilling til det, eller som jeg i øvrigt stoler på. Mht. en kæreste ville jeg ikke kunne klare at holde det skjult, og hvilket slags forhold ville det i grunden også være? Så det begrænser vel udbuddet af kærester en del forestiller jeg mig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 22:15 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 feb 2009 20:53
Indlæg: 858
Geografisk sted: Milano
Tidligere har jeg været meget åben omkring det, de fleste af mine kammerater ved at jeg har haft forskellige ting og sager indenbords gennem tiden, mine forældre ved at jeg har røget meget hash tidligere, men har nu den opfattelse, korrekte opfattelse vel at mærke, at jeg stort set ikke ryger længere.
Det seneste stykke tid har jeg holdt det mere for mig selv, sidste år skulle jeg fx på festival med nogle kammerater og fra dem hørte jeg andres skepsis overfor mit forbrug, en af dem havde bl.a. fået kommentaren: "Hvorfor gider du på festival med ham, han tager bare et eller andet underligt og opfører sig som en idiot."
Efter det har jeg holdt det mere personligt og har kun fortalt det til de af mine venner jeg 100% stoler på, samt dem der selv tager stoffer.
Det er sgu træls at regeringens og mediernes hjernevask skal være en hæmsko for mit sociale liv.

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 22:33 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Jeg synes faktisk det er rart at mine forældre ved det. Jeg opsøgte dem og fortalte dem det under et svampetrip, hvor jeg havde en psykedelisk krise. Det er ca. et år siden. Det føltes bare rigtig godt at åbne op. Men jeg er nok også heldig at have nogle ret frisindede forældre :)

Jeg tror ikke jeg ville kunne have en kæreste, som ikke vidste noget om det, i længere tid ad gangen. Jeg har da fjollet lidt rundt sammen med nogle piger i et par måneder ad gangen, som ikke har vidst noget, men de faste har altid vidst besked. Én af dem var med til at lave noget af fodarbejdet :) Uh, det er rart at have sådan en tantra-tripbuddy :D

Jeg har det lidt som om at vi, netop på grund af den stærke propaganda fra de stof-forskrækkedes side, nærmest har pligt til at fortælle ihvertfald nogen mennesker om det, så folk kan høre om den anden side af sagen. Men det er vel igen afhængig af en opvejning af, om de er i stand til at tage imod det.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 22:50 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 okt 2009 13:41
Indlæg: 2369
Geografisk sted: Under hatten, over bordet.
Hmm, der var engang en pige som jeg mødte hel tilfældigt til en fest, og faldt i snak med, så meget at vi blev bedste venner(friendzoned wuuh) og jeg så nu af flere årsager desværre ikke har kontakt med længere, men hun kendte til mit forbrug, hun hjalp endda med at passe mine svampe, og høste dem.
Hun støttede mig fuldt ud, og var interreseret i det, sad og grinte af mig når jeg havde samtaler med hende når jeg var skæv osv - Hun var nok mine drømmepige, desværre :(
Hvis jeg fandt en pige måtte jeg jo sige det som det var, og hvis hun ikke kan leve med det.. tough luck - selvom mit rygte før i tiden har været godt sløret(tog i byen med ond ond fetakæbe i mine tidlige år), så de lokale piger ved det allesammen godt. (og alles forældre)

Nogengange når jeg en sjælden gang er i byen, godt nok kun på alkohol nu, får jeg nogengange reaktioner fra piger mange årgange under mig som fx; Ej, det er flux, ej - eller; Ej, har i flux med? wow - Ofte personer jeg slet ikke kender. :o


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 23:34 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 feb 2003 02:01
Indlæg: 2386
Geografisk sted: NRBX
Kan ikke se nogen grunde til at skilte med mit forbrug af rusmidler.

_________________
Den røde knap →


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 23:47 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2004 11:26
Indlæg: 2208
Hmm, der var engang en pige som jeg mødte hel tilfældigt til en fest, og faldt i snak med, så meget at vi blev bedste venner(friendzoned wuuh) og jeg så nu af flere årsager desværre ikke har kontakt med længere, men hun kendte til mit forbrug, hun hjalp endda med at passe mine svampe, og høste dem.
Hun støttede mig fuldt ud, og var interreseret i det, sad og grinte af mig når jeg havde samtaler med hende når jeg var skæv osv - Hun var nok mine drømmepige, desværre :(
Hvis jeg fandt en pige måtte jeg jo sige det som det var, og hvis hun ikke kan leve med det.. tough luck - selvom mit rygte før i tiden har været godt sløret(tog i byen med ond ond fetakæbe i mine tidlige år), så de lokale piger ved det allesammen godt. (og alles forældre)

