Uden at være patetisk eller ophøjet, så lever du muligvis for meget i fremtiden, og det kan gøre én angst. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke også har oplevet det. Det er til dels præstationsangst, pres fra omverden i form af det sociale liv, arbejdsliv, hobby og én selv blandt andet.
Kort sagt gælder det om at være diciplineret og dedikeret, til nogle relativt fastlagte rytmer af feks arbejde du kan lide, kreativitet (meget vigtig) indenfor bl.a tegning, skriverier, madlavning og gerne i arbejdet også, hvilket det lyder som du har., men også gerne have/plante arbejde, stilsiddende meditation, fysisk træning af alle mulige slags, kampkunst, vægte, gåture, zumba? En masse passion, istedetfor desperation, aggression og depression.
Viljeshandlinger er vigtige, de gode, positive af slagsen. Alkohol, tobak og de fleste stoffer er ikke nødvendigvis dét en lettere traumatiseret sjæl har brug for, det kan bringe nogle individer langt ned, just saying, selv ved relativt minimalt forbrug. Men, det er selvfølgelig din beslutning. Både MDMA og hash er traume"lettende", hash eller cannabis er bare ikke så hårdt ved diverse "lykkestoffer" som X er, men også coke, sped, herodeo osv, det blæser dit system med bl. andet serontoniner og dopaminer, så de eftersigende skulle forårsagde uoprettelig skade på belønningscentrene i hjernen, ved hårdt brug/misbrug.
Ikke for at reklamere, men kan anbefale dig CBD-dråber, de virker antipsyotisk, antidepressiv og antiangst. Et lidt dyrt indkøb,men måske dét værd
www.jegmåikkelinketilforhandlereogdetburdejegvide.dk/fordijegharværethersiden2006.aspx
Der er en masse mellem linierne, selvfølgelig. Såsom at vi alle er én på visse punkter, vi er omgivet af smerte, død og ulykke, vores kroppe er ældgammelt stjernestøv, erkendelsen af bevidstheden er uden midte eller grænse, og alt dét du kun selv ved og kan finde ud af, lære, observere og så videre