Hej Apex,
gu har det da med rettighder at gøre. Hvis du kommer og siger til mig 'hej, mig og mine tre venner har besluttet at vi tager halvdelen af alt du ejer' så er det da rimeligt at jeg spørger 'med hvilken ret?'.
Hvorfra kommer flertallets ret til at bestemme over mindretallet? Er det bare fordi flertallet er flest, og dermed stærkest (dvs. er de mest voldelige) ?
Du bliver nødt til at overbevise mig om at det er rigtigt at du tager halvdelen af min ejendom hvis jeg skal være glad for det.
Ellers får du jo problemer i dit ideele samfund.
Det kan godt være at du er ligeglad med at du har udtænkt det samme som en del fascister, men det er ikke klogt at være ligeglad. For historien er den vigtigste læremester når det kommer til politik. Lær af fortiden, ellers er du sømt til at gentage andres fejltagelser.
du skriver videre:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Du har ret i at jeg på nogle områder ikke er tilhænger af at folk bestemmer selv, og jeg har ærligt talt ikke særligt stor tiltro til folks mentale evner på visse punkter. Det er netop derfor jeg forsøger at finde på et system som flytter beslutningerne fra det som folk er dårlige til (at vurdere rationelt i enkeltsager), til det som folk er lidt bedre til (at analysere nogle værdier og fortælle i hvilken grad de er enige)
- Det er lige til at brække sig over det dér. Det er jo ren fascisme. Du mener at folk ikke er i stand til at vurdere noget selv, og derfor skal der trækkes noget ned over hovedet på dem. Men det er jo DERES liv, og derfor må det være dem der har ret til at bestemme over det der vedkommer dem selv.
Udfra din ubehagelige tankegang, så er det som om at individerne er til for statens skyld, og ikke omvendt? Tager jeg fejl?
du skriver:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Det skal dog siges, at jeg på ingen måde mener at individet skal bøje sig fuldstændigt for flertallet. Som jeg skrev så mener jeg at hvis man er i mindretal, skal man forsøge at få det bedste ud af situationen. Man skal altså acceptere flertallets beslutning, men samtidigt argumentere så godt man kan for sine egne afvigende holdninger.
- det er selvmodsigende. For hvis man skal acceptere beslutningerne og rette sig efter dem, ligegyldigt hvor urimelige de er, så bøjer man sig jo for dem.
Man har i min bog ret til at bryde de love der overtræder ens ret til selvbestemmelse.
du skriver:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Jeg stoler ikke meget på folk(kun meget få mennesker jeg ville lade lede et aristokrati), men jeg stoler meget på at ideer som er i overensstemmelse med sandheden, overlever af sig selv. Hvis en ide ikke overlever, er det fordi den ikke er god nok(eller ikke kendt af nok mennesker).
Og sandheden er?
Det er en ubehagelig og arrogant holdning du har til andre mennesker. At mene at de er for dumme til at bestemme selv er roden til undetrykkelse.
Mvh