Hej allesammen.
Jeg føler bare at jeg bliver nødt til at dele mine erfaring omkring hash med jer.
Jeg er en ung mand på 19 år, og i November 2014 stoppede jeg med at drikke alkohol efter et misbrug i 4 år. I 2012 fik jeg konstateret Addison's disease (Auto Immune Adrenal Inccuficiency) som kort fortalt har dræbt mine binyre. Dette gør blandt andet at jeg ikke kan stresse, blive nervøs, presset eller lignende, men det er også noget jeg skal tage medicin for resten af livet. Det tog et stykke tid at vende sig til det hele og et års tid efter begyndte jeg at blive mere og mere trist. Det var tilsynelandende ganske normalt i forbindelse med sygdommen, men det gik hurtigt over i direkte depression. Denne blev så værre og værre over årene og jeg begyndte at drikke en del alkohol hver dag for at slå lidt ned på depressionen. Trods alle de udfordringer det gav mig at være "alkoholiker" som én på under 18 år, så var det én af de ting som holdte mig i live. Men man kan ikke drikke alkohol 24/7 hvis man vil have et normalt liv ved siden af, så det var kun på givne tidpunkter af dagen jeg kunne slappe af.
Når jeg så synes at jeg havde fået min dagligdag til at fungere bare nogenlunde så skete der selfølgelig noget nyt og uventet i slutningen at 2013… Jeg kunne pludselig mærke nogle nye og lidt skræmmende tanker og følelser. Jeg trak mig selv ind i mørket og søgte hele internettet fladt for at finde ud af hvad disse bivirkninger kunne betyde. Hvad jeg fandt var intet mindre end skræmmende, ord som; sindssyg, skizofren, bi-polar, mani og en masse andet dukkede op. Mine tanker ændrede sig simpelthen totalt i retning med død og ødelæggelse.
Jeg valgte at ignorere det til at starte med men det blev kun værre. Jeg fik trang til at mærke smerte, ikke at skære i mig selv men mere i retning af at brække en arm eller hukke en finger af. Nogle gange fik jeg trang til bare at kværne min bil tværs over i den anden vejbane og parkere med 140 i timen i en modkørende… Og disse var kun de lyse tanker, jeg var virkelig langt ude… Til sidst begyndte jeg at hallucinere. Skikkelser og bizzare situationer som flyvende sodavandsflasker blev også en del af hverdagen. Min Endokrinologiske specialist tilbød mig skizofren medicin og antidepressivt, men der er kun flere uønskede bivirkninger ved det.
November 2014 stoppede jeg med at drikke efter en fest hvor jeg overlevede ca. 40 øl og 10 shots uden af få det dårligt. Jeg havde én gang prøvet hash mens jeg var fuld og det var heller ingen fed oplevelse, men jeg har altid været meget interesseret i hvordan menneskets hjerne fungere og jeg havde haft rig mulighed for at eksperimentere med mig selv og min "sindssyge", så jeg ringede til en kammerat og gav hash endnu en chance.
Der gik nu ikke længe før jeg var med til at ryge hver gang, og jeg fik en hash psykose hen over julen. Siden da har jeg enten røget eller spidst hash hver dag. Nu kommer pointen; mit liv er blevet 500 gange bedre! Jeg læser konstant om hvor dumt og farligt hash-rygning er og masser af venner og bekendte ser ekstremt ned på det. Folk er slet ikke til at tale med når det kommer til sådan noget. Jo, ganske vidst er alle mine bivirkninger slet ikke gået væk men jeg har lært at lave med dem og kontrollere dem takket være hash. Desuden er jeg ikke deprimeret længere. Hash giver mig livsglæden tilbage! Så hvad er så det farlige og negative ved hash? Det jeg gerne vil sige er; lad være med at slå alle over én kam, nogle har brug for hash eller andre stoffer for at have et godt og normalt liv!
Hilsen, lykkelig hashryger
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
