<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Skatzo:
Når vi taler om at flytte et kvantum tid frem i tiden, må det jo betyde, at vi har flere målestokke, hvor den ene målestok er den tid, vi 'sakser' og flytter, medens den anden målestok ligger bag og måler flytningen af den første tid.<HR></BLOCKQUOTE>
Præcis. Det er det der kaldes subjektiv tid, da den er afhængig af hvorfra den observeres.
Hvis jeg er på månen, så er min tid 1 sekund bagefter jordens, og så har vi jo pludselig 2 forskellige tider der eksisterer samtidig.
Enhver person er kun i centrum af sin egen tid, og altid i periferien af andres for-tid.
Med andre ord; alt hvad en person oplever, _er_ allerede sket når personen oplever det, og derfor findes der reelt et Uendeligt (eller nær-Uendeligt) antal forskellige tider [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Men der er også det problem: Fotonet veskelvirker
dobbelt, gør det ikke? Det atom på Jorden, der modtager et af fotonerne fra laser-impulsen reflekteret på Månen, sender respons tilbage til udgangspunktet.
- som altså så skal sendes 2 sekunder tilbage i tiden.<HR></BLOCKQUOTE>
Ikke tilbage i tiden, men 2 sekunder længere frem (altså 4 sek fra start-tidspunktet)
Man ska' jo huske at mens lyset rejser til månen og tilbage, så rejser tiden også. Lyset hopper 2 sekunder ind i fremtiden, _tror det selv_, men fra en anden observatørs synspunkt har det jo bare stoppet sin egen tid i 2 sek og _ventet_ på at fremtiden sku' nå frem til sig.
Så reelt rejser lyset ikke i tiden, hvis en anden end lyset selv observerer det, men venter istedet på fremtiden. Kun lyset selv vil opleve et instant tids-hop 2 sek frem i tiden.
Et ægte tids-hop ville være hvis man ku' hoppe frem i tiden _uden_ at flytte sin position i rummet.
Enhver tidsrejse der benytter sig af bevægelse, er egentlig ikke en tidsrejse, men mere en 'pausning' af den rejsendes tid i forhold til al anden tid.
Man forskubber den subjektive tid, men begge parter har alligevel ikke _rejst_ i tiden.
Man ku' også sige at jeg har ret hvis jeg ser lyset er 2 sek om at nå til månen og tilbage, mens lyset også har ret når det 'føler' turen tog 0 sek. Begge udsagn er sande, selvom de gi'r hver sit resultat.
Derfor må tid være en subjektiv størrelse.
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Hvad angår max hastighed, kan det jo godt være, man finder en metode til reduktion af et legemes tyngdekraft, så det er unaturligt let, når det accelereres i nærheden af lysets hastighed, og faktisk kan komme op på denne hastighed, fordi dets plus-tyngde er blevet frataget eksponentielt med en særlig, endnu ukendt teknik.
Der er nok smartere måder at rejse gennem universet på [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Lyshastigheden er jo, i relation til universets størrelse, ikke særlig stor. I 'rum-afstande' er solen placeret lige klods op af jorden, men alligevel ta'r det hele 8 minutter for lyset at nå mellem de 2 steder.
Vil' du gennem universet med lyshastighed, så svarer det lidt til at ville køre usa tynd i en ellert uden batterier. Det ville ta' en evighed og du ville kun nå at se en minimal brøkdel.
Der ska' nogle andre boller på suppen, tror jeg. Måske gemmer der sig noget spændende i det kraftfelt der både findes og ikke findes overalt i rummet. Ud af ingenting dukker der hele tiden nogle mærkelige energi-pulser op, som forsvinder igen med det samme. De gi'r ikke rigtigt nogen mening, men de findes alligevel. Jeg hørte engang en beskrive dem som nogle 'tingester' der låner energi fra universet, men gi'r den tilbage igen uden tilsyneladende at bruge noget af den. Visuelt ka' man forestille sig noget i retning af flimrende glimmer fra en flot kjole feks. En masse små energi-glimt der kommer og går som små blink over det hele. Måske ligger der muligheder her, for at rejse i universet, vi vil lære mere om i fremtiden.
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Man kan da forestille sig, at den logiske måde at øge uendelig hastighed på, er at lade rumskibet bevæge sig baglæns i tiden, idet "acceleration" nu pludselig fortolkes omvendt som "desceleration", og det eksisterer igen som masse efter klimaks.
Men hvordan vil du bevæge dig baglæns i tiden? Hvis tid er subjektiv, så vil du jo ikke ku' tilsidesætte _andres_ tid. Hvis tid er subjektiv, så er det jo kun _dig_ der tror du rejser baglæns, mens alle andre vil bevæge sig normalt fremad. Før du ka' rejse tilbage, ska' alt andet jo også rejse tilbage. Hvis du rejser 100 år tilbage i tiden, så var hele universet jo et andet, og det ska' du jo genskabe før du virkelig _er_ i fortiden. Og det ville jo kræve at _min_ subjektive tid _også_ blev stillet tilbage, men hvis du ku' det, så var min subjektive tid jo ikke længere subjektiv, men objektiv [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Der er dog lidt delte meninger om emnet (og man ska' jo aldrig afvise noget fuldstændigt). Linket er til en engelsk tekst der snakker lidt om hvorfor det ikke burde ku' lade sig gøre at få tiden til at gå baglæns:
'Velocity Reversal and the Arrows of Time' - John G. Cramer