Jeg har selv røget dagligt fra jeg var en 15 år, og til nu, hvor jeg er 22. Det gør jeg stadig, og min længste pause har været på et halvt år, samt flere små inde i mellem. Indimellem, så har jeg periode hvor jeg får det som du beskriver, lige fra man vågner er alt helt tåget, virker lidt dødt og meningsløst, og man glæder sig bare til at være påvirket, for så bliver alt godt. Det gør det dog sjældent. Det har taget lang tid, og det er stadig work in progess, men det eneste der ser ud til at virke for mig, er at "tage mig af det". Anderkende, at man er i rigtig dårligt humør, og har været det længe, og nu skal der gøres noget. Hvad det er, er op til dig selv, for mig er det typisk at gøre noget, som jeg har sprunget over længe, det kan være så simpelt som at besvare en mail, eller skrive til en ven og bare snakke lidt om løst og fast, eller få arrangeret noget tur ud af huset, eller måske bare rydde op. Nu har du jo eget firma, og du nævner også selv noget stress, måske er det der der er noget du ikke får gjort? Det virker for mig hver gang, men det kræver at jeg er ved det punkt hvor jeg ikke gider "det her" mere, og at jeg gider at gøre den lille indsats det er - for det er træls og hårdt hver gang - det er jo ikke just overskud man vælter sig i i forvejen når man er der.
For mig at se, er mønstret omkring om man kommer glad eller depri ud af sit hashmisbrug tæt bundet sammen til, om man føler ens liv er tilfredsstillende og giver mening i det store hele i forvejen.
Kort sagt: Find nogle nye ting i livet der giver dig glæde og mening, og begyndt at tag dig mere af dit indre liv.
Udover det, så bliver det selvfølgelig også bedre med tiden, og det kan være det går i sig selv, men det er min erfaring at lidt ekstra gør godt.
