Mit bud på hvorfor det er så svært, er fordi du, et eller andet sted, stadig gerne vil leve, hvis du VIRKELIG ville dø så havde du fundet en måde. Jeg tror at du, ligesom så mange andre forkælede mennesker i den moderne vestlige verden, er ved at kede sig ihjel - vi har gjort livet så let for os selv at vi end ikke ænser alvoren i selv samme, vanerne bliver til selvfølgeligheder og man sidder hurtigt fast i én rille. Kedsomheden tager over og mens vi ser passivt til, bliver den til livslede og meningsløshed. Hvordan DU håndterer din livslede er op til dig, siden det psykiatriske system, iflg. dit eget udsagn, ikke kan gøre noget for dig. Jeg vil ikke komme med gode råd til hvordan du tager dit eget liv uden at gøre skade på andres mentale helbred, alle de år med selvmordstanker må i det mindste have givet dig et par idéer der vil virke - i stedet for vil jeg råde dig til at tage ud i verden og redde den! Tag til Afrika og lær børnene engelsk og matematik, tag til Asien og pas børn på et børnehjem, tag til mellemøsten og ryd miner, tag et førstehjælpskursus, bliv aktivist for greenpeace, arbejd frivilligt på et herberg, bliv besøgsven! Gør noget, hvor du kan mærke, at du gør en forskel lige dér hvor du befinder dig, udfordr dig selv, dyk ned i dig selv og find ud af hvor din selvmordstrang stammer fra i stedet for bare at se passivt til

Jeg ser dit indlæg som et råb om hjælp, dét her indlæg var den hjælp jeg kan give dig - husk at den der i sidste ende allerbedst kan hjælpe dig, er dig selv. Held og lykke med projektet
