Psychedelia.dk

Hej JEL,
men hvordan sikrer du at grundloven overholdes? En grundlov er jo ikke en garanti for noget som helst. Se bare den forfatning vi har. Den overtrædes dagligt.

Mvh

@dankdawg :

Det jo nok ikke rimeligt ud fra mit synspunkt, men derfor kan det jo godt være rimeligt ud fra dig og din vens synspunkt [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] I en sådan situation er jeg i mindretal, og jeg må forsøge at få det bedste ud af situationen.

@AcidDreamer :

Forskellen mellem vores love og mine værdisæt, er at vores lover fortæller HVAD vi ikke må, og mine værdisæt fortæller HVORFOR vi ikke må. Værdisættene er mere end det, men ift love er det forskellen.

Problemet med din ide om at vores love er et udtryk for folks værdisæt - er efter min mening at folk slet ikke vedtager love efter værdisæt, men ud fra in-the-moment vurderinger af deres følelser omkring emnet. Folk skal aktivt tvinges til at tænke i værdier, ellers kan de ikke finde ud af det(for de flestes vedkommende).

Jeg tør godt stole på akademikeres evne til at udforme værdisæt, det gør du ikke. At stole på folk er et gæt om fremtiden, og derfor er det svært at komme med gode argumenter(for vi kender ikke fremtiden) - det bedste man kan er at argumentere for sin vurdering. Desværre er min vurdering baseret på mange forskellige elementer, og derfor vil det være for omfattende at argumentere for det her. Jeg vil nøjes med at sige, at vi har forskellige vurderinger.

Man kan godt sige at dem der skal sikre at værdisættet overholdes, er en slags dommere - for deres opgave bliver jo at afgøre tvivlsspørgsmål inden for nogle rammer, ligesom de dommere vi har idag.


@JEL :

Jeg er ikke glad for at andre skal bestemme over mig, men jeg mener at man må overveje hvad der er til samfundets bedste - da det jo også gerne skulle være til ens eget bedste.
Det er meget ineffektivt hvis alle skal bestemme alt selv. Det er bare ikke muligt for folk at sætte sig så grundigt ind i alle emner at de kan foretage kvalificerede beslutninger på alle områder. Når jeg lader en mekaniker reparere min bil, overlader jeg vurderingen af hvad der skal laves til ham, fordi jeg ved at han er bedre kvalificeret til at vurdere det. Ud fra den betragtning er det bedste hvis folk foretager de beslutninger som de er bedst kvalificerede til. Og f.eks. vil jeg mene at personen selv (for det meste) er den bedst kvalificerede til at vurdere om vedkommende bør indtage diverse stoffer eller ej.

Mit 1-parti system er ikke bygget på partier som du kender dem idag. Det vil være en forsamling af folk, der inden for værdisættets rammer skal vurdere hvordan der skal handles for bedst at varetage værdierne i værdisættet. De kan altså ikke gøre hvad som helst.

Røde kors bliver også drevet som et firma, men deres mål er ikke at få så meget profit som muligt. At jeg mener Danmark skal drives som et firma, betyder bare at jeg mener vores uendelige danske tovtrækning kun ender med at beslutninger bliver trukket ud i lang tid - og det værste er når eet parti "vinder" på et område og et andet parti på et andet område - for så får man love og handlinger ud fra sådan et kludetæppe af meninger.

Miner er til for at afskrække folk, det gøres mest effektivt når en person træder på en af dem. Desuden er det jo for at folk ikke skal træde på den jord, at man har lagt miner i første omgang - skal man så forhindre folk i at træde på minerne ved at sætte hegn op omkring? Så kunne man jo bare nøjes med hegnet. Nej, det bedste er nok at sikre ingen træder på minerne, ved at lave et mine-bælte udenpå det gamle minebælte, så er der jo ingen som træder på de gamle miner [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] Jeg tror ikke det fører noget godt med sig at lade folk lægge miner.

Tolerance og frihed tror jeg ikke på går hånd i hånd (kun nogle gange). Intolerance har at gøre med frygt, og efter min mening vil der bare være mere grund til frygt, hvis folk får lov at lægge miner og hvad ved jeg.


Apex

Apex - jeg er helt seriøs. Med hvilken ret er det OK at flertallet bestemmer over mindretallet?

