Symposium: Politik og Psykedelisk Medicin.
Efterfest med Purple Haze og Skovsyren.
Dette symposium vil sætte fokus på de helbredende og heuristiske potentialer som psykedeliske stoffer har. I 50’erne og 60’erne var der en hel del videnskabelig forskning med lovende resultater. Denne forskning blev af politiske årsager stoppet og medicinen blev ulovlig. Hvorfor? Siden ”War on drugs” startede, er der flere end nogen sinde der indtager illegale rusmidler. Lande som Portugal, der har dekriminaliseret brugen af rusmidler, har positive resultater. Kan vi lære noget af dem?
Nu er forskning i psykedelisk medicin genoptaget i flere lande, bl.a gennem den amerikanske organisation MAPS. Der forskes bl.a. i at behandle depression med psilocybin. 600.000 danskere med depression er dagligt på antidepressiv medicin, på trods af at den positive virkning er usikker, og bivirkningerne er mange.
Symposiet byder på personlige historier, facts, cases, bidrag fra forskellige forskere og debat om politik og psykedelisk medicin. Der vil blive kastet lys over nogle af de ovennævnte problemstillinger og over det faktum at flere og flere søger til syd- og nordamerikanske indfødte shamaner for at deltage i ceremonier med psykedelisk plante medicin.
Bekræftede navne indtil videre:
David Erritzøe, der arbejder som læge og hjerneforsker på Imperial College i London, er involveret i at undersøge, hvordan indgift af potente rusmidler, herunder psykedeliske stoffer og ecstasy, påvirker hjernen hos både raske personer og personer med psykiske lidelser. Sigtet med denne forskning er dels bedre at forstå stofferne, dels bedre at forstå hjernen, dels at afdække sådanne stoffers potentiale som støtte til psykoterapi til personer der lider af fx depression, angst, afhængighed eller post traumatisk stress.
Sebastian Leth-Petersen, forsker som PhD studerende på Københavns Universitet - PharmaSchool i psykotrope stoffers medicinalkemi, med fokus på at undersøge hvordan psykedeliske stoffer virker i hjernen. Målet er at belyse biokemiske processor der styrer forskellige aspekter af menneskelig bevidsthed, via design, syntese og biologisk karakterisering af kemiske stoffer.
Alex Frank Larsen, journalist, forfatter og TV-producer, fik i 1986 Cavlingprisen "for hans stædige og vedholdende journalistik omkring behandlingen af patienter, som har fået LSD i medicinsk sammenhæng. Det er komiteens opfattelse, at det førte til lovgivningen i 1986 om erstatning til LSD-ofre". Han har bl.a. skrevet bogen "De Sprængte Sind" om sagen, samt produceret en TV-dokumentar af samme navn.
Jacob Moth - komponist, musiker og forfatter til den selvbiografiske bog "Natsommerfuglens Land", som beskriver Jacobs egen indre proces, faciliteret af bl.a. psykedeliske stoffer, diverse psykoterapeutiske teknikker, samt en omfattende yoga- og meditationspraksis.
Fanny Brandt - biolog og meditationslærer, samt skribent gennem mange år på den danske harm-reduction webside: psychedelia.dk. Hun vil berette om den psykedeliske oplevelse ud fra egen erfaring, og beskrive hvilken betydning hendes mange trip har haft, for hendes forståelse af verden.
Jesper Vad Kristensen er uddannet økonom ved Handelshøjskolen i Aarhus og arbejder i dag som IT konsulent og analytiker. Jesper er bestyrelsesmedlem i Gadejuristen og har deltaget i flere internationale konferencer om rusmiddelpolitik. Han er også forfatter til online-bogen "Cannabismyter". Ved siden af dette plejer han sin indre iværksætter og er gift og har en datter på 12 år.
Venue er Dome of Visions, Søren Kierkegaards plads, 1016 København K
Der afholdes efterfest på Huset i Magstræde, som ligger ca 800 m fra Dome of Visions. Her byder vi på unikke koncerter med Purple Haze + Skovsyren + Mønsterhed + dj Ras money + deco og visuals af Oculastic + Acid monkeys on Bicycles ~
P r o g r a m :
2000 Mønsterhed
2130 Purple Haze
2245 Ras Money
2330 Skovsyren
0130 dj
0200 end
Symposiet er desværre udsolgt nu, men der er stadig billetter at få til efterfesten
Køb billet:
https://www.place2book.com/da/choose_ti ... 11ad5b03b4