Nogengange når jeg en sjælden gang er i byen, godt nok kun på alkohol nu, får jeg nogengange reaktioner fra piger mange årgange under mig som fx; Ej, det er flux, ej - eller; Ej, har i flux med? wow - Ofte personer jeg slet ikke kender. :o


Hvorfor ser du ikke og flytter i en fart? Det lyder som en super nedern by det der, og en ret generel og uheldig ting ved provinsbyer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2013 23:47 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 okt 2009 13:41
Indlæg: 2369
Geografisk sted: Under hatten, over bordet.
Så nemt er det ikke bare. Jeg har det egentligt også fint her.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 feb 2013 02:00 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 jul 2009 15:39
Indlæg: 973
Jeg er kommet dertil hvor jeg nok bliver nødt til at være ærlig omkring det mht. familie. Ja, ligesom Flux.

Jeg vil da lige følge med i tråden, for er da nysgerrig omkring hvad man kan forvente af reaktioner. Det sgu bare ærgerligt at folk tror det er det samme som russisk roulette

Det er så kun mit brug af psykedelika/empathogener jeg har brug for at være åben omkring.

_________________
Seriøs leg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 feb 2013 01:41 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 sep 2011 22:22
Indlæg: 70
Jeg fortalte ingen om mit misbrug af piller. Var helt vildt flov over det. Men inden jeg blev afhængig, vidste alle at jeg havde "statsnarko", så jeg ofte ikke drak til fester osv. Og hvis nogen havde tandpine eller hold i ryggen eller andet i den dur, kunne de bare komme til mig. Men ligeså snart jeg blev afhængig, gjorde jeg et stort nummer ud af at sige jeg ikke fik dem længere, selvom jeg fik 5 gange så mange. Jeg er fra Århus og her er tolerencen måske større? I hvert fald blev jeg ikke dømt af nogen, da jeg lagde kortene på bordet. Måske fordi jeg intet sagde før jeg stoppede? Og eftersom jeg var stoppet, var det ok? Set i bakspejlet ville jeg ønske jeg havde sagt det til min kæreste fra start. Tror vi så sammen kunne have fundet ud af at få det stoppet. I stedet skjulte jeg det, blev busted efter et år og smidt ud. Men mon ilkke man skjuler det, fordi man ved det ikke er helt ufarligt? Jeg ved det sgu ikke... Men personligt er jeg bange for svampe. Selvom jeg kan huske mine forældre og deres venner samle "sylbere", da jeg var lille. (Forældre var totalt hippier dengang) og de blev bare skide sjove og gav mig en masse penge til slik. Men mødte jeg en sød fyr som fortalte at han var glad for svampe, ville jeg blive bekymret. Tror faktisk jeg ville blive skide bekymret uanset hvilke stoffer ham legede med, fordi jeg ved hvor hurtigt man kan blive afhængig. Og så er det bare ikke sjovt længere. Afhængighedshelvedet ønsker jeg ikke for nogen.

Interessant tråd :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 feb 2013 05:29 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2004 11:26
Indlæg: 2208
Jeg fortalte ingen om mit misbrug af piller. Var helt vildt flov over det. Men inden jeg blev afhængig, vidste alle at jeg havde "statsnarko", så jeg ofte ikke drak til fester osv. Og hvis nogen havde tandpine eller hold i ryggen eller andet i den dur, kunne de bare komme til mig. Men ligeså snart jeg blev afhængig, gjorde jeg et stort nummer ud af at sige jeg ikke fik dem længere, selvom jeg fik 5 gange så mange. Jeg er fra Århus og her er tolerencen måske større? I hvert fald blev jeg ikke dømt af nogen, da jeg lagde kortene på bordet. Måske fordi jeg intet sagde før jeg stoppede? Og eftersom jeg var stoppet, var det ok? Set i bakspejlet ville jeg ønske jeg havde sagt det til min kæreste fra start. Tror vi så sammen kunne have fundet ud af at få det stoppet. I stedet skjulte jeg det, blev busted efter et år og smidt ud. Men mon ilkke man skjuler det, fordi man ved det ikke er helt ufarligt? Jeg ved det sgu ikke... Men personligt er jeg bange for svampe. Selvom jeg kan huske mine forældre og deres venner samle "sylbere", da jeg var lille. (Forældre var totalt hippier dengang) og de blev bare skide sjove og gav mig en masse penge til slik. Men mødte jeg en sød fyr som fortalte at han var glad for svampe, ville jeg blive bekymret. Tror faktisk jeg ville blive skide bekymret uanset hvilke stoffer ham legede med, fordi jeg ved hvor hurtigt man kan blive afhængig. Og så er det bare ikke sjovt længere. Afhængighedshelvedet ønsker jeg ikke for nogen.

