Child_Inside skrev:
Det manden gør er jo at foreslå en ny og mere balanceret måde at betragte alle stoffer på, og han foreslår at vi forholder os til fakta i stedet for blot at følge den generelle hysteriske stemning omkring dem. Men du mener måske at den nuværende lovgivning og generelle holdning i samfundet mht. stoffer er helt fin?
Ja, sådan kan man godt se på det, men jeg synes nu stadig hans fremlæggelse af tingene virker meget direkte og som om at det han siger er det eneste rigtige. Jeg er enig med dig i at holdningen til stoffer i samfundet er lidt på sidesporet, hvilket til dels er et resultat af pressens massehysteri. På den anden side er det jo svært fra pressens side at forholde sig til om man skal fremlægge noget som brug eller misbrug, altså om man snakker om folk der bruger stoffer til personlig rehabilitering eller om man snakker om folk der propper 10 piller i hovedet hver weekend.
Han synes vi skal holde os til fakta, det er sandt, men samtidig fremlægger han også nogle fakta på en forkert og nærmest manipulerende måde synes jeg. Jeg synes generelt at enten er man helt enig i hans meninger eller også er man skarp modstander. Det er lidt svært at forholde sig til.
Citat:
Så du mener at det er helt fint at pressen skriver en masse lort som de ikke ved en skid om? Hvis ikke en journalist kender de dybere detaljer i en sag, synes jeg det er under al kritik hvis han begynder at forholde sig til om noget ved det er godt eller dårligt.
Pressen fejlinformerer meget ja, og som jeg også nævnte før, er det generelt pressen, der danner folks mening om forskellige stoffer og vælger deres side for dem i stofdebatten. Det er dog svært at skulle formidle et budskab til befolkningen, der går imod loven. Der er jo en vis grund til at stoffer er ulovlige, og jeg vil nødig overveje hvilke konsekvenser det vil have for en journalist hvis han begynder at skrive om hvilke positive sider stoffer kan have. Man må forstå at en journalist skal formidle et budskab i en artikel så enkelt som muligt, dvs. uden at komme ind på specifikke detaljer om de forskellige stoffer og holde det så sagligt som muligt. Budskabet skal være klart og enkelt: Stoffer accepteres ikke, stoffer er ulovlige, stoffer medfører mange problemer.
Hvilken baggrund der så er for disse meninger og holdninger i samfundet kan den enkelte jo så selv udforske, men for en uerfaren er det først og fremmest vigtigt at man lærer at stoffer ikke er noget man skal lege med.
Citat:
1: Hashpsykoserne kender han garanteret til, men dem nævner han jo heller ikke.
Nej, netop. Og i det han vælger ikke at gøre det, viser han også kun én side af sagen, hvilket ikke er særlig sagligt.
Citat:
2: At folk kommer i økonomiske problemer fordi de bruger deres penge på hash, kan man næppe klandre hashen for. De samme folk havde jo sandsynligvis haft samme problem, uanset hvilken anden måde deres misbrugsadfærd var kommet til udtryk på. Det samme argument gælder i forhold til det du siger om kriminalitet.
Jeg må give dig ret i at de økonomiske problemer kan afspejle sig i mange ting, men jeg vil nu stadig vedholde mit argument og mene at det KAN medføre økonomiske problemer, men at det ikke naturligvis er den direkte årsag. I sådanne situationer kan der jo indspille mange forskellige faktorer.
Citat:
3: Jeg er ikke selv i tvivl om at hash kan være meget skadeligt, men jeg har endnu ikke set nogen deciderede beviser på dette, så hvis du har nogle kilder, ville jeg da blive glad for at se dem.
Der er blevet lavet forskning på området inde for THC's virkemåder, men problemet er dog at skadningen sker over lang sigt. Personligt har jeg selv kendskab til artikler fra diverse forskningsinstitutter, der handler om at THC efterligner transmitterstoffet anandamid og et andet ved navn 2-AG. Disse stoffer binder sig hovedsageligt til receptorer i hippocampus og virker altså på en eller anden måde hæmmende. Når THC går ind og virker som agonist på disse receptorer sker altså ydermere en hæmning, der bl.a. medfører den dårlige hukommelse og vanskeligheder ved indlæring. Forskningen er svjv stadig på et teoretisk plan, men meget tyder på at det er nogenlunde i den retning det fungerer. Naturligvis har THC mange andre virkninger forskellige steder i hjernen, men hvad angår skadevirkninger synes jeg godt man kan tillægge den teori om dets rolle i hippocampus en vis værdi.
Citat:
Hvad er det i det interview der får dig til at tro at han mener at alle psykiske sygdomme skal behandles med stoffer? Jeg kunne ikke finde nogen indikationer for det. Men det var da god læsning, tak for det

Hans beskrivelse af de forskellige terapisektioner og hvordan de foregår. Hans holdning til hvordan det skal foregår, hvad der er rigtigt, hvad der er forkert osv. Mit generelle syn på Jørgen Lumbye er ihvertfald at han i høj grad går ind for brug af psykedeliske stoffer med forskellig virkning i behandling af psykiske sygdomme.
