Psychedelia.dk

Denne tråd startede som diskussion relateret til en anden tråd, men jeg har skilt den fra, da der er stof til en selvstændig diskussion. Child.



Det her må du da gerne lige forklare nærmere. Og ja, jeg har læst hans bog.

_________________
Der er ingen planet B.

Nu har han skrevet 2 bøger svjv, den ene "Den indre rejse" og den anden "Brug og Misbrug". Det er "Brug og misbrug" jeg omtalte før - må guderne vide hvordan den anden er.

Alene titlen på bogen... "Brug og misbrug - vi er alle på stoffer!" der giver han på en eller anden måde sin mening til kende. Og da han uddyber senere i bogen, hvorfor han har kaldt den det, får han det til at lyde som om at vi jo alle tager stoffer i form af kaffe, øl osv. og at det derfor ikke er lige så slemt at tage andre typer stoffer. Hvis du kan følge mig.

Selv forordet af bogen er nok den værste gang ævl jeg længe har hørt. Manden prøver jo ikke engang at lade folk danne sig deres egen mening om stoffer. Han nærmest banker sine meninger ind i hovedet på folk ved at skamsvine hele pressen og deres rolle i stofdebatten samt den medicinske industri der fremstiller lægemidler, der bl.a. bliver brugt i psykiatrien. Samtidig roser han samtlige værker der har samme overbevisning som ham til skyerne, som var de hver og en verdens ottende vidunder. Han nærmest lærer folk hvad der er rigtigt og forkert, men det farlige ved det er at han skriver det sort på hvidt, og ikke bare udvælger nogle sider fra en sag og så lader folk danne deres egen mening om det. I øvrigt skriver han mange ting der er decideret forkerte, og de ting bruger han bl.a. som argument for nogle af sine overbevisninger. Så der kan han altså godt gå hjem og vugge.

Resten af bogen synes jeg da er udmærket... han forklarer meget historisk om forskellige stoffer og udvælger da også nogle gode passager fra andre bøger, med folk der beskriver deres erfaringer med stoffet. Desværre - gang på gang roser han de forskellige stoffer, hvor vidunderlige de er, hvor meget de kan tilføre menneskeheden, hvis blot menneskeheden var klar og bla bla.

Jeg går ud fra at du ved at Jørgen Lumbye er en af de psykologer der mener at samtlige psykiske sygdomme skal behandles med en eller anden form for stoffer. Han sidder stadig fast i 60'erne, hvis du spørger mig.

Du tager fejl, han har kun skrevet "Brug og misbrug". Derudover har han skrevet et hæfte om ecstasy, med titlen "Ecstasy - En nuanceret indføring". Bogserien "Den Indre Rejse" er skrevet af den tjekkiske psykiater Stanislav Grof, og er noget af det mest dybdegående og omfattende litteratur der findes om psykedeliske stoffer overhovedet! Jørgen Lumbye har oversat serien til dansk, så det er nok derfor du forbinder ham med den.




Du mener måske ikke at kaffe, øl og tobak er stoffer? Jeg mener selv at tobak uden sammenligning er det allerværste stof man kan indtage. Desuden er hans pointe klar nok: nogle stoffer er accepterede, mens andre ikke er, og der er ingen fornuftig begrundelse for at det lige netop er f.eks. kaffe, tobak og alkohol der er lovligt, i modsætning til f.eks. cannabis og ecstasy.



Her gør du dig faktisk skyldig i det samme som du anklager ham for: Du stiller det alt for ensidigt op. Jeg vil gerne medgive at Lumbye ikke alle steder er skide objektiv, men han har trods alt en hel del gode pointer. F.eks. er pressens rolle i stofdebatten meget godt beskrevet. Til gengæld vil jeg give dig ret i at hans afsnit om psykiatrien er alt for ensidigt.



Hvad tænker du specifikt på her?