Interessant tråd :-)


Spændende læsning, men...
Man kan, stort set ikke, blive afhængig af psykedeliske stoffer, såsom svampe. :)

Og så er det langt fra alle der hurtigt bliver afhængige af diverse stoffer. Det er meget personligheds betinget, samt afhænger af sociale omgivelser, stoffets virkning samt en masse andre ting.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 feb 2013 13:39 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Jeg fortalte ingen om mit misbrug af piller. Var helt vildt flov over det. Men inden jeg blev afhængig, vidste alle at jeg havde "statsnarko", så jeg ofte ikke drak til fester osv. Og hvis nogen havde tandpine eller hold i ryggen eller andet i den dur, kunne de bare komme til mig. Men ligeså snart jeg blev afhængig, gjorde jeg et stort nummer ud af at sige jeg ikke fik dem længere, selvom jeg fik 5 gange så mange. Jeg er fra Århus og her er tolerencen måske større? I hvert fald blev jeg ikke dømt af nogen, da jeg lagde kortene på bordet. Måske fordi jeg intet sagde før jeg stoppede? Og eftersom jeg var stoppet, var det ok? Set i bakspejlet ville jeg ønske jeg havde sagt det til min kæreste fra start. Tror vi så sammen kunne have fundet ud af at få det stoppet. I stedet skjulte jeg det, blev busted efter et år og smidt ud. Men mon ilkke man skjuler det, fordi man ved det ikke er helt ufarligt? Jeg ved det sgu ikke... Men personligt er jeg bange for svampe. Selvom jeg kan huske mine forældre og deres venner samle "sylbere", da jeg var lille. (Forældre var totalt hippier dengang) og de blev bare skide sjove og gav mig en masse penge til slik. Men mødte jeg en sød fyr som fortalte at han var glad for svampe, ville jeg blive bekymret. Tror faktisk jeg ville blive skide bekymret uanset hvilke stoffer ham legede med, fordi jeg ved hvor hurtigt man kan blive afhængig. Og så er det bare ikke sjovt længere. Afhængighedshelvedet ønsker jeg ikke for nogen.

Interessant tråd :-)


Spændende læsning, men...
Man kan, stort set ikke, blive afhængig af psykedeliske stoffer, såsom svampe. :)

Og så er det langt fra alle der hurtigt bliver afhængige af diverse stoffer. Det er meget personligheds betinget, samt afhænger af sociale omgivelser, stoffets virkning samt en masse andre ting.


Det er rigtigt at der ikke er noget fysisk afhænghedspotentiale i svampe og andre psykedeliske stoffer. Men jeg vil mene at man sagtens kan blive psykisk afhængig af det. Jeg opfatter da migselv som psykisk afhængig af det i et eller andet omfang, idet jeg har svært ved at forestille mig en fremtid, hvor jeg ikke tager svampe eller andre psykedeliske midler, ihvertfald et par gange om året.
susannemoller: jeg er klar over at du har været gennem en rigtig hård omgang på grund af bedøvende receptmedicin, men man kan altså ikke rigtig sammenligne morfinpræparater og svampe og andre psykedeliske midler. De påvirker kroppen på helt forskellige måder.