Citat:
Har du overvejet om det måske ER naturligt at bruge den slags stoffer til terapi?
Jeg må indrømme i diskussionen om hvorvidt man skal bruge sådan noget eller ej, der står jeg sådan lidt og vakler til begge sider. Måske fordi resultatet kan variere så meget. Man kender jo til psykedeliske stoffers virkning på forskellige mennesker, og man ved at mennesker reagerer forskelligt. Endvidere anbefales det jo heller aldrig til mentalt ustabile personer, at prøve psykedeliske stoffer. Netop af den grund synes jeg det virker, fra terapeutens side, som lidt at gamble med patientens sind - udslaget kan gå til begge sider. Der er ikke noget der er 100% sikkert. Men på den anden side - sådan er det vel med de fleste behandlinger.
Problemet ligger vel også i min egen tvivlen om hvorvidt stoffer skal indgå i terapi, altså mht. begrundelsen af hvordan det påvirker en form for sjæl. Jeg synes selv det virker uhyre spændende, hvordan de forskellige personer beskriver oplevelsen under sådan en terapi, men behandlingen er jeg nu stadig lidt skeptisk over for. Måske fordi det omhandler ting som "sjælen", der jo ikke er sådan noget man rigtig kan forholde sig til ud fra et videnskabeligt syn.
Citat:
"Designer-drugs"? Det må du hellere lige forklare hvad du mener med, eftersom jeg aldrig rigtigt har fået en god forklaring på hvad ordet egentlig dækker over.
Det er jo alle de syntetisk fremstillede stoffer, f.eks. diverse phenethylaminer og tryptaminer. Det er sådan et lidt løst begreb synes jeg, da det dækker over mange forskellige forbindelser, der ofte også findes i naturen. Min normale opfattelse er alligevel at det er stoffer som MDA-analogerne, 2C-analogerne osv. altså stoffer hvor netop den kemiske forbindelse kun optræder ved syntese i et laboratorium.
Citat:
Man kan nogle gange tro at du ikke har læst bogen. Kig engeng på siderne 456-460, dér er masser af eksempler på at det er gået galt, og en forklaring på hvorfor.
Jeg må være ærlig og sige at jeg ikke har læst HELE bogen - jeg har læst brudstykker af den, bl.a. fordi jeg nogle gange blev så arrig over de ting han skrev at jeg måtte lægge bogen fra mig, tage et par dybe indåndinger og tælle til 10

.
Citat:
Nu beskæftiger han sig jo primært med at bruge stofferne ansvarligt til seriøs psykoterapi, ikke med at tage 20 piller på en weekend. Det er nok derfor han ikke nævner det.
Det er rigtigt ja, men hvis han omtaler et stof, synes jeg også han bør komme ordentligt ud i kanterne med det, hvad angår brugen af det. At nogle af stofferne bruges i så vidt omfang som f.eks. 20 piller på en weekend, som du nævner, synes jeg er en vigtig side af sagen. Specielt når han kritiserer pressen, som jo netop hovedsageligt lever på at bringe sådanne historier i lyset.
Citat:
Du har måske ikke lagt mærke til at han utallige gange understreger at psykedeliske stoffer efter hans mening hører hjemme i en psykoterapeutisk sammenhæng, og ikke til technofester?
Jo, det har jeg godt lagt mærke til, og der er jeg også helt enig med ham. Synes ikke det er forsvarligt at indtage sådanne stoffer i sammenhæng med technofester. Psykedeliske stoffer er til at fordybe sig med, og komme ind til kernen. Ikke bare til at lamme sig og have det sjovt.
Citat:
Jeg synes ærligt talt du lyder som én der er negativt forudindtaget hvad angår stoffer, og som reagerer pr. refleks hver gang nogen formaster sig til at foreslå at der måske er positive sider af stoffer også. Naturligvis undtaget de lovlige midler, de er jo ikke skadelige.</sarkasme>
Nej det er ikke helt rigtigt. Jeg har stor respekt, hvad angår stoffer. Jeg har selv erfaret at der er meget potentiale i diverse stoffer, ikke mindst pga. at læse diverse triprapporter. Jeg synes dog stadig at der er for mange der tænker på stoffer på en meget... hmm... umoden måde, kan man sige. Meget irationelt. Det virker, for mig, som om at der er mange der bare har den holdning at "regeringen og pressen skal sq bare blande sig uden om hvad angår stoffer, så jeg kan få lov til at tage mit narko som jeg vil". På en måde meget oprørsk, men uden egentligt grundlag for det, andet end at de bliver provokeret af ikke at kunne få lov at være i fred. Sådan lidt det samme med at "jeg synes hastighedsgrænserne er alt for lave for det er virkelig noget lort hvis man mister sit kørekort, bare fordi man kører 220 km/t på motorvejen". Sådan lidt i den dur, hvis du kan følge mig