Jeg giver dig delvist ret. Meget af hans positive omtale af stofferne er faktisk reel nok, men han glemmer desværre den anden side af sagen. Der er stort set ingen omtale af de potentielt negative sider af de forskellige stoffer, hvilket desværre gør at han kommer til at virke en anelse useriøs ind i mellem.



Det tror jeg nu ikke han mener.

_________________
Der er ingen planet B.

Det er vel stoffer i en vis form - den skadelige virkning på kort tid er dog begrænset.

Jeg forstår godt hans pointe, men han formidler det på en forkert måde. Han gør sig bekendt med at psykedeliske stoffer bl.a. har mange gode virkninger på sindet, hvis de bruges rigtigt, men nærmest undskylder brugen af disse stoffer fordi det jo er stoffer ligesom så meget andet. Han prøver ligesom at afbalancere ordet stoffer ved at indføre andre begreber under det så det ikke lyder lige så slemt når han omtaler svampe og LSD som stoffer.




Jeg vil give ham ret i at pressens rolle er at opstille skræmmebilleder. Pressen er en slags befolkningens far og mor, der skal fortælle hvad der er godt og skidt. Og det er klart at for folk der ikke er bekendt med detaljerne om de forskellige stoffer, bør pressen ikke lægge sig ud med detaljer om de forskellige stoffer, men blot erklære hvad der er godt og skidt - til trods for at de har det med at overdrive og endda formidle noget decideret forkert.

Lumbyes problem, sådan som jeg ser det, er at han har en overbevisning om hvad stoffer kan ved indførelse i terapi. Og det kan da godt være at han har mange års erfaring med hvordan forskellige stoffer har virket i en behandling, men hans problem i den bog her er bare at han ikke forklarer - han nærmest kommanderer, bl.a. ved sit meget skarpe ordvalg og småkommentarer løbende igennem bogen. Han sætter tingene på spidsen og man får nærmest den følelse af at hvis man ikke er enig i at hvad han skriver så er man bare et naivt, pressemanipuleret fjols, der burde tage og få noget mere viden.



F.eks. skriver han i sit forord: "(...)Hvad angår hash/marihuana kan uansvarlige massemedier - desvørre de fleste - stadigvæk kolportere for længst gendrevne formodninger (fremlagt som kendsgerninger), om at hash/marihuana gør folk sløve og apatiske, forringer hukommelsen, ødelægger hjernen, fører til brug af hård narkotika, leder til anden kriminel aktivitet osv. osv. Selv om der ikke er det ringeste videnskabelige bevis for sådanne påstande. Ja, selv om efterhånden et temmelig stort antal videnskabelige undersøgelser har godtgjort at, at den slags påstande ikke har kunnet bakkes op af seriøst og kompetent forskning."

Jeg vil give ham ret i at som nævnt før, pressen fejlinformerer om meget, men det han selv siger at der ikke er det ringeste videnskabelige bevis for de påstande - det er jo helt hen i vejret.

I øvrigt skulle han slet ikke bruge videnskabelige beviser til sådan noget. Har manden aldrig set psykotiske patienter som følge af hashrygning, eller folk der er kommet i økonomiske problemer pga. hashrygning, der har medført forskellige former for kriminalitet?

Til trods for det, ER der videnskabelige beviser for at THC er skadeligt, så det er også forkert.




Det tror jeg nu ikke han mener.[/quote]

Joh, hvis du nu læser det interview med ham: http://www.stud.hum.ku.dk/tabu/aarg15/2 ... Lumbye.htm

Dvs. hvis en patient som ryger hash, får en psykisk sygdom, så kan man straks sige at det kun er pga. hashrygning? Nej. Psykiske sygdomme er jo ret komplekse og kan skyldes mange ting. Hvor meget hash har med det at gøre, tror jeg slet ikke man ved endnu.

