MrPlanter skrev:
Selvfølgelig må du det.
Det handler om min kæreste og hendes mor. Hendes mor er utrolig selvbebrejdende og føler meget skyld i forhold til sine børn. Hun har et elendig selvværd. Det kommer af en streng opvækst, og en svær barndom.
Min kæreste og jeg mener at hun har brug for at se på sig selv på ny. Hun er fastlåst i negative tankemønstre og sikkert bildt sig selv ind at hun er syg. Det er også det der gør at hun har været medicineret i 20 år, og hun har ikke fået det bedre.
Jeg har selv mange svampe trips i rygsækken og det har min kæreste også. For mig har det fjernet min angst, jeg har haft gennem tiden. Jeg vil være (upåvirket) tripsitter.
Hoved motivationen er at hun skal have en behagelig oplevelse, og svampetrippet vil fjerne eller minimere hendes angst. Det er umuligt at forudse udfaldet og det er slet ikke sikkert det bliver så dybt. Det holder ikke at hun bliver ved med at være på medicin.
Jeg kan sagtens forstå, at hun og I har lyst til at hun kan blive sin medicin kvit - især når det kun fungerer som dæmper af den værste panikangst, men ikke hjælper på de bagvedliggende problemstillinger. Hvis hun selv tager et aktivt og informeret valg om at bruge entheogener, vil jeg anbefale hende (og dig som tripsitter) at læse Stanislav Grofs bogserie
Den Indre Rejse. De kan helt sikkert findes i antikvariater og ellers bestilles på biblioteket. Der er meget information, men det er super godt! Derudover vil jeg stærkt anbefale, at I inden trippet bruger noget tid på at forventningsafstemme samt snakke om jeres relation - det kan jo godt være, at der kan opstå situationer, hvor det føles utrygt/grænseoverskridende at have sin svigersøn som sitter.
Endelig bør I læse yderligere op på kombinationen af SSRI og entheogener. Som sagt rapporterer de fleste, at de har svært ved at få effekt, når de samtidig har løbende terapeutisk brug af SSRI. I kan selvfølgelig prøve at eksperimentere alligevel, men måske der er nogle, der har gode/dårlige erfaringer af mere generel art, som I kan stå på skuldrende af.