Hej psy!
Vi er to nære kammerater på 18, der gerne har ville prøve et psykedelisk trip rigtig længe. Vi har fået mulighed for at skaffe nogle cubensis-svampe, og har tænkt os at takke pænt ja tak.
Vi er ikke ude efter at blive 'fucked up', men ønsker begge to et introspektivt trip, hvor vi får mulighed for at tage et kig ind i vores underbevidsthed og forhåbentligt lære noget deraf. Vi er begge garvede hashrygere, men har ingen erfaring med psykedelika.
Jeg har længe været interesseret i det spirituelle og søgt efter svar i østlige filosofier som taoisme, buddhisme og Advaita hinduisme. Jeg savner en direkte mystisk oplevelse; ikke som i et 'møde med Gud', men som i en konfrontation med det ukendte. Jeg har længe haft en fast meditationspraksis, og er meget glad for det. Både jeg og min kammerat har som sagt længe været interesseret i den psykedeliske oplevelse, og vi har begge læst nettet tyndt for triprapporter og divers info om psykedeliske stoffer. Min kammerat er også meget søgende.
Jeg er pt. beskæftiget med studie (hvor jeg klarer mig rigtig godt) og fast arbejde, mens min kammerat tager et sabbatår. Vi har en lille fast vennekreds, hvor vi begge føler os godt tilpas. Vi har tænkt os at tage svampene i stille, kontrollerede omgivelser i hinandens nærvær. Vi har ikke tænkt os at foretage os andet på trippet, end at sidde og dykke ned i os selv. Vi har ingen seriøse skeletter i vores skab, og hvis noget skulle komme til overfladen, føler vi os begge to også klar til at dykke ned i det og se det i øjnene.
Det vi vil forhøre os om er dosering. Vi har søgt rundt her på siden, og mange her er enige om en dose på 1 - 1.5 gram Psilocybe Cubensis til et førstegangstrip. Til gengæld går mange på udenlandske sider som fx. Shroomery ud fra en mindre 'forsigtig' metode, og foreslår højere doser som 3 - 3.5 gram til førstegangstrippere (nogle har endda en 'go big or go home' attitude til tripping, og foreslår doser på 4 gram til første gang).
Vi har det begge to på den måde, at vi ikke har tænkt os at tage nogle af de her ting på en fast basis, og vi ved ikke om vi kommer til at tage svampe igen nogensinde. Vi vil begge to gerne have en dyb oplevelse, hvor vi virkelig får en fornemmelse af, hvad det vil sige at trippe. Vi har tænkt på en dosis på 2.5 - 3 gram, men vi vil meget gerne have jeres mening. Vi vil også høre om indtagelse. Der er så mange forskellige metoder på nettet; appelsinjuice, lemon tek, peanut butter sandwiches, svampethe og den gode gamle "just chew 'em". Hvad er ideelt til første gang?
Andre gode råd er også meget velkomne. Er det vi gør forsvarligt?
Mange tak på forhånd.
