Jamen dog en kærlighed der spreder sig...
Tak til "Den Rolige". Ja, lad os begrave stridsøksen.. Beklager at jeg blev så hård.. Og beklager, hvis jeg har lydt dømmende og brugt et uheldigt ordvalg.
Nej, vi kender ikke hinanden, og det er ikke for at begynde at kloge i tingene. Men du siger at din guide egentlig var lidt for at sige at "det ikke kan betale sig at ryge udkrads - og at man skal lade være".. Men det ER jo alligevel en guide. Det er det jo. Det er jo svært at løbe fra. Det er en vejledning, tilsyneladende skrevet af en som ligefrem synes at have ekspertise udi udkradsens verden.
... og så er det jeg synes man bør begynde at overveje sine prioriteter. Ja.. Jeg har også gjort ting jeg fortryder... Jeg fortryder dem, for nu er jeg blevet ældre... Og klogere... Og hvis man har levet som mig, så kan man sgu godt mærke forskel på at være 20 og 40. For jeg har selv været ung og dum, og både mishandlet lunger, lever og fordøjelsessystem.
Indtil jeg fandt sammen med min kone kunne jeg sgu da godt snuppe en pap-pizza eller en pose chips til aften. Ikke en gang imellem, men 5 gange om ugen. Sammen med rigelige bonger, banger og det der er værre, så kan det sgu godt mærkes allerede her i slut-trediverne.
Når man så samtidig har fået et barn (eller flere) og har fået en familie man gerne vil opleve og være der for,
SÅ ENDER DE FLESTE ALTSÅ MED AT FORTRYDE de værste ungdomsudskejelser. Nok ikke, hvis man bare er en "normal" teenager, men når man har tendens til overforbrug af hvad end det er hash, mad, alkohol eller det hele, så ærgrer man sig sgu, når man ser sin lille to-årige smile beundrende op til en... For så ønsker man sgu at holde evigt.
Derfor står den nu på sund kost (jeg har ikke andet valg, for ellers brokker mit system. Simpelthen pga. mange års mishandling) og alle de ulækre og ødelæggende rygevaner er skiftet ud med min egen organiske grow udelukkende røget på Vaporizer. Det er en erkendelse af, at der er noget jeg er disponeret for og ikke kan eller vil undvære helt, mens jeg samtidig forsøger at gøre det så skånsomt som muligt.
Derfor taler jeg måske i lidt store ord. For jeg VED godt at man ikke tænker på den slags som 18-20 årig, og jeg ved godt, at man ønsker sig helt andre værdier end unger, familie og sundhed i den alder. Men de fleste ender altså der.. Og så er det sgu, at du vil ærge dig over at sidde med rygerlunger, eller det der er værre, måske dødelig sygdom, hvor du måske ikke kommer til at se dine egne børn vokse op.
Jeg håber så sandelig ikke det går så galt for nogen af os, men risikoen bliver nok ikke mindre med det du har gang i. Jeg kan selv genkend det der med, at du måske ikke har så mange i dit liv lige nu, som du ønsker at gøre det rigtige for. Du har jo tilsyneladende ikke kærlighed nok til dig selv, til at forskånes for noget så ulækkert som at ryge udkrads, men TRO MIG, når jeg siger, at der nok skal komme nogen ind i dit liv, som kommer til at få dig til at fortryde fortidens synder.
Puh, det blev langt, så derfor kommer der lige en "TLDR" (Too long didn't read):
TL;DR:
Når man ryger udkrads så demonstrerer man en total mangel på selvrespekt og kærlighed til sig selv.
Jeg har selv været der.. Teenager uden kernefamilien bag sig. Flakkende med skiftende uddannelser venner etc. Ligeglad med egen krop og sumpende væk i hashtåger. Følelsen af ungdommelig uovervindelighed skiftes ud med manglen på initiativ og evnen til at ændre adfærd... For når man ikke elsker sig selv nok til at gøre det bedste, hvorfor skulle man så egentlig gøre det?
Men du kan sgu lige så godt komme i gang, for der skal nok komme et tidspunkt, hvor du har så meget kærlighed i livet, at du fortryder, hvis du har mishandlet dig selv som ung. Så kom ud og kæmp, min ven.. For du kommer ingen steder ved bare at ryge det næste bonghovede i selvmedlidenhed i stedet.
Nu har jeg dæleme skåret det HELT ud i pap.. Nu kan jeg ikke gøre mere..
Og nej.. Jeg kan faktisk slet ikke se, hvad vi skal med en "udkradsrygnings-guide" på et HR forum. Udkrads ER der sgu kun ET og kun et passende svar til: "Fy for helvede da, hvor ulækkert. Lad dog vær"

Men godt at vi blev gode venner igen, for ja, jeg blev lidt personlig i min senere post. Men budskabet var jo det samme som her, og egentlig lige så velment. Og svaret er at du bliver sgu nødt til at begynde at opbygge noget kærlighed til dig selv, og behandle dig selv derefter. Du kan ikke være andet bekendt, hverken over dine kommende kære, dig selv eller den gave som livet er.