Iøvrigt så er dit forslag til en ny politisk orden præget af meget fascistiske idéer. Det håber jeg at du ved?
Hele den idé med at have et parti der styrer, med værdier der går ud over det man normalt forbinder med politik, og din mening om at individet må vige for de brede interesser, osv. Det er alt sammen fasicistisk ideologi.
Der er så nogle forskelle, men i det store hele virker det altså ret totalitært på mig.

Hvorfor er du så bange for at lade folk bestemme selv? Hvorfor er du så opsat på at alt skal gennemføres ved tvang?

Jeg forstår det slet ikke.

Mvh

Dankdawg, jeg er faktisk også seriøs.

Det har ikke noget med rettigheder at gøre, at flertallet skal have lov til at bestemme. Det har noget at gøre med at jeg ser det som en vigtig ting at gøre folk tilfredse. Folk skal være glade for at bo i det land som de bor i, og en måde at hjælpe til med det på, er at sørge for flertallet er enig i det værdigrundlag landet styres efter.

Jeg er ikke så interesseret i hvad du mener miner ideer er præget af - de er mine ideer, og de skulle gerne kunne stå af sig selv.

Du har ret i at jeg på nogle områder ikke er tilhænger af at folk bestemmer selv, og jeg har ærligt talt ikke særligt stor tiltro til folks mentale evner på visse punkter. Det er netop derfor jeg forsøger at finde på et system som flytter beslutningerne fra det som folk er dårlige til (at vurdere rationelt i enkeltsager), til det som folk er lidt bedre til (at analysere nogle værdier og fortælle i hvilken grad de er enige).

Det skal dog siges, at jeg på ingen måde mener at individet skal bøje sig fuldstændigt for flertallet. Som jeg skrev så mener jeg at hvis man er i mindretal, skal man forsøge at få det bedste ud af situationen. Man skal altså acceptere flertallets beslutning, men samtidigt argumentere så godt man kan for sine egne afvigende holdninger.

Jeg stoler ikke meget på folk(kun meget få mennesker jeg ville lade lede et aristokrati), men jeg stoler meget på at ideer som er i overensstemmelse med sandheden, overlever af sig selv. Hvis en ide ikke overlever, er det fordi den ikke er god nok(eller ikke kendt af nok mennesker).

Min oplevelse er at når jeg har ret i en diskussion med en person, så vil han/hun som regel stritte imod af al kraft, og ignorere mine argumenter. Og vedkommende glemmer så min ide. Men senere så får selvsamme person "selv" en ide, der til forveksling ligner min ide, bare i ny forklædning (i form af en omskrivning så vedkommende kan rationalisere at ideen er hans egen). Min ide lever altså videre i folks underbevidsthed.
Når jeg tager fejl, så forsvinder ideen bare igen.

Det er derfor jeg stoler på at ideer kan overleve, hvis de er gode nok. Det er ganske givet det samme som er tilfældet med de ideer jeg selv får - de er jo kommet af inspiration jeg tidligere i livet har fået, som jeg så bare har glemt igen.


Apex

Hej Apex,
gu har det da med rettighder at gøre. Hvis du kommer og siger til mig 'hej, mig og mine tre venner har besluttet at vi tager halvdelen af alt du ejer' så er det da rimeligt at jeg spørger 'med hvilken ret?'.

Hvorfra kommer flertallets ret til at bestemme over mindretallet? Er det bare fordi flertallet er flest, og dermed stærkest (dvs. er de mest voldelige) ?

Du bliver nødt til at overbevise mig om at det er rigtigt at du tager halvdelen af min ejendom hvis jeg skal være glad for det.

Ellers får du jo problemer i dit ideele samfund.

Det kan godt være at du er ligeglad med at du har udtænkt det samme som en del fascister, men det er ikke klogt at være ligeglad. For historien er den vigtigste læremester når det kommer til politik. Lær af fortiden, ellers er du sømt til at gentage andres fejltagelser.


du skriver videre:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote

- Det er lige til at brække sig over det dér. Det er jo ren fascisme. Du mener at folk ikke er i stand til at vurdere noget selv, og derfor skal der trækkes noget ned over hovedet på dem. Men det er jo DERES liv, og derfor må det være dem der har ret til at bestemme over det der vedkommer dem selv.

