йети skrev:
Man kan ikke "have" bevidsthed, og man kan slet ikke tale om "en" eller "flere" bevidstheder. Bevidsthed har alt, alt har ikke bevidsthed.
Anyway, det jeg skriver her er nok ikke særligt overbevisende, hvis ikke man selv har opdaget det. Jeg skriver sådan fordi jeg selv har indset det, og det er man nødt til for at forstå hvad jeg mener.
Jeg tror jeg forstår, hvad du mener. Altså fx ved anskuelsen af en sten er der bevisthed tilstede, i kraft af den bevidsthed der observere?
Men det betyder jo ikke at stenen besidder bevisthed. Som bevisthed forstås, kræves en lagring og processering af information, som kun kan finde sted i et dynamisk system med mulighed for 'kompartmentalisation'. En sten er et fastlåst gitter af forskellige atomer og har ikke den mulighed.
Hvordan bevidsthed kan komme af ikke-bevidsthed, adskiller sig vel filosofisk ikke meget fra, hvordan liv kan komme fra ikke liv. Ikke destomindre lever vi, trods vi vel let kan blive enige om, at en enkelt fedtsyre, et vandmolekyle eller et C-vitamin ikke er levende - men sat sammen med millioner af andre stoffer, har man pludseligt liv.
knarkdrengen skrev:
Hvis naturen var ubevist, hvorfor er der så et mønster i det, naturen foretager sig? Hvad er det ved naturen som gør, at den reproducerer sig selv, oplever modstand, forstærker sig selv, udvikler sig til nye arter osv? Hvorfor søger bladene på en plante mod lyset for at optage lys? Hvad gør, at dit hjerte slår og at du tænker? Det virker ihvertfald ikke som en ubevidst handling.
Man ser et mønster i naturen, fordi den er tilfældig og fordi alle organismer stammer fra meget få oprindelige. Altså da først en kombination af molekyler der fungerede blev ramt, kunne det udvikle sig der fra. Man ser gengangere fordi næste trin i evolutionen ikke starter fra nul, men fra det foregående trin - altså med hver art bliver der ikke opfundet nye legoklodser, de bliver hovedsageligt samlet anderledes.
Derfor går så utroligt mange enzymer, proteiner, kulhydrater, fedtstoffer og signal stoffer igen - i hvert fald i grove træk. Fx. holdes magnesium fast i klorofyl i pyrrol ringe, på samme måde som hæmoglobin i blodet. Der er dog også rigelig med afvigelser fra "standarden" i naturen.
Blade søger mod lys, fordi det optimere deres lys optag og derved chancen for at overleve og formere sig. Hjertet slår, fordi det holder cellerne i live - prøv at forestille kæden af udviklinger fra en klump bakterier der klumper sammen og deler fermentations produkter til celler der begynder at udføre processer der gør dem gensidigt afhængige af hinanden og samtidig mere effektive en hvis de var alene. Den udvikling fortsætter til celle-kolonier bliver organer og væv. Som ratioen mellem overflade og celle-masse falder, bliver det nødvendigt at pumpe væske rundt, for at holde liv i de indre celler - og grundlaget for et primitivt hjerte er dannet. (samt lunger, lever, "blod"celler osv. osv.)
Grundlæggende, og ret simpelt, udvikler liv sig, fordi der ellers ikke var liv. Intet kan opretholde sig i mod termodynamikkens love, der langsomt men sikkert destruere alt. Den eneste måde at modvirke dette på, er gennem selv-replikation og her viser det sig, at evolution er et naturligt og logisk følge af dette; den replikation der besidder en lille tilfældig ændring, der giver en fordel over alle de andre replikationer, replikere mere end de resterende. Om det så er enkelte RNA-agtige molekyler, encellede- eller flercellede organismer eller noget helt 4. er fundmentalt irrelevant, så længe replikationen ikke kan udføres 100 % fejlfrit.