Psychedelia.dk

Hej alle på Psy har mange problemer lige nu. lige nu. Det hele startede med at ville prøve Cannabis og så endte det i Ritalin, Zolpidem, Diazepam, Morfin og Oxycodone og meget mere i en alder af 15 år. Jeg har Psykiske problemer noget ligende depression og angst, kan ikke sætte ord på hvordan det er at være mig lige nu føler mig som en skygge der bare kigger rundt. Har også haft en hård barndom med tæsk af min Mors tidligere kærester hvor jeg skulle beskytte mine søskende, min far havde en depression på dette tidspunkt så der var ikke rigtig nogen til at hjælpe mig. Årene gik og mine Psykiske problemer begyndte efter en overdosis af Zolpidem hvor jeg endte på hospitalet, Heldigvis fik jeg en Psykolog ret hurtigt, som efter andet besøg sagde jeg var akut og skulle søge læge efter medicin de ikke vil udskrive til mig, dog skal det siges hende her psykologen ikke var prof hun begyndt at græde over de ting jeg har oplevet. Sidder i en konstant tristhed og overvejer selvmord via overdosis. Vil være så taknemlig for jeres feedback

dette er en quote fra en anden aktiv tråd, måske disse harmløse planter kan give dig hånd i en svær tid.

Nu jeg kender ikke meget til dig, men generelt set, er vi alle ofre for vores miljø og kultur. Og det er en sand kunst at frigøre sig, og arrangere sit tro´s system og forløse de traumer og negative forestillinger der tilbage.
Traumer og andre væmlige drager er desværre hverdags kost, så du er bestemt ikke alene.

Du er mere en velkommen til at udtrykke mentale problemstillinger her, der skal nok komme konstruktivt responds.

Dit første skridt er taget.. Erkendelsen - og det er virkeligt det, et fornuftigt skridt af gangen der giver dig kraften til at finde dig selv på lang sigt.
For enden af regnbuen(forløsning) er sød og taknemmelig. Der er altid gaver at tage med tilbage.
Mest vigtigt lige nu dog, du er 15 år, og du har brug støtte MM af nogen du kender. Som 15 årig er din hjerne først lige begyndt at gi´den gas med at udvikle sig, og 10 år frem(25).
Slip af med de kemikalier så din krop og sind kan udfolde sig på naturligvis. der så meget der ligger foran dig, så masser af grund til at fatte modet.




Fred og kærlighed er tilstede, og den tilhører osse dig!

E

_________________
Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

"Dream, experience, acknowledge, in undefinable love and light"

Ja jeg har kopieret det fra en anden tråd, men det er den sammen mening i det. Tusind tak for hjælpen. Når vi nu snakker om det hvornår kan jeg regne med at have Diazepam ude af mit system tog 30 mg lørdag og 25 mg søndag. ?

heysa!
her er noget om Halveringstiden, der undertiden også kaldes: T½.
Der er en smule variation i forskellige forfatteres opgivelser af halveringstid, men "Lægemiddelkataloget" siger, at halveringstiden for Diazepam er 72 timer.
(Diazepams halveringstid er muligvis endnu længere.. C. Heather Ashon opgiver den til at være indtil 200 timer incl. den aktive metabolit.)
så der ska halveres en hel del gange før stoffet helt er elimineret..

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Hej.
Det rører mig dybt at læse dit indlæg. Uden at have dybere viden om din historie, kan jeg se at du har haft smerten tæt ind på livet i en meget tidlig alder. Det fortjener ingen. Stofferne er virkelig et tveægget sværd; de kan give store, flotte oplevelser og følelsen af dyb indsigt, og også give et afbræk fra de svære følelser, men de kan også trække dig længere ned i fortvivlelsen. Det er ikke det værd at drukne smerten midlertidigt med substanser; man kommer til at betale tilbage, som du jo nok har fundet ud af.

Du er 15 og har livet foran dig; og selvom det måske kan virke meningsløst nogle gange, så håber jeg, at du tager det til dig og virkelig forstår, når jeg siger, at du må holde håbet oppe. Livet indeholder så mange fantastiske facetter, såvel som mørke. Vi går alle i gennem mørket på tidspunkte i vores liv, men det er okay, for uden de mørke stunder kunne vi ikke værdsætte de lyse på samme måde. For guds skyld, få selvmordstankerne ud af hovedet, der er al grund til at være i højt humør og spænding; livet har slet ikke vist dig halvdelen af hvad det indeholder endnu!

Få noget hjælp, fra hvem som helst. Find nogen at snakke med og støtte dig ved. Du har mødt meget følelseskoldhed i dit liv, men vid at vi alle deler den menneskelige oplevelse af stor smerte såvel som lykke - hvis vi ikke gør plads til hinanden, og finder samhørighed i vores fælles følelser, så falder vi. Folk GIVER en skid om dit liv, selvom det nogle gange ikke virker sådan. Stop med stofferne, og giv din hjerne og krop plads til at udvikle sig. Det kan være svært. Mit bedste råd er at finde noget, som du virkelig elsker. Det kan være at udtrykke dig i gennem håndværk, musik, at skrive eller tegne, eller hvilket som helst andet. Min egen substitution har været styrketræning, at spille musik og meditere, men det kan virkelig være hvad som helst! Udover det giver dig afbrækket fra de svære tanker, giver det også en fed følelse inden i, når man virkelig bliver god til noget, og ser resultaterne. Det giver en følelse af selvsikkerhed, og det er en af de vigtigste ting i livet; følelsen af at have nok i sig selv, trods alle de forfærdelige og smertefulde ting, der er sket én.