Hans måde at skrive på, som du har citateret, virker ret for indsnævret. Men jeg tror bare hans pointe er, at de videnskabelige undersøgelser der er lavet omkring THC's skadelige virkninger ikke nødvendigvis er tilstrækkelige. Eller også meget politisk påvirket.

Jeg må da indrømme at "brug os misbrug" er noget af det mest spændende danske litteratur jeg har læst i år.
Der er ingen tvivl om hvordan Lumbye stiller sig i forhold til diverse stoffer, men jeg synes at han gør det på en meget saglig måde. Til tider en smule subjektiv, men det er nærmest umuligt at være objektiv når der skal gøres op med fordummende myter og skræmmekampagner.

Ja han kritiserer mange tidligere undersøgelser og opfattelser af stoffer - der stadigvæk idag gør sig gældende. Han påpeger at disse opfattelser ikke er saglige, og ofte kun er lavet med et formål - at skræmme folk.

Det er dog også spændende at han faktisk oversætter mange spændende udenlandske forfatteres teorier - idet disse ellers ikke findes på dansk.

Jeg kan kun anbefale enhver at læse denne bog - idet den på mange måder giver en god og generel indførsel i diverse spændende substanser og tanker samtidig med at den teger et rimeligt overskueligt historisk billed af hvordan og i hvilke forbindelser euforiserende stoffer har været benyttet.

Lad os nu bare indse at hashrygningen i en vis grad er årsag til psykotiske tilstande. Det er der iøvrigt masser af eksempler på, endda også herinde, men nok mest hvis du spørger diverse psykiatere der arbejder med stofmisbrugere. Psykoser blandt folk der ryger hash opstår nok væsentligt hyppigere end folk der aldrig har røget. Hvis du så samtidig vil sidde og sige at hash på lang sigt er uskadeligt og harmløst, er du enten ekstremt uvidende eller blot ekstremt dum.

Jørgen Lumbye's problem er bare - hvis du ser bogen som helhed - så handler den kun om at han vil få folks øjne åbnet for brug af stoffer til terapeutisk behandling. Han tillægger forskellige substanser en vis historisk værdi, fortæller om hvilke andre kulturer der også brugte dem osv. for at det kan lyde mere "naturligt" når man så omtaler dem i brug ved terapi. Selv designer-drugs omtaler han som Guds gave til mennesket og roser deres effekter til skyerne.

Ja, der står nogle spændende ting om de forskellige stoffer, ting jeg selv ikke vidste, men man må stadig ikke forglemme at bogens hovedsagelige formål er at forklare folk hvordan stoffer skal bruges til terapi - det forklarer han endda i forordet. Netop fordi han kun har det formål med bogen bliver alle de ting han skriver om også kun rettet mod en sådan opfattelse og Lumbye viser altså kun én side af sagen.

Det er sjovt han ikke også nævner alle de patienter der blev behandlet med LSD i 60'erne der fik flashbacks o.lign. 20 år efter behandlingen samt de patienter der blev afhængige af ecstasy. Eller de mange unge der i dag er kronisk depressive som et resultat af overforbrug af ecstasy.

Lumbye fremstiller hele problematikken om stoffer så lyserødt og naivt, til trods for at ikke sjældent er lige det modsatte.

Hej Treasure.

Jeg synes at noget af din kritik af Jørgen Lumbye(JL) er helt rimelig. Men jeg må indrømme at når du kritiserer ham for at være for ensidig i sin udlægning og for at fortælle direkte usandheder, ville det klæde dig om du selv var lidt mere nuanceret og holdt dig til sandheden.



Hvad er der galt i det? Det manden gør er jo at foreslå en ny og mere balanceret måde at betragte alle stoffer på, og han foreslår at vi forholder os til fakta i stedet for blot at følge den generelle hysteriske stemning omkring dem. Men du mener måske at den nuværende lovgivning og generelle holdning i samfundet mht. stoffer er helt fin?