Jeg tænkte jeg lige ville bidrage med en lille historie fra det virkelige liv :)
Da jeg var 21 år begyndte jeg at eksperimentere med svampe, og kort tid efter med meskalin, som kunne anskaffes på lovlig vis. Jeg har altid haft et meget fortroligt forhold til min mor, som også har fortalt mig at hun har røget hash, taget amfetamin og LSD da hun var yngre. Så jeg fortalte hende ret hurtigt om det efter den første meskalin-tur (som var en ret fantastisk og omvæltende oplevelse). Hun kiggede mig dybt i øjene og sagde: "Det skal du dælme passe på med". Det gjorde jeg det første lange stykke tid, men i en overgang, for et års tid siden, tog det lidt overhånd og efter en nat med en morfin-lsd-ritalin-mdma-svampe-kombo (hvor jeg på grund af morfin-baselinen ikke rigtig kunne mærke nogen af de andre stoffer :? ) tog jeg en tur forbi mine forældre og forklarede dem at jeg altså ikke helt havde styr på hvad jeg lavede. De tog det rimelig roligt, gav mig nogle kram og nogle gode råd og slap mig så løs igen. Min mor var ret bekymret for mig de næste par måneder, og det var egentlig en god motivation for at få mit lort i orden. Så det fik jeg :) Jeg fortæller dem ikke om alt længere, for der er ingen grund til at gøre min mor bekymret. Men hvis de spørger, svarer jeg ærligt.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 feb 2013 18:39 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2004 11:26
Indlæg: 2208
Jeg fortalte ingen om mit misbrug af piller. Var helt vildt flov over det. Men inden jeg blev afhængig, vidste alle at jeg havde "statsnarko", så jeg ofte ikke drak til fester osv. Og hvis nogen havde tandpine eller hold i ryggen eller andet i den dur, kunne de bare komme til mig. Men ligeså snart jeg blev afhængig, gjorde jeg et stort nummer ud af at sige jeg ikke fik dem længere, selvom jeg fik 5 gange så mange. Jeg er fra Århus og her er tolerencen måske større? I hvert fald blev jeg ikke dømt af nogen, da jeg lagde kortene på bordet. Måske fordi jeg intet sagde før jeg stoppede? Og eftersom jeg var stoppet, var det ok? Set i bakspejlet ville jeg ønske jeg havde sagt det til min kæreste fra start. Tror vi så sammen kunne have fundet ud af at få det stoppet. I stedet skjulte jeg det, blev busted efter et år og smidt ud. Men mon ilkke man skjuler det, fordi man ved det ikke er helt ufarligt? Jeg ved det sgu ikke... Men personligt er jeg bange for svampe. Selvom jeg kan huske mine forældre og deres venner samle "sylbere", da jeg var lille. (Forældre var totalt hippier dengang) og de blev bare skide sjove og gav mig en masse penge til slik. Men mødte jeg en sød fyr som fortalte at han var glad for svampe, ville jeg blive bekymret. Tror faktisk jeg ville blive skide bekymret uanset hvilke stoffer ham legede med, fordi jeg ved hvor hurtigt man kan blive afhængig. Og så er det bare ikke sjovt længere. Afhængighedshelvedet ønsker jeg ikke for nogen.

Interessant tråd :-)


Spændende læsning, men...
Man kan, stort set ikke, blive afhængig af psykedeliske stoffer, såsom svampe. :)

Og så er det langt fra alle der hurtigt bliver afhængige af diverse stoffer. Det er meget personligheds betinget, samt afhænger af sociale omgivelser, stoffets virkning samt en masse andre ting.


Det er rigtigt at der ikke er noget fysisk afhænghedspotentiale i svampe og andre psykedeliske stoffer. Men jeg vil mene at man sagtens kan blive psykisk afhængig af det. Jeg opfatter da migselv som psykisk afhængig af det i et eller andet omfang, idet jeg har svært ved at forestille mig en fremtid, hvor jeg ikke tager svampe eller andre psykedeliske midler, ihvertfald et par gange om året.
susannemoller: jeg er klar over at du har været gennem en rigtig hård omgang på grund af bedøvende receptmedicin, men man kan altså ikke rigtig sammenligne morfinpræparater og svampe og andre psykedeliske midler. De påvirker kroppen på helt forskellige måder.


Det kan du jo sige om alt så. Ferier sydpå er også vildt fede, derfor er det også noget man har lyst til at gøre gentagende gange, igennem hele livet. Men ikke desto mindre så sidder man ikke med abstinenser og svedeture, hvis ikke man har været sydpå i noget tid. Præcis som psykedeliske stoffer.

Psykedeliske stoffer egner sig heller ikke til at misbruge, da man (for næsten alles vedkommende) i ugevis efter et trip slet ikke har lyst til at trippe igen, da man lige skal "lande".