Hvis du på noget tidspunkt har brug for en at tale med, så skriv endelig. Om du har brug for et godt råd på vejen, eller blot at få ord på nogle tanker, så er jeg klar til at lytte. Jeg har håb og vished om, at du finder den hjælp og støtte du har brug for, og kommer godt ud på den anden side af resten af dit liv.

Kærlige tanker og fred din vej.

EDIT: Undskyld hvis det er lidt rodet, det gik lidt hurtigt.

Hej Plejadestjerne. Fuck du er guds barn, jeg er utrolig glad for at du har skrevet dette sidder faktisk med et smil på læben over det. Godt nyt min far kom ind og så mig græde igen igen og sagde jeg skulle ringe til kræftens bekæmpelse, fik ikke lige sagt min far er dødlig syg af kræft, det tager også meget på mig. Men vi blev henstillet til en psykolog som anbefalede Antidepressiv medicin. Min far og jeg søger privat læge i morgen hvor vi håber at få de udskrevet.

Ved ikke om du stadig tjekker denne tråd, men anyways:

I stedet for/udover medicin vil jeg foreslå at du får startet på noget Kognitiv Adfærdsterapi med en dygtig og erfaren psykolog. Har selv været gennem det, og trods det ikke virkede for mig (Jeg er fucking underlig), kan jeg sagtens se værdien i det. Det er en virkelig god form for terapi; ikke noget med at rive op i barndommen og snakke om din mor, bare en psykolog der hjælper dig med at finde hoved og hale i dine tankemønstre; hvordan dine tanker påvirker dine følelser, hvordan du kan tænke anderledes og derved undgå de mentale faldgrubber. Den form for halløjsa. Er mange mennesker til stor hjælp.

Held og lykke

Du kan tror jeg læser med. Jeg får hjælp lige nu har en voksen ven jeg snakker med, også vil jeg få en psykolog men det tvivler jeg på virker, har prøvet det før uden held. Mine tanker er blevet meget mørke, og for syner inden i mig hvor jeg gør folk fortræd og drømmer også om det når jeg sover. Det skal siges at jeg ikke vil gøre folk fortræd men sådan har min fucked hjerne valgt at gøre. Har noget Diazepam jeg har fået på recept som skulle hjælpe men synes de gør det værre.

Det absolut vigtigste i psykologbehandling er at man er villig til at arbejde med psykologen. Selvfølgelig er det ikke muligt at åbne op 100% lige med det samme, men det er nødvendigt at man gør sit bedste for at deltage aktivt. Husk på at det ikke er en passiv behandling; det er ikke en operation. Lidt ligesom at dyrke en sport - man har en træner der gør alt for at hjælpe en, men det er i sidste ende en selv, der skal træne. Det kommer også meget an på hvilken psykolog man får. Hvis du har mulighed for det, hvis du kender nogle der kan hjælpe, så er det en rigtig god ide at shoppe lidt rundt, spørge folk om de kender nogle dygtige folk osv. Ligesom med alle andre fag findes der både tåber og genier.

Lige præcis den form for ubehagelige tanker som du beskriver, er noget som Kognitiv Adfærdsterapi muligvis kan hjælpe med. Vil virkelig, på det kraftigste, anbefale at du giver netop denne form for terapi et skud.

Hvis dine piller(Diazepam) ikke hjælper dig, så vil jeg foreslå at du lader dem være. De er meget afhængighedsskabende, og de har nogle af de absolut styggeste abstinenser der findes (Langt værre end fks. heroin).

Det her kommer til at lyde meget åndssvagt, men whatever:

Dyrker du motion? Hvis ikke, så er det også en meget god ide. At presse sin krop udløser endogene endorfiner ("Kroppens egen morfin"), og andre gode ting der bidrager til en følelse af velbehag og mindskelse af uro/angst. Det kan også være en god måde at komme af med overskydende energi på. Det er i det hele taget bare virkelig godt for både krop og sind.

At kæmpe sig ud af depression/angst handler i det hele taget om at foretage mange små ændringer. Hverken terapi, medicinering eller motion/sund kost kan højst sandsynligt gøre det alene, men sammen kan det ikke andet end at gøre en positiv forskel. En anden ting er, at dine problemer lader til at stamme fra faktiske udfordringer i dit liv; det er altså eksterne ting der påfører dig smerte, hvilket er godt, fordi det så også betyder at det kan ændres! Det lyder ikke til at du bare har et eller andet problem med din hjernekemi eller sådan noget.

Dyrker "Bodybuilding" eller styrketræning 4 gange om ugen i cirka 1,5 hver gang. Har en sund livstil med masser af protein osv. Min voksen ven som er SSP konsulent vil tage til lægen med mig også vil han nok sætte lidt skub i systemet og forklare at det er ret alvorligt når man som mig har de tanker også vil jeg nok få en psykolog eller noget lidt hurtigere. I tænker nok hvorfor en SSP konsulent til lægen? vil skåne min Far for mine problemer så han kan sætte sig 100% fokus på sin kræft som han med 95% chance før nok af. Det har også været på snak om noget Psykiatrisk afdeling, ved ikke så meget om det område.