Så du mener at det er helt fint at pressen skriver en masse lort som de ikke ved en skid om? Hvis ikke en journalist kender de dybere detaljer i en sag, synes jeg det er under al kritik hvis han begynder at forholde sig til om noget ved det er godt eller dårligt.



Nu går du efter manden, ikke efter bolden. Jeg vil gerne medgive at han skriver på en meget ledende og overivrig måde, men der er altså samtidig substans bag.



1: Hashpsykoserne kender han garanteret til, men dem nævner han jo heller ikke.

2: At folk kommer i økonomiske problemer fordi de bruger deres penge på hash, kan man næppe klandre hashen for. De samme folk havde jo sandsynligvis haft samme problem, uanset hvilken anden måde deres misbrugsadfærd var kommet til udtryk på. Det samme argument gælder i forhold til det du siger om kriminalitet.

3: Jeg er ikke selv i tvivl om at hash kan være meget skadeligt, men jeg har endnu ikke set nogen deciderede beviser på dette, så hvis du har nogle kilder, ville jeg da blive glad for at se dem.





Hvad er det i det interview der får dig til at tro at han mener at alle psykiske sygdomme skal behandles med stoffer? Jeg kunne ikke finde nogen indikationer for det. Men det var da god læsning, tak for det



Jeg kan stadig ikke se hvad problemet er i det du siger. Problemet ligger i hans aggressive markedsføring af det, men substansen er altså god nok.



Har du overvejet om det måske ER naturligt at bruge den slags stoffer til terapi?



"Designer-drugs"? Det må du hellere lige forklare hvad du mener med, eftersom jeg aldrig rigtigt har fået en god forklaring på hvad ordet egentlig dækker over.



Man kan nogle gange tro at du ikke har læst bogen. Kig engeng på siderne 456-460, dér er masser af eksempler på at det er gået galt, og en forklaring på hvorfor.



Det har jeg aldrig hørt om. Dokumentation tak.



Nu beskæftiger han sig jo primært med at bruge stofferne ansvarligt til seriøs psykoterapi, ikke med at tage 20 piller på en weekend. Det er nok derfor han ikke nævner det.

Du har måske ikke lagt mærke til at han utallige gange understreger at psykedeliske stoffer efter hans mening hører hjemme i en psykoterapeutisk sammenhæng, og ikke til technofester?

Jeg synes ærligt talt du lyder som én der er negativt forudindtaget hvad angår stoffer, og som reagerer pr. refleks hver gang nogen formaster sig til at foreslå at der måske er positive sider af stoffer også. Naturligvis undtaget de lovlige midler, de er jo ikke skadelige. </sarkasme>

_________________
Der er ingen planet B.

Ja, sådan kan man godt se på det, men jeg synes nu stadig hans fremlæggelse af tingene virker meget direkte og som om at det han siger er det eneste rigtige. Jeg er enig med dig i at holdningen til stoffer i samfundet er lidt på sidesporet, hvilket til dels er et resultat af pressens massehysteri. På den anden side er det jo svært fra pressens side at forholde sig til om man skal fremlægge noget som brug eller misbrug, altså om man snakker om folk der bruger stoffer til personlig rehabilitering eller om man snakker om folk der propper 10 piller i hovedet hver weekend.

Han synes vi skal holde os til fakta, det er sandt, men samtidig fremlægger han også nogle fakta på en forkert og nærmest manipulerende måde synes jeg. Jeg synes generelt at enten er man helt enig i hans meninger eller også er man skarp modstander. Det er lidt svært at forholde sig til.



Pressen fejlinformerer meget ja, og som jeg også nævnte før, er det generelt pressen, der danner folks mening om forskellige stoffer og vælger deres side for dem i stofdebatten. Det er dog svært at skulle formidle et budskab til befolkningen, der går imod loven. Der er jo en vis grund til at stoffer er ulovlige, og jeg vil nødig overveje hvilke konsekvenser det vil have for en journalist hvis han begynder at skrive om hvilke positive sider stoffer kan have. Man må forstå at en journalist skal formidle et budskab i en artikel så enkelt som muligt, dvs. uden at komme ind på specifikke detaljer om de forskellige stoffer og holde det så sagligt som muligt. Budskabet skal være klart og enkelt: Stoffer accepteres ikke, stoffer er ulovlige, stoffer medfører mange problemer.