Udfra din ubehagelige tankegang, så er det som om at individerne er til for statens skyld, og ikke omvendt? Tager jeg fejl?

du skriver:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote

- det er selvmodsigende. For hvis man skal acceptere beslutningerne og rette sig efter dem, ligegyldigt hvor urimelige de er, så bøjer man sig jo for dem.
Man har i min bog ret til at bryde de love der overtræder ens ret til selvbestemmelse.

du skriver:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote

Og sandheden er?

Det er en ubehagelig og arrogant holdning du har til andre mennesker. At mene at de er for dumme til at bestemme selv er roden til undetrykkelse.

Mvh

Dankdawg,

Først vil jeg sige at mit tænkte samfund, på ingen måder er ment som et ideelt samfund. Det er ment som et samfund der minder om vores eksisterende, men som (efter min mening) er forbedret på nogle punkter. Jeg tror ikke på kæmpe forandringer fra dag til dag, folk skal vænne sig til tanken om et nyt system, ellers bliver de bare lynhurtigt utilfredse.

Hvilket samfund man kan have, hænger for mig uløseligt sammen med den fremherskende psykologi og tænkemåde. Det er meget fint at tænke over hvilket samfund man SELV gerne ville have, men hvis man skal have et samfund til at køre, skal man have alle med som medspillere.

Jamen, når du spørger "med hvilken ret" - så er svaret, at det er fordi vi 3 har vurderet at det vil være det bedste for os alle sammen, inklusiv dig.
Rettigheder er ikke noget man er født med, du er født helt uden rettigheder. Du kan så være heldig at blive født i et samfund som giver dig nogle rettigheder, men som udgangspunkt har du ingen.
Derfor giver det ikke mening når du vil have at samfundet skal fortælle dig hvilken ret det gør brug af, da samfundet(og hermed menes folket, vi snakker ikke om regeringer her) i princippet kan give sig selv hvilke rettigheder det skulle være.
Det kan godt være du ikke synes det er fedt, men som nyfødt har du absolut intet at skulle have sagt, og må bare få det bedste ud af det samfund du er blevet født ind i.

Jeg tror ikke på at jeg har tænkt det samme som nogle fascister. Det kan være der er ligheder, og det kan være at det fra dit synspunkt er store ligheder, men det er det altså ikke fra mit synspunkt.
Selvfølgelig skal man lære af historien, men jeg synes nu ikke jeg har hørt om et system der ligner mit før, så jeg synes det er svært at sammenligne.

Du kan brække dig alt det du vil [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] Men jeg vil stadigt fastholde at mennesker generelt har problemer med at vurdere visse situationer. Af dette følger at der er situationer som mennesket kan vurdere bedre end andre. Derfor synes jeg det må være en fordel for alle, hvis man kan omformulere nogle situationer, på en måde så de bliver nemmere for den menneskelige intelligens at overskue og vurdere. Det er der ikke noget mærkeligt i, det er noget som gælder for alle, også for mig.
Hvis du tror at alle mennesker (ikke kun dig [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]) er perfekte til at træffe valg på en måde så det gavner mest muligt - så synes jeg godt nok du må leve i en anden verden end jeg.

Individerne er strengt taget ikke til for nogens skyld. Staten er til for folkets skyld. Selvfølgelig.

Man skal acceptere flertallets beslutninger, men det betyder jo ikke, at man ikke skal forsøge at argumentere for sine synspunkter, for at lave om på hvad der er flertal for. Det vil sige, man bøjer sig for flertallet, men giver ikke op. Altså bøjer man sig ikke fuldstændigt.

Det kan godt være min holdning er arrogant, jeg har da heller aldrig påstået andet? [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] Men jeg ser det som ganske naturligt at jeg må være arrogant, og til gengæld er det helt naturligt at sådan nogle som dig forsøger at "pille mig ned". Hvis jeg tager fejl på nogle punkter, så ØNSKER jeg at du piller mig ned! - men det kræver at du finder argumenter frem som giver mening i min verden.

Iøvrigt mener jeg ikke folk er "for dumme" til at bestemme noget selv. Jeg mener at der er visse områder hvor folk er meget dårlige til at tage beslutninger, og at det derfor vil gavne dem bedre at overlade de beslutninger til nogle andre. Mit system forsøger en anden løsning, ikke at overlade beslutningerne til nogle andre, men at omformulere dem(til værdisæt), så folk igen (forhåbentligt) kan tage fornuftige beslutninger.

