Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 04 maj 2025 22:45

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 31 jan 2015 14:36 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 21 sep 2014 15:28
Indlæg: 14
Hej allesammen.

Jeg føler bare at jeg bliver nødt til at dele mine erfaring omkring hash med jer.

Jeg er en ung mand på 19 år, og i November 2014 stoppede jeg med at drikke alkohol efter et misbrug i 4 år. I 2012 fik jeg konstateret Addison's disease (Auto Immune Adrenal Inccuficiency) som kort fortalt har dræbt mine binyre. Dette gør blandt andet at jeg ikke kan stresse, blive nervøs, presset eller lignende, men det er også noget jeg skal tage medicin for resten af livet. Det tog et stykke tid at vende sig til det hele og et års tid efter begyndte jeg at blive mere og mere trist. Det var tilsynelandende ganske normalt i forbindelse med sygdommen, men det gik hurtigt over i direkte depression. Denne blev så værre og værre over årene og jeg begyndte at drikke en del alkohol hver dag for at slå lidt ned på depressionen. Trods alle de udfordringer det gav mig at være "alkoholiker" som én på under 18 år, så var det én af de ting som holdte mig i live. Men man kan ikke drikke alkohol 24/7 hvis man vil have et normalt liv ved siden af, så det var kun på givne tidpunkter af dagen jeg kunne slappe af.

Når jeg så synes at jeg havde fået min dagligdag til at fungere bare nogenlunde så skete der selfølgelig noget nyt og uventet i slutningen at 2013… Jeg kunne pludselig mærke nogle nye og lidt skræmmende tanker og følelser. Jeg trak mig selv ind i mørket og søgte hele internettet fladt for at finde ud af hvad disse bivirkninger kunne betyde. Hvad jeg fandt var intet mindre end skræmmende, ord som; sindssyg, skizofren, bi-polar, mani og en masse andet dukkede op. Mine tanker ændrede sig simpelthen totalt i retning med død og ødelæggelse.
Jeg valgte at ignorere det til at starte med men det blev kun værre. Jeg fik trang til at mærke smerte, ikke at skære i mig selv men mere i retning af at brække en arm eller hukke en finger af. Nogle gange fik jeg trang til bare at kværne min bil tværs over i den anden vejbane og parkere med 140 i timen i en modkørende… Og disse var kun de lyse tanker, jeg var virkelig langt ude… Til sidst begyndte jeg at hallucinere. Skikkelser og bizzare situationer som flyvende sodavandsflasker blev også en del af hverdagen. Min Endokrinologiske specialist tilbød mig skizofren medicin og antidepressivt, men der er kun flere uønskede bivirkninger ved det.

November 2014 stoppede jeg med at drikke efter en fest hvor jeg overlevede ca. 40 øl og 10 shots uden af få det dårligt. Jeg havde én gang prøvet hash mens jeg var fuld og det var heller ingen fed oplevelse, men jeg har altid været meget interesseret i hvordan menneskets hjerne fungere og jeg havde haft rig mulighed for at eksperimentere med mig selv og min "sindssyge", så jeg ringede til en kammerat og gav hash endnu en chance.

Der gik nu ikke længe før jeg var med til at ryge hver gang, og jeg fik en hash psykose hen over julen. Siden da har jeg enten røget eller spidst hash hver dag. Nu kommer pointen; mit liv er blevet 500 gange bedre! Jeg læser konstant om hvor dumt og farligt hash-rygning er og masser af venner og bekendte ser ekstremt ned på det. Folk er slet ikke til at tale med når det kommer til sådan noget. Jo, ganske vidst er alle mine bivirkninger slet ikke gået væk men jeg har lært at lave med dem og kontrollere dem takket være hash. Desuden er jeg ikke deprimeret længere. Hash giver mig livsglæden tilbage! Så hvad er så det farlige og negative ved hash? Det jeg gerne vil sige er; lad være med at slå alle over én kam, nogle har brug for hash eller andre stoffer for at have et godt og normalt liv!

Hilsen, lykkelig hashryger ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 jan 2015 16:01 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 maj 2013 18:36
Indlæg: 111
henrytombstone skrev:
Siden da har jeg enten røget eller spidst hash hver dag. Nu kommer pointen; mit liv er blevet 500 gange bedre!


Det (julen) er kun en måneds tid siden du startede dit nye liv med dagligt forbrug af hash. Så synes du er hurtigt ude med din konklusion. Fedt hvis det virker for dig, bliver spændende at høre hvordan du ser på det om fx et års tid.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 jan 2015 16:31 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 21 sep 2014 15:28
Indlæg: 14
I følger diverse proffesore døde jeg i 2012, hvis naturen havde fået sin vilje. Jeg overlever ikke længe uden min medicin, så mit liv fungere dag for dag. En måned er rigtig lang tid for mig, men jeg kan se hvad du mener; jeg vender tilbage ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 jan 2015 17:42 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 feb 2012 19:23
Indlæg: 319
Det er selvfølgelig trist at du ser dig nødsaget til at være beruset hver dag, for at kunne leve, men hvis der virkelig ikke er andre valg, så er hash klogeste at holde sig til. Hvis du starter et full-blown alkoholmisbrug som teenager, er der ingen garanti for, at du bliver 25.
Hold dig for guds skyld fra alt andet end hash, du virker ikke til at kunne noget stof overhovedet. Lige nu er det værste der kan ske, at du får nogle hash-psykoser og måske en omgang bronkitis på længere sigt.

_________________
There's a time and place for everything. - prof. Oak


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 feb 2015 22:13 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01
Indlæg: 3460
Geografisk sted: Nord for københavn
Hej henrytombstone,
tak for din historie! Det rystede mig lige ud af min dagligdags perception at læse om hvordan du havde det. Det gør mig ondt, men du virker samtidig intelligent nok til at forstå dit eget problem i de tanker du har, til at du kan lade være med at blive styret af dem. Jeg synes det er vildt at tænke, at manglen på adrennalin (stresshormon) kan få dig til at drømme om at komme ud i farlige oplevelser! Det giver på en måde mening. Hvis man er istand til at blive bange, vil frygten for de farlige situationer hæmme en i at ønske at de opstår? Du har mistet evnen til at blive bange for dem, og ønsker dem, måske netop for at kunne mærke en snert af frygt igen? Jeg tænker at det må føles som et helvede ikke at kunne gyse og være bange.
Har jeg ret i mine tanker, eller er jeg på vildspor her?

Jeg synes det er godt at du fungerer meget bedre ved at ryge hash. Alkohol er en kortsigtet løsning, og det kan også gøre dig aggressiv og uforsigtig når du er fuld. Men jeg kommer til at tænke på, om du ikke ville have bedre af at indtage cannabisolie oralt? Altså den olie som er trukket ud af topskud. Der er mange flere gavnende stoffer fra cannabisplanten som bevares, når man ved at indtager det oralt (du smører det på slimhinderne i munden, og optager det gennem blodårerne derfra). Mange har glæde af cannabis på den måde: Kræftpatienter, folk med spastiske lammelser, slerosepatienter, smertepatienter, osv.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team