Vil så gerne sige noget klogt.. Bliver også bare lidt speechless til tider over min egen adfærd. Jeg ved jo godt jeg ikke laver andet end at spænde ben for mig selv.
Drukwise ser det ikke bedre ud og er ret glad ved aprazolam, diazepam og lyrica. (plus lidt morf self)
Sidst vi suede subutex dele min ven og jeg 10 mg over en lille nat.. ens tolerance stiger hurtigt. Dope har jeg ikke rørt længe.
Suger stadig ned eller op dagligt 'dagligt' og har baset alt for meget på det seneste. Sidst opdagede vi man fysisk kan se "suset" strømme gennem blodårene. Lidt skræmmende, men vel meeget logisk. Either way har min måde at håndtere shit lately ikke bragt mig i en rarere situation.. Self er det svært at være glad når jeg er så hård ved mig selv, men jeg føler mig bare så utaknemmelig og min dårlige samvittighed holder mig i limbo.. er bange for hvordan jeg skal komme op når vennerne begynder at afskrive mig.
Vågner groggy med hovedpine, kan sove hele dagen (til jeg skal drikke igen) amfen har gjort jeg aldrig rigtig er frisk mere. Spiser og sover jo også alt for lidt..
Basen derimod æder min sjæl og føles som det æder min rygsøjle indefra.. hoster orange slim op og har fået ondt i lungerne igen.
Er begyndt at bruge 3 dobbelt salmiak og havde ikke fatte det skulle skylles i rent vand. adder bare en theske lunken vand og koger op igen.
Nu prøver jeg at "slappe lidt af", så drikker, ryger bønne og sniffer. + pillerne variere lidt, men det er stadig alt for meget. (no shit..)
Bare den sidste uge med for meget base har bare flækket mig og især mentalt. Er så uoplagt, irriretabel og min depression er eskaleret helt igen med selvmordstanker.
Har også til tider tænkt jeg ville kradse af, men det sker ikke umiddelbart.
Ved det smadre mig, men det er som at ende et dårligt forhold med en jeg virkelig elsker og ville ønske det kunne fungerer med.
Jeg ved "hun" ikke er god for mig, men jeg kan ikke få hende ud af hovedet. Ekskæresten man bliver ved med at vende tilbage til fordi det er hvad man kender og forbinder med velvære og tryghed. Fordi man er bange for at komme videre. Deale med processen.
Er så småt ved at indse jeg må handle og at det skal være snart.
Kommunen siger også misbrugsbehandling er det eneste der i mit tilfælde tæller som en udredning (er på offentlig ydelse self.)
Min familie ville have betalt 75 k for at sende mig i døgnbehandling, men har undgået at se mine demoner i øjnene så længe at jeg tror jeg stikker af.
Ved ikke rigtig hvad der er det rigtige for mig at gøre, men håber virkelig ikke for nogen at de vælger den vej jeg har gået.
Ved godt mange er længere ude, men bare hvad jeg har smagt af det her "liv" er intet at byde sig selv og dem omkring en.
Det får alt man elsker til at smuldre. I hvert fald det fucking freebase. Hold kæft en luder.
Jpeter skrev:
At ryge base... fuk det er waste of time mand, ens hjerne fatter det bare ikke... hvor har jeg ligget mange gange og holdt mig for ørene og håbe trippet blev vildt og bare indset at jeg er en klaphat.
Det er så rigtigt det du siger der.. på det seneste har jeg somregel ikke kunne nå det stadie jeg gerne vil alligevel.
Plejede at savle i et håndklæde på gulvet og hænge med hovedet næsten helt mellem benene til jeg kunne bede min ven skubbe mig tilbage op i stolen og så boble videre der.
Nu får jeg bare hjertebanken og kan se mine åre hæve og blive tydeligere.. og føler mig så dum, men bliver ved og ved.