Mit liv… Vil starte med at sige at det ikke er medlidenhed jeg søger. Blot at få lettet hjertet...Hvor skal jeg starte… Er en pige på 26 idag Flyttede for mig selv da jeg var 14, jeg fandt derefter en kæreste online (vi havde talt og mødtes i over 2år) før vi var kærester. Det hele var så dejligt, og jeg elskede ham, og omvendt. Vi var sid og nancy <3 Men… Han havde en kærlighed til alkohol, og jeg til hash… En dag fik jeg nogle dexofaner, og det hele gik af sporet for mig. Dexede hver dag. Prøvede Extacy, amf og et par små ting, men syns dex’ne var mit eneste rigtige stof :-0 Vores misbrug blev større. Vi var begge selvdestruktive til et punkt vi burde ha fået hjælp. Vi talte om selvmord sammen hver dag. Som en romantisk ting… Der kom en meget meget kaotisk periode i vores liv, som fik min elskede til at miste gnisten. Han valgte at begå selvord. Midt i et skænderi… Jeg gik derud inden 4 min, men der hang han der. Han havde sagt det før, og alt var klart til det.. De ku ik få liv i ham, min elskede.
Der stod jeg så i jylland, og kendte kun nogle få folk. En lidt ældre ven tog mig til sig, og jeg begyndte at få gnisten tilbage til livet. Men i vores sorg over at ha mistet vores elskede ven/forlovede, begyndte vi at prøve med stoffer og alt eskalerede... Endte på nålen, og så ikke nogen grund til at leve, men så tog jeg bare noget mere, og sån blev det ved.. Var på metadon i ca 8år. er endelig ude af det, men det har været en syg kamp. Vi røg på gaden, og prøvede hurtigt alt det hårde… Vi levede så’n i ca 9mån, så tog vi toget til jylland og tog en kold tyrker på gaden…
Men kæmper stadig i dag (8år efter) med at slippe alt… Har fået diagnostiserede borderline tidligt i mit liv, men det er først nu som 26årige at jeg fåe hjælp til at håndtere sygdommen. Den har resulterede i forliste forhold, venskaber og jeg har mistet hele mit netværk. den dag i dag, er jeg klar til at modtage medicinsk hjælp, for har indset at jeg ikke kan klarer denne kamp alene. Borderline ødelægger alt! ALT!
Har været helt clean nu i over 2 mån. har ikke levet i et aktivt misbrug i over 2 år, dog med et par tilbagefald hist og her. jeg ryger stadig fede, og ser ingen grund til at stoppe lige pt.
Hvis der er nogle som har spørgsmål eller andet, så er I velkomne til at skrive en pb, eller blot svare her på tråden Ændrer måske lidt i denne tråd hen af vejen.
hej fra mig
Redigeret d 15. dec. 2013.
Jeg har et par ting, som jeg ikke fik skrevet første gang, jeg mangler at få sagt. Det er et stykke tid siden jeg skrev denne tråd, og vil lige skrive en kort update om hvordan mit liv ser ud idag... Har eget sted at bo, omringet af katte og kærlighed og generelt har jeg det meget godt. Men i perioder har jeg været forsvundet fra jordens overflade, for at dyrke mit dobbeltliv. I mange år var min familie slet ikke klar over hvad jeg havde gang i, eftersom jeg flyttede til Aalborg allerede som 14årig. Anyway, så savner jeg nogengange ''spændingen'' ved at leve fra dag til dag. Andre gange priser jeg mig lykkelig over at ha overlevet mit helvede. Efter jeg stoppede mit daglige misbrug af stoffer ( til sidst var det mest fentanyl, contalgin, metaamf, benzoer og cola, men har prøvet stort set alle skadelige stoffer), har jeg i små perioder faldet i, og glemt alt om mit nuværende dejlige liv, for at leve ligesom i gamle dage. Men bli'r hurtigt træt af det, og vender tilbage som ingenting er hændt. Ingen ved hvor jeg er i den tid, og jeg røber ingenting. Skammer mig så meget. For jeg kan gå fra et være stoffri, til at sidde med en nål i armen. Det skræmmer mig, at det (stofferne) har mig i et jerngreb. Er igen startet på metadon, og lige pt, har jeg det fint med det. Men skal trappes ud af det i det nye år.
_________________ "Er jeg for meget?" -"måske er du for lidt?"
Senest rettet af Sjuz 15 dec 2013 13:57, rettet i alt 4 gange.
|