Det er selvfølgelig en arrogant holdning at jeg mener at kunne hjælpe folk til at tage bedre beslutninger, da det forudsætter at jeg er bedre til at gennemskue de oprindelige beslutninger. Men jeg har det iøvrigt fint med at min mekaniker påstår at vide mere om biler end jeg, for min vurdering er at han har ret.

Der er vist generelt en forskrækkelse hos folk, overfor at indrømme de er dårlige til at tage vare på dem selv(på nogle områder). Stolthed er en farlig ting.


Apex

Apex,
det er ikke et spørgsmål om hvorvidt JEG synes at du har fascistoide tendenser (omend du ikke er fascist), men bare et spørgsmål om at du bør indse at det er tilfældet.

Dine argumenter for at folk bør indse hvad at andre ved hvad der er bedst for dem, er i lige linje med Mussolinis argumenter. Tak for kaffe. Læs din historie.

Jeg mener at ejendomsretten er en naturgiven rettighed.
Når jeg bliver født ejer jeg min krop.
Prøv engang at forestil dig alternativerne:


1) at en anden person eller gruppe af personer ejer min krop.

- dette er slaveri, og hvis jeg skulle være født sådan at andre ejer mig, så er det fordi det er deres naturret at eje andre. Således skulle denne ejerklasse have eksisteret i alle samfund nogensinde.

2) At ingen ejer mig.

- Hvis ingen ejer mig kan jeg ikke foretage mig en handling. For ejendomsret er lig med kontrol, og har jeg ingen ejendomsret over mig selv har jeg heller ingen kontrol over mig selv.

3) at vi alle ejer hinanden.

- Dette ville betyde at jeg skulle have godkendelse fra alle folk i hele verden før jeg kunne foretage mig noget. Det ville føre til menneskehedens udslettelse.

- Der er ikke andre logiske alternativer. Hvilket synes du lyder fornuftigst?

Derudover må du spørge dig selv, hvordan opstår ejendomsretten til en ting? Og hvordan kan det være at ejendomsretten er gennemgående i alle samfund? Den findes alle steder, i større eller mindre grad.

Dermed ikke sagt at man ikke skal kæmpe for den, for det skal man. Men det er et hvert menneskes ret at eje sig selv og sine ting. Alternativet er slaveri.

Jeg ved ikke hvor meget politisk filosofi du har læst, men du bør interessere dig mere for rettigheder. Det er det vigtigste i verden.

Mvh

Dankdawg,

Jeg kan godt forstå at du bliver forskrækket hvis min argumenter virkeligt er de samme som Mussolinis. Det er jeg dog ikke bekendt med, da jeg bare fremfører hvilke logiske skridt jeg selv har brugt. Det ændrer dog ikke på at jeg ikke er Mussolini, og ingen planer har om at gøre Mussolini kunsten efter, så fra mit synspunkt er mine argumenter gode nok, indtil du kan overbevise mig om noget andet. Og det er altså ikke nok at en anden har brugt de samme, men har vist sig i virkeligheden at være en skidt knægt.

Jeg kender ikke definitionen på facistiske tendenser, og går egentlig ikke så meget op i de dagligdags definitioner. Hvis du siger jeg har facistiske tendenser, nå ja - so be it, folk siger så meget. Jeg har ingen ønsker om at undertrykke nogen, og det er hvad jeg umiddelbart forbinder med facisme, så jeg føler mig ikke selv særligt beslægtet med facister.

Hvad angår dine argumenter for medfødt ejendomsret, så synes jeg de generelt mangler noget. Nemlig at redegøre for hvorfor det er rimeligt at stille det op som et "alternativerne er mærkelige"-argument.

Jeg har på fornemmelsen, at jeg får svært ved at forklare mit perspektiv for dig, men vil prøve alligevel.

At "eje" forudsætter at man har en ret overhovedet. Derfor kan du ikke stille forskellige ejer-scenarier op, med henblik på at vise retten til at eje egen krop. Det forekommer mig at du har MEGET svært ved at forestille dig en verden hvor du ikke er givet nogen rettigheder. Derfor må jeg af dine valgmuligheder vælge at ingen ejer mig. Efter min mening så ER jeg bare, og har fået muligheden for at kontrollere min krop. Da det er en mulighed jeg har fået, så kan den mulighed blive taget fra mig igen (jeg kan blive lam, eller store mænd kan spænde mig fast), men det er ikke sådan jeg har en "ret" til noget som helst. Ordet "ret" giver slet ikke mening uden et samfund.

Ejendomsretten til en ting, er også noget som er opfundet af samfundet. Det er en naturlig følge af at folk prøver at rage til sig, men når de har raget en vis mængde til sig, så begynder de at sætte mere pris på at få lov at være i fred med de ting de allerede har, fremfor at rage mere til sig. Derfor indgår de en aftale om at lade hinandens ting være i fred. Det er bare noget der er sket for så lang tid siden, at vi er blevet helt vant til at sådan er det - ikke mindst fordi vi har politi til at sørge for at det bliver ved at være sådan. Og nu tror vi at det er noget der er givet til os af Gud.
Her bliver jeg nok nødt til at sige, at jeg skam synes det er en fin ordning med ejendomsret, bare så du ikke tolker at jeg er imod den.


Apex

[ 25 Marts 2003: Besked ændret af: Apex ]

Dankdawg,

Efter dine beskyldninger om at jeg snakker Mussolini efter munden, så fik jeg lyst til at finde ud af hvad knægten egentlig sagde, og jeg fandt så denne meget informative side :

How-To-Win-An-Argument

Vær specielt opmærksom på sidste paragraph :
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR> * Compare your opponent to Mussolini.

This is your heavy artillery, for when your opponent is obviously right and you are spectacularly wrong. Bring Mussolini up subtly. Say: "That sounds suspiciously like something Mussolini might say" or "You certainly do remind me of Mussolini."
<HR></BLOCKQUOTE>


Hahahahaha, can't stop laughing!


Apex

Haha, fantastisk! [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Men det er nu sandt det jeg siger hvad angår mussolini.

Det er ikke en logisk mulighed at du bare ER. Det kan ikke lade sig gøre.
Hvis du kontrollerer din krop, så er det dig der ejer den.

Så det er 'samfundet' der har opfundet ejendomsretten?

OK, så i et jæger/samler samfund så ejede man ikke noget? Du mener ikke at når man gik ud i en skov og fandt noget frugt, så ejede man det ikke?

Men hvad hvis der kom en og ville have den frugt du lige havde fundet? Så ville du vel forsvare dig imod ham, fordi det har mennesket altid gjort.

Det siger sig selv, for det at eje ligger i menneskets natur.

Den eneste grund til at vi kan eje noget, er at vi ejer os selv. Det er selve forudsætningen for ejendomsretten.

Ville du sige at hvis jeg f.eks. fandt noget ler i naturen der var uejet , og lavede en skulptur ud af den med mine hænder, at jeg så ikke havde ret til at eje den?

Ville det ikke virke forkert for dig?

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af dankdawg:
Hej JEL,
men hvordan sikrer du at grundloven overholdes? En grundlov er jo ikke en garanti for noget som helst. Se bare den forfatning vi har. Den overtrædes dagligt.<HR></BLOCKQUOTE>

Nej, det er rigtigt...og jeg har stadig ikke fundet patentløsningen desværre.
Generelt tror jeg på det fredelige i mennesker, men der vil altid være nogle som er opportunister (som feks saddam hussein eller hitler) og dem må flertallet ku' beskytte sig imod på en eller anden måde. Så derfor tror jeg ikke vi kan komme udenom en eller anden form for politi styrke, som har jobbet at beskytte os alle fra overgreb. Men jeg ved godt at der i kølvandet af det vil komme situationer hvor det virker omvendt, og hvor policen selv feks begår overgreb. Det er et dilemma jeg ikke kender løsningen på. Men det modsatte, altså intet politi, skaber den præcis samme problematik; nemlig at nogen begår overgreb mod andre. Pt tror jeg så at et fælles politi vil være det mindste onde af de 2. Og specielt hvis 'grundloven' er så klar i sin tale at den er svær at mistolke. "Du må ikke skade andre", er stadig ikke en perfekt formulering og den kan tolkes individuelt. Men generelt vil jeg mene at grundtanken vil ha' nogenlunde samme værdi for alle (jeg tror feks at langt de fleste mennesker vil være enige om at mord og tyveri er at skade andre). Men tvivl kan feks opstå omkring narko, hvor nogen jo mener man skader andre hvis man sælger narko, og nogen mener man ikke skader andre.
Så det er helt sikkert et dilemma, hvordan man løser det bedst.

Hovedproblemet for mig er hvordan vi sikrer at personen med den største pistol ikke automatisk er den der bestemmer. Jeg vil helst at alle bestemmer ligemeget over fællesskabet og totalt over sig selv. Men så snart der er 2 mennesker involveret, så er dilemmaet der, og det ved jeg som sagt stadig ikke hvordan skal løses.

Tilføjelse: Jeg glemte at sige at jeg tror en lige økonomi for alle vil være den bedste garant mod dikaturer. Hvis ingen har flere penge end andre, så kan ingen købe en større pistol end andre. Vi vil altså alle ku' ha' råd til den samme størrelse 'magt' og den samme størrelse 'forsvar'. Og vigtigst af alt; den samme mængde frihed.

[ 01 April 2003: Besked ændret af: JEL ]

Altså det ideele for en grundlov er vel at den er baseret på det man kalder 'negative rettigheder', altså dvs. ytringsfrihed, ejendomsret, religionsfrihed (nu er ytringsfrihed og religionsfrihed sådan set indbefattet i ejendomsretten). Negative rettigheder, vil sige at det er ting man har ret til at gøre uden at andre kan foretage sig noget imod det, hvorimod positive rettigheder er f.eks. sådan noget som bistandshjælp, hvor man er tvunget til at hjælpe andre borgere, om man vil det eller ej.

Men man kan stadig ikke garanteres at den overholdes. Dog kan man sige at skal man have et Politi, så skal de falde ind under de samme bestemmelser som resten af befolkningen, dvs. skyder en betjent en borger, eller anholder han uretmæssigt, så skal han retsforfølges på samme måde som en alm. borger ville blive hvis det var ham der havde gjort det. På den måde kan man måske beskytte borgerne lidt?

Rødt lys er ikke så vigtigt, da det ikke skader nogen.

Men hvis man nu tilbageholder en mistænkt, som viser sig at være uskyldig, så skulle politi og dommer tiltales for ulovlig frihedsberøvelse f.eks.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af dankdawg:
skal man have et Politi, så skal de falde ind under de samme bestemmelser som resten af befolkningen, dvs. skyder en betjent en borger, eller anholder han uretmæssigt, så skal han retsforfølges på samme måde som en alm. borger ville blive hvis det var ham der havde gjort det. På den måde kan man måske beskytte borgerne lidt?<HR></BLOCKQUOTE>

Det er jeg fuldstændig enig i. At blive politimand skal selvfølgelig ikke være en fribillet som hæver personen generelt over loven. Men de må stadig ha' nogle rettigheder, som feks at de lovligt kan køre over for rødt lys for at nå frem og standse en potentiel morder, feks. Hvis en politimand er fuldstændig ligestillet med en borger, så er han jo ikke politimand, men bare borger.
Ellers skal politijobbet være totalt idealistisk, forstået sådan at en politimand godt må køre over for rødt, men alligevel vil blive straffet som enhver anden, hvis der sker et Uheld i lyskrydset. At gi' nogen en rettighed, er jo detsamme som samtidig at fritage dem fra en eller anden forpligtelse... hmmm et nyt dilemma, kan jeg godt se.

Jeg må vist tænke noget mere over det, for der er hele tiden modstridende interesser, i det jeg si'r, som konflikter.

Hovedproblemet er jo, som du også si'r, hvordan vi beskytter de 'negative rettigheder'. Man kan jo kun gi' nogen en rettighed, hvis man har magt til at gi' den. Eller vendt om; man kan ikke ta' en rettighed fra nogen, medmindre man har magtmidler til at ta' den. Rettigheden i sig selv er intet værd, hvis ikke der er magt til at håndhæve den (og det gælder jo alle rettigheder)

Spørgsmålet er om der overhovedet findes en løsning der fungerer 'fuldstændigt'...eller om enhver tænkelig løsning har en negativ slagside. Det er jeg efterhånden begyndt at tro er tilfældet.
Og det er egentlig et problem, for så vil alt være 'politisk', og dermed er det Umuligt at opnå retfærdighed for alle.

Måske har vi fat i selveste "intelligensens Ubrydelige dilemma"...altså at dét at vi forsøger at hæve os over naturens biologiske lov (som vilde dyr lever under), ved at finde en ideel, men til enhver tid kunstig, samfundsform, automatisk indebærer en række begrænsninger og frihedsberøvelser af individdet.
Jeg ved det ikke. Men som sagt er jeg begyndt at tro det.