Hvis du vil snakke om reelle psykisk afhængighedskabende stoffer så skal man nærmere kigge på stoffer som coke, eller især crack cocaine.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 feb 2013 19:56 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 jul 2009 15:39
Indlæg: 973
Jeg fortalte ingen om mit misbrug af piller. Var helt vildt flov over det. Men inden jeg blev afhængig, vidste alle at jeg havde "statsnarko", så jeg ofte ikke drak til fester osv. Og hvis nogen havde tandpine eller hold i ryggen eller andet i den dur, kunne de bare komme til mig. Men ligeså snart jeg blev afhængig, gjorde jeg et stort nummer ud af at sige jeg ikke fik dem længere, selvom jeg fik 5 gange så mange. Jeg er fra Århus og her er tolerencen måske større? I hvert fald blev jeg ikke dømt af nogen, da jeg lagde kortene på bordet. Måske fordi jeg intet sagde før jeg stoppede? Og eftersom jeg var stoppet, var det ok? Set i bakspejlet ville jeg ønske jeg havde sagt det til min kæreste fra start. Tror vi så sammen kunne have fundet ud af at få det stoppet. I stedet skjulte jeg det, blev busted efter et år og smidt ud. Men mon ilkke man skjuler det, fordi man ved det ikke er helt ufarligt? Jeg ved det sgu ikke... Men personligt er jeg bange for svampe. Selvom jeg kan huske mine forældre og deres venner samle "sylbere", da jeg var lille. (Forældre var totalt hippier dengang) og de blev bare skide sjove og gav mig en masse penge til slik. Men mødte jeg en sød fyr som fortalte at han var glad for svampe, ville jeg blive bekymret. Tror faktisk jeg ville blive skide bekymret uanset hvilke stoffer ham legede med, fordi jeg ved hvor hurtigt man kan blive afhængig. Og så er det bare ikke sjovt længere. Afhængighedshelvedet ønsker jeg ikke for nogen.

Interessant tråd :-)


Nemlig. Kryber man til korset vil man blive tilgivet. Man skal blot afsværge sit forhold til stofferne, så er man inde i varmen igen. Ja folk vil måske anerkende een endnu mere, da man nu har stået ansigt til ansigt med djævelens fristelser.

At man bare gir fingeren til kulturens etnocentriske forhold til narko, kan ikke accepteres. Drik din øl, og spis din sukker :x

Eller også er Århusianere mere tolerante, men jeg har da mine fordomme

_________________
Seriøs leg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 feb 2013 21:12 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 06 sep 2010 22:23
Indlæg: 337
Mine nærmeste venner ved det. Min mor har vidste det, men det endte med at hun ville smide mig hjemmefra, hvis jeg ikke stoppede. Før i tiden fortalte jeg det til mange, fordi jeg ikke gad at det skulle være en hemmelighed, eftersom jeg ikke gør nogen skade. Jeg fik lidt for mange venner, der røg lidt for meget hash, så synes enlig ikke jeg fik noget ud af at skilte med mit forbrug. Jeg har det helt fint md at holde det som en ´´hemmelighed´´ for mange, så er det også lidt som om at ´´anti stoffer´´ folk er nemmere at blive venner med, og komme tæt på. Dengang røg jeg hash ca. 1gang om ugen, og tog hårde stoffer 2-3gange om måneden, nu ryger jeg kun hash og tar hårde stoffer 1gang om måneden.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 feb 2013 04:55 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 sep 2011 22:22
Indlæg: 70
:-) jeg sidestiller ikke morfinpræparater med psykedeliske svampe (var i hver fald ikke min mening). Jeg er udemærket klar over det er vidt forskellige ting og at man ikke bliver fysisk afhængig af svampene. Men da jeg var ung engang i tidernes morgen, var der en knægt fra min skole, som i en svamperus, slog vores dansklærer ihjel. Ingen aner hvorfor. Heller ikke ham selv. Derfor er jeg bange for de små gevækster :-D er udmærket klar over at det forekommer uhyre sjældent, men når det så sker den ene gang og man mere eller mindre er vidne til det, sætter det sit præg.

Mht til afhængigheds elementet... Jeg tænkte mere på at når man elsker at være påvirket, har det en tendens til at udvikle sig til andet og mere :-) hvad stofferne hedder, hvad de er lavet af osv, er egentlig underordnet. Jeg ved godt det er off topic, men ville lige præcisere hvad jeg mente.

Åh ja, Satori. Det tænkte jeg også over bagefter. At der var utrolig mange skulderklap. Jeg var virkelig glad for dem. Og også for alt den ros der fulgte med. Jeg tænkte endda "hvorfor har jeg ikke meldt ud noget før"? Men tror du har ret i at støtten og respekten kun kommer efter stoppet. Resultatet havde været helt anderledes hvis jeg havde sagt "hey guys, jeg popper piller som bolsjer".

I må ikke tro jeg på nogen måde fordømmer jer som eksperimenterer med psykedeliske stoffer og svampe. Det kunne jeg aldrig drømme om!!! Jeg er blot nervøs for om der sker jer noget.

Knus rundt :-)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 21 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team