Hvilken baggrund der så er for disse meninger og holdninger i samfundet kan den enkelte jo så selv udforske, men for en uerfaren er det først og fremmest vigtigt at man lærer at stoffer ikke er noget man skal lege med.



Nej, netop. Og i det han vælger ikke at gøre det, viser han også kun én side af sagen, hvilket ikke er særlig sagligt.



Jeg må give dig ret i at de økonomiske problemer kan afspejle sig i mange ting, men jeg vil nu stadig vedholde mit argument og mene at det KAN medføre økonomiske problemer, men at det ikke naturligvis er den direkte årsag. I sådanne situationer kan der jo indspille mange forskellige faktorer.



Der er blevet lavet forskning på området inde for THC's virkemåder, men problemet er dog at skadningen sker over lang sigt. Personligt har jeg selv kendskab til artikler fra diverse forskningsinstitutter, der handler om at THC efterligner transmitterstoffet anandamid og et andet ved navn 2-AG. Disse stoffer binder sig hovedsageligt til receptorer i hippocampus og virker altså på en eller anden måde hæmmende. Når THC går ind og virker som agonist på disse receptorer sker altså ydermere en hæmning, der bl.a. medfører den dårlige hukommelse og vanskeligheder ved indlæring. Forskningen er svjv stadig på et teoretisk plan, men meget tyder på at det er nogenlunde i den retning det fungerer. Naturligvis har THC mange andre virkninger forskellige steder i hjernen, men hvad angår skadevirkninger synes jeg godt man kan tillægge den teori om dets rolle i hippocampus en vis værdi.




Hans beskrivelse af de forskellige terapisektioner og hvordan de foregår. Hans holdning til hvordan det skal foregår, hvad der er rigtigt, hvad der er forkert osv. Mit generelle syn på Jørgen Lumbye er ihvertfald at han i høj grad går ind for brug af psykedeliske stoffer med forskellig virkning i behandling af psykiske sygdomme.



Jeg må indrømme i diskussionen om hvorvidt man skal bruge sådan noget eller ej, der står jeg sådan lidt og vakler til begge sider. Måske fordi resultatet kan variere så meget. Man kender jo til psykedeliske stoffers virkning på forskellige mennesker, og man ved at mennesker reagerer forskelligt. Endvidere anbefales det jo heller aldrig til mentalt ustabile personer, at prøve psykedeliske stoffer. Netop af den grund synes jeg det virker, fra terapeutens side, som lidt at gamble med patientens sind - udslaget kan gå til begge sider. Der er ikke noget der er 100% sikkert. Men på den anden side - sådan er det vel med de fleste behandlinger.

Problemet ligger vel også i min egen tvivlen om hvorvidt stoffer skal indgå i terapi, altså mht. begrundelsen af hvordan det påvirker en form for sjæl. Jeg synes selv det virker uhyre spændende, hvordan de forskellige personer beskriver oplevelsen under sådan en terapi, men behandlingen er jeg nu stadig lidt skeptisk over for. Måske fordi det omhandler ting som "sjælen", der jo ikke er sådan noget man rigtig kan forholde sig til ud fra et videnskabeligt syn.



Det er jo alle de syntetisk fremstillede stoffer, f.eks. diverse phenethylaminer og tryptaminer. Det er sådan et lidt løst begreb synes jeg, da det dækker over mange forskellige forbindelser, der ofte også findes i naturen. Min normale opfattelse er alligevel at det er stoffer som MDA-analogerne, 2C-analogerne osv. altså stoffer hvor netop den kemiske forbindelse kun optræder ved syntese i et laboratorium.



Jeg må være ærlig og sige at jeg ikke har læst HELE bogen - jeg har læst brudstykker af den, bl.a. fordi jeg nogle gange blev så arrig over de ting han skrev at jeg måtte lægge bogen fra mig, tage et par dybe indåndinger og tælle til 10 .



Det er rigtigt ja, men hvis han omtaler et stof, synes jeg også han bør komme ordentligt ud i kanterne med det, hvad angår brugen af det. At nogle af stofferne bruges i så vidt omfang som f.eks. 20 piller på en weekend, som du nævner, synes jeg er en vigtig side af sagen. Specielt når han kritiserer pressen, som jo netop hovedsageligt lever på at bringe sådanne historier i lyset.



Jo, det har jeg godt lagt mærke til, og der er jeg også helt enig med ham. Synes ikke det er forsvarligt at indtage sådanne stoffer i sammenhæng med technofester. Psykedeliske stoffer er til at fordybe sig med, og komme ind til kernen. Ikke bare til at lamme sig og have det sjovt.



Nej det er ikke helt rigtigt. Jeg har stor respekt, hvad angår stoffer. Jeg har selv erfaret at der er meget potentiale i diverse stoffer, ikke mindst pga. at læse diverse triprapporter. Jeg synes dog stadig at der er for mange der tænker på stoffer på en meget... hmm... umoden måde, kan man sige. Meget irationelt. Det virker, for mig, som om at der er mange der bare har den holdning at "regeringen og pressen skal sq bare blande sig uden om hvad angår stoffer, så jeg kan få lov til at tage mit narko som jeg vil". På en måde meget oprørsk, men uden egentligt grundlag for det, andet end at de bliver provokeret af ikke at kunne få lov at være i fred. Sådan lidt det samme med at "jeg synes hastighedsgrænserne er alt for lave for det er virkelig noget lort hvis man mister sit kørekort, bare fordi man kører 220 km/t på motorvejen". Sådan lidt i den dur, hvis du kan følge mig

Hejsa,
jeg har ikke læst Lumbyes bog, men jeg har læst artikler og interviews og været til foredrag har har holdt.

Jeg husker bl.a. en diskussion jeg havde med ham til et foredrag han holdt i starten af halvfemserne hvor han talte ret dårligt om syntetiske stoffer og leverede en halvdårlig genfortølling af Mckennas synspunkter på området. Jeg har ike særlig stor respekt for manden, da han på det tidspunkt forekom mig at være ret uoplyst og i øvrigt ikke havde tjek på sine fakta (men alligevel stillede sig op som en ekspert på området ).

Det virker dog som om han er blevet bedre siden.

Nuvel, til sagen:
Problemet med Lumbye er vel i virkeligheden at manden, i lighed med Leary, Mckenna og andre, forsøger at skabe en ny, psykedelisk religion. Jeg opfatter ham som religiøs, og det er der ikke noget i vejen med, men det er bare ikke videnskab. Det må man huske, selv om det kan være svært når han selv blander en masse videnskabelige udtalelser om dit og dat ind in de ting han skriver og siger.

Det er muligt jeg har en forkert opfattelse, men det er umiddelbart mit indtryk at det er dét han er ude på. Hvis man holder sig for øje at han er religiøs, så er det måske lettere at si skidtet fra og holde fast i de ting man mener er relevante og som man kan bruge til noget.

Jeg synes du har fat i noget af det rigtige der dankdawg. Hvis du nærlæser de ting Jørgen Lumbye bl.a. skriver er det meget påstande og citater. Samtidig er der meget ringe begrundelse for mange af de påstande han kommer med. På samme måde virker det lidt som om han tror på et slags 1000 års rige ligesom facisterne (uden egentlig at kunne kalde ham facist), hvor alle er underlagt den samme orden. Det gør han bl.a. der hvor han beskriver Aldous Huxley's to bøger "Fagre Nye Verden" og "Ø", hvor han kritiserer selve menneskeheden ved ikke at forstå princippet i "Ø", hvor alle lever i harmoni og lever under den samme orden. Det princip fungerer bare ikke og det har vi set masser af eksempler på bl.a. under 1. og 2. verdenskrig bl.a. med nazi-Tyskland og Sovjet under det kommunistiske regime.

Lumbye påpeger selv af meget af materialet er bygget på teorier og tanker af Mckenna og Leary - tanker som ikke nødvendigvis er dokumenteret, men som ikke tidligere er udgivet på dansk. Alene dette gør bogen interessant - uanset om man tror på tankerne og ideerne.

Det er da rart at kunne læse en bog og euforiserende stoffer - uden konstant af fornemme den løftede pegefinder, som næsten altid er tilstede. Bogen er et godt og sagligt modstykke til de danske bøger om emnet der eksisterer.

tak for et godt år Jørgen

Den er måske ved at gå offtopic, men alligevel...
For det første lad være med at lægge ord i min mund og drag konklusioner deraf! Jeg har aldrig benægtet at hash kan påvirke en psykisk, med negative konsekvenser til følge. Men bare fordi der er en sammenhæng mellem hashrygere og psykiske sygdomme, er det ikke ensbetydende med at hash endegyldigt er årsagen. Fx. kan folk med psykiske problemer have nemmere ved at få det i udbrud med hash. Desuden tror jeg også at folk der har det skidt nemmere tyr til rusmidler for at komme væk. Dvs. procentdelen af folk der ryger hash og har en psykisk skavank er højere end dem der ikke gør. Og jeg tror stadig at langt det største del af dem der fast ryger hash, ikke får nogen psykiske problemer overhoved. Faktisk ved man ikke, om de mennesker der ryger hash, og ikke har psykiske problemer, heller ikke får nogen efter de begynder at ryge. Min pointe er bare at bare fordi procentdelen er større for hashrygere, kan man ikke bare med sikkerhed konkludere at hashen er synderen.

Du har ret i at det blot er teorier, og jeg tvivler heller ikke på at de i praksis virker, hvis de rigtige foranstaltninger bliver truffet. Idéen i det hele er god nok, men Lumbye har det desværre med at dele nogle hæftige verbale øretæver ud til bl.a. psykiatere der benytter sig at psykofarmaka og religionskritikere der ikke tror på at psykedeliske stoffer er en genvej til det guddommelige.

Han formidler informationen om stofferne og teorien med dem i behandlingen udmærket, det synes jeg, men han virker samtidig også alt for skråsikker og overbevist om hvad der rigtigt og hvad der er forkert. Og det er altså ikke særlig videnskabeligt - at drage konklusion for andre behandlingsmetoder på baggrund af en teori.

Tresure>> kan du evt. nævne nogle navne/titler på gode danske nuancerede forfatter/bøger, som kan erstatte Jørgen Lumbyes- religiøse stoffanatisme!!

Nu er det en lang liste af bivirkninger, som bliver nævnt i citatet, og det er lidt farligt at generalisere over dem alle: hvilket niveau taler han om, sporadisk nydelsesbrug eller kronisk, daglig selvmedicinering, og taler han om permanente virkninger eller virkninger under selve rusen, er det fysiske eller sociale virkninger, osv.

1. Skaderne af THC er rent fysisk næsten fraværende. LD50 er forrygende høj og placerer THC på toksisk niveau med te, kaffe og lignende. THC giver ikke permanente skader på hjernen og så længe man ikke ryger konstant påvirker det heller ikke hukommelsen nævneværdigt uden for rusen. Hvis du mener at kunne finde videnskabelige artikler der påviser det, synes jeg du skal komme med dem - for jeg har ikke kunnet finde nogen troværdige kilder på det punkt.

Generelt for den videnskabelige litteratur, jeg har læst, gælder at man har påvist dødelighed og alvorlige psykologiske bivirkninger ved THC niveauer, der ligger flere hundrede niveauer over en normal skævert. Tror fanden man kan påvise underlig adfærd hos mus og aber, når man injicerer dem med det, der ligner et halvt kilo hash omregnet til menneskestørrelse.

Selve røgen ved hashrygning er nok det mest dødelige ved hashen, og selv her er det ikke specielt slemt ved sporadisk brug.

2. Hash forårsager ikke brug af andre stoffer, men folk på andre stoffer bruger typisk også hash (fordi de pr. definition bruger alt, hvad der er tilgængeligt). De drikker sikkert også alkohol: ingen argumenterer ved deres fulde fem for, at det er alkoholen, der har forårsaget deres heroinmisbrug.

3. Apati-argumentet er mere komplekst. Hash giver både rus og mange kender det at være "bagskæv" - eller have en art "hash tømmermænd". Konstant beruselse gør naturligvis nogen fæle ting ved dig mentalt og socialt - og problemerne får lov at vokse, mens du vender dine blinde (og røde) øjen til. Ligeså vel som folk ved, at det koster på kontoen at kæve 10-15 bajere hver dag, så kan et lignende niveau med hash/THC være skadeligt . Et normalforbrug af hash - dvs. hvor man ikke blæser sig selv hver dag, men kun i weekenderne til fest - har jeg ikke set nogen troværdig dokumentation for skader ens foretagsomhed. Tænk på hvem der udtaler sig om "apatiske unge" - det er for det første nogen gamle nisser, der uanset hvad, synes at unge er apatiske (tsk tsk - ungdommen i dag - løftet pegefinder), sekundært nogen, der arbejder i behandlingsindustrien, hvor de KUN får indblik i de hårdest ramte mennesker. Disse behandlere aner ikke en skid om dem, der ikke kommer i deres konsultation, og det er videnskabeligt uredeligt at gøre de hårdeste tilfælde til en målestok for de af os, der har et begrænset forbrug af hash.

4. Kriminelle aktiviteter. Well - DOH! Hash er kriminelt, men kriminalitetsskader og eventuelle økonomiske ditto er forårsaget af samfundets forbud og ikke stoffet. Hvis jeg forbød mel, ville der sgu også kommer folk med kriminelle mel-problemer. Jeg synes dog, at det er unfair at tage disse forbudsrelaterede virkninger med som et argument for hashens farlighed - og dermed også som argument for, at man skal opretholde forbudet. Jeg håber folk kan se, at selve forbudet skaber selve argumentet for forbudet - og det er en syg, cirkulær logik.

5. Hashpsykosen er også et klassisk "hønen eller ægget diskussion", og i Danmark lader det til, at man ikke officielt anvender udtrykket specielt meget. Se evt. http://www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/hash.html Også Henrik Rindom er meget påpasselig med at slynge udtrykket "hashpsykose" om sig, for det er ikke så pokkers videnskabeligt bevist, som man skulle tro, når man hører propagandaen.

Mange selvmedicinerer sig med hash fordi de har en smerte i livet, stress, sorg eller psykologisk tilstand, som de forsøger at forbedre. Det er ikke givet, at hashen i sig selv forværrer deres tilstand. Det er klart, at kronisk selvmedicinering som en hurtig vej ud af problemerne ikke er holdbar på lang sigt, men det er allerede nævnt ovenfor. Det eneste punkt, hvor jeg mener at hash er skide, pissefarligt er ved personer, der lider af vrangforestillinger og skizofreni. Hash åbner døre i sindet, og det sidste en person med vrangforestillinger har brug for, er at stemmerne og billederne nu bliver endnu mere tydelige og ægte. Problemet er bare, at mange psykisk syge - trods en frygt for vrangforestillingerne - faktisk stræber efter synerne (det er også derfor mange skizofrene glemmer at tage